Jeg besluttede mig for at lytte

Nancy Williamson Gibbs, Colorado, USA

For nogle år siden begyndte jeg at få en nagende følelse af, at jeg burde sammensætte en familiekogebog, der inkluderede opskrifter fra min slægt. Jeg afviste idéen. Jeg tænkte ofte: »Jeg har ikke tid til at lave en fjollet kogebog! Jeg har seks energiske børn! At lave en kogebog er for de mødre, der bager eget rugbrød og laver alt fra bunden. Det har jeg simpelthen ikke tid til!«

I flere år gik jeg med den overbevisende følelse, indtil jeg en dag besluttede at gøre alvor af sagen. Men jeg spekulerede over, hvem i min familie der overhovedet havde lyst til at deltage i det. Jeg var det eneste medlem af Kirken i min familie, mine forældre var gået bort, jeg havde ingen søskende, og det meste af min familie boede langt væk. Jeg besluttede dog at lytte til tilskyndelsen i stedet.

Jeg tog kontakt til min familie og forklarede dem, at jeg var ved at sammensætte en kogebog og inviterede dem til at sende opskrifter. Det næste års tid modtog jeg adskillige opskrifter. Nogle slægtninge sendte sågar familieberetninger og fotos. Dette tilskyndede mig til at interviewe den ældste slægtning og samle vores slægtshistorie, som jeg nu også ville inkludere i bogen.

Mens jeg sammensatte bogen, gik det op for mig, at jeg ikke engang kendte en del af de familiemedlemmer, der havde indsendt opskrifter. Af denne årsag valgte jeg at tilføje et familietræ. Jeg bad om alles informationer, lavede familietræet og tilføjede det i manuskriptet.

Da jeg en sidste gang gennemgik bogen, bladrede jeg hen til siden med familietræet og blev overvældet af Ånden. Tårerne løb mig ned af kinderne, da det gik op for mig, hvorfor jeg skulle samle denne »fjollede« kogebog. Det handlede meget lidt om opskrifter. Jeg havde samlet navne og datoer for flere generationer af mine slægtninge. Alle disse mennesker kunne få udført deres ordinancer i templet. Ud over det havde jeg nu bevaret vidunderlige beretninger til fremtidige generationer.

Den dag i dag bliver jeg regelmæssigt kontaktet af flere af mine kusiner og nyder at have et vidunderligt forhold til hele min familie. Når jeg ser på min kogebog, tænker jeg ofte på skriftstedet: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33). Jeg forundres stadig, når jeg tænker på alt det glædelige og vidunderlige, der kom af at følge en tilskyndelse og sammensætte en simpel kogebog.