2012
Velsignelserne ved hårdt arbejde
Juni 2012


Velsignelserne ved hårdt arbejde

»Lad os derfor med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt« (L&P 123:17).

Billede
Ældste Per G. Malm

Da jeg var dreng i Sverige, tjente min far som rådgiver til adskillige missionspræsidenter. Denne kaldelse krævede, at han rejste væk i mange weekender. Han var et eksempel for mine søskende og mig på, hvor vigtigt det er at tjene Herren, selv når det betyder, at vi må ofre noget.

Tidligt i mit liv lærte jeg også værdien af fysisk arbejde. Om sommeren cyklede jeg til en jordbærplantage flere kilometer væk. Jeg plukkede jordbær i mange timer hver dag for at tjene penge.

Vores familie havde et sommerhus i nærheden af en gård. Der var ikke elektricitet eller rigtig toilet, så vi måtte selv hugge brænde og hente vand fra en brønd. Landmanden, der ejede gården, stolede på mig og lod mig nogle morgener tage køerne ind i stalden til malkningen og så tage dem med ud igen bagefter. Vi høstede og stakkede hø og brugte heste til at køre høstakkene hen til stalden.

Mine erfaringer med fysisk arbejde og min fars eksempel på at dedikere sig selv til Herrens værk hjalp mig på min første mission. Da jeg kun var 16 år gammel, blev jeg kaldet som murer for Kirkens bygninger i Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Jeg modtog mange åndelige tilskyndelser i løbet af min kaldelse. Jeg lærte, at ærligt fysisk arbejde er én måde, hvorpå man kan gøre det, der er ret, og derfor være i harmoni med Gud.

Det er en ære at modtage en opgave og kunne melde tilbage, at man har gjort sit allerbedste for at gøre det. Når vi tager imod opgaver og bruger vores tid og talenter på at opbygge Herrens rige, vil vi opleve og se de velsignelser, Herren har til os.

Illustration: Dan Burr

Udskriv