Vore hjem og familier
At rådføre sig med hinanden i ægteskabet
Imit virke som ægteskabs- og familieterapeut i Victoria i Canada rådgav jeg parret, Bob og Mary (navnene er ændret), som ofte skændtes, i deres beslutninger. Under et møde fortalte Bob mig: »Jeg forsøger at præsidere og få tingene gjort, men når jeg kommer med idéer til, hvad vi kan gøre, så vil hun ikke støtte præstedømmet!«
Ud fra hans kommentar kunne jeg se, at han ikke helt forstod, hvad det vil sige at præsidere. Når par bliver gift, danner de et ligeværdigt partnerskab, hvor de sammen stræber efter at træffe beslutninger i fællesskab.
Jeg gav parret nogle principper om, hvordan man rådfører sig med hinanden, som jeg havde lært af mønstret for præstedømmeråd. På trods af, at råd i hjemmet fungerer en smule anderledes end råd i Kirken, så gør mange af de samme principper sig gældende. Hvis vi stræber efter at anvende disse principper i vore hjem, vil de styrke vore ægteskaber på en måde, der er behagelig for Herren.
1. princip: Enstemmig beslutningstagen
I præstedømmeråd
Præsidentskaber, råd og biskopråd arbejder alle med princippet om enstemmig, harmonisk beslutningstagning. Ældste M. Russell Ballard forklarede, at De Tolv Apostles Kvorum når frem til en fælles beslutning, før de handler på et område: »Vi diskuterer en lang række forskellige emner lige fra Kirkens ledelse til verdensbegivenheder, og vi gør det åbent og ærligt. Somme tider diskuteres emner i flere uger, måneder og engang imellem endda år, før en beslutning træffes.«1 Sammenholdet er så vigtigt, at de ikke tager en beslutning, før der er opnået enighed.
Herren underviste også Joseph Smith i princippet om enighed i råd: »Og enhver beslutning, som træffes af et af disse kvorummer, skal træffes ved enstemmighed, det vil sige, at hvert medlem i det pågældende kvorum skal være enigt i dets beslutninger, for at give deres beslutninger samme kraft eller gyldighed i forhold til hinanden« (L&P107:27).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum understregede dette princip, da han belærte: »Vi kan ikke modtage inspiration, hvis vi ikke er enige.«2 Når vi står sammen om et formål og i bøn, inviterer vi til vejledning og inspiration fra Helligånden.
I hjemmet
Princippet om enighed er sandt for præstedømmeråd, og det gælder også i ægteskaber. Brødrene har sagt, at familieråd er det mest grundlæggende råd i Kirken.3 Bemærk, at de ikke har undervist i, at manden er det mest grundlæggende råd, eller at hustruen er det mest grundlæggende råd. Rådet består af dem begge, sammen.
Det er ikke usædvanligt, at par kæmper for at nå en enstemmig beslutning, særligt når den pågældende sag er vigtig. Når ægtefæller er mere optagede af at have ret, end de er af at opnå enighed, »bryder kommunikationen med vor himmelske Fader sammen, [og ] kommunikationen imellem ægtefæller bryder også ned. Og vor himmelske Fader vil ikke trænge sig på. Han trænger sig ikke på, hvis han ikke er inviteret.«4 Pointen er faktisk at invitere – fremfor at udelukke – vor himmelske Fader i vore samtaler. Hvis vi ydmygt arbejder sammen og lytter til hinanden, vil vi opnå den væsentlige velsignelse at modtage Herrens vejledning.
Det er vigtigt at foretage enstemmige beslutninger med Åndens vejledning – især når beslutningen ikke logisk synes at være det bedste valg. Præsident George Q. Cannon (1827-1901), førsterådgiver i det Første Præsidentskab, forklarede, at Herren opretholder forenede leders råd, og han vil forbedre deres ikke helt fejlfrie plan og vil »supplere med sin visdom og kraft og gøre den effektiv.«5 Dette løfte bliver givet alle råd, også par.
Alle beslutninger behøver dog ikke at skulle igennem en formel proces. Ældste Ballard har belært om, at »når en ægtemand og hustru taler sammen, holder de familieråd.«6
Og ligesom Herren ikke befaler os i alle ting, behøver ægtefæller ligeledes ikke at rådføre sig med hinanden i alle ting. Par bør have tillid til, at de hver især kan træffe daglige beslutninger, der ikke har den store evige betydning. Med vejledning fra Herren, skrifterne og profetens ord kan de sammen træffe de beslutninger, der kræver en indbyrdes drøftelse.
2. princip: Helhjertet deltagelse
I præstedømmeråd
Ved det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, der blev afholdt i november 2010, læste Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, følgende skriftsted: »Udvælg en lærer blandt jer, og lad ikke alle være talsmænd på én gang, men lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed.« (L&P88:122). Ældste Walter F. González fra De Halvfjerds’ Præsidium fulgte hendes kommentarer med observationen om at deltagelse fremelsker inspiration.7 Når alle har lige mulighed for at bidrage, bliver personernes samlede idéer, stærkere.I hjemmet
Deltagelsesprincippet lærer os vigtigheden af, at begge ægtefæller bidrager i processen med at træffe en beslutning. Det er ikke nok, at én ægtefælle træffer alle beslutninger, og den anden blot indvilger. Par opnår større succes, hvis begge søger inspiration og derefter lytter til hinandens tanker og følelser.
Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) har sagt: »En mand, som bærer præstedømmet, accepterer sin hustru som en ligeværdig partner i hjemmet og i familien med fuld kundskab om og med fuld deltagelse i alle afgørelser i den forbindelse … Det er Herrens hensigt, at hustruen skal være en medhjælper for ham (med betyder jævnbyrdig) – det vil sige ligeværdig og nødvendig i et fuldt partnerskab.«8 Vi er skabt til at hjælpe hinanden. Når vi inviterer til og accepterer vores ægtefælles deltagelse, nyder vi godt af ægteskabet.
3. princip: Præsidér i retfærdighed
I præstedømmeråd
Forståelse af den rette betydning af at præsidere er afgørende for at kunne lede et effektivt præstedømmeråd. De, der præsiderer, »våger over menigheden« (Alma 6:1) og er ansvarlige for at sikre, at enigheden, ligeværdig deltagelse og andre rådsprincipper bliver praktiseret. Ældste Ballard minder os om, at »de, som bærer præstedømmet, må aldrig glemme, at de ingen ret har til at svinge præstedømmets myndighed som en kølle over andres hoveder … Præstedømmet er til for at tjene, ikke til at trælbinde; præstedømmet er barmhjertighed, ikke tvang; omsorg, ikke kontrol. De, der tænker anderledes, handler uden for rammerne af præstedømmets myndighed.«9I hjemmet
Det er mandens patriarkalske pligt, som den, der præsiderer i hjemmet, ikke at herske over andre, men sikre, at ægteskabet og familien trives. Præsident David O. McKay (1873-1970) forklarede, at en dag vil enhver mand skulle foretage et personligt præstedømmeinterview med Frelseren: »Først vil han bede om en rapport om dit ansvar for dit forhold til din hustru. Har du aktivt været engageret i at gøre hende glad og sikret, at hendes behov, som individ, er blevet dækket?«10
Manden er ansvarlig for udvikling og lykke i sit ægteskab, men dette ansvar giver ham ikke myndighed over sin hustru. Begge har ansvaret for ægteskabet. I et retskaffent ægteskabsråd har begge ægtefæller en række dyder, der, når de anvender dem, hjælper dem til at være fokuseret på hinanden.
Vi kan studere nogle af disse dyder i Lære & Pagter 121:41: »Ingen magt eller indflydelse kan eller bør fastholdes i kraft af præstedømmet, uden at det sker ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed.«
Vi kan ikke bruge præstedømmet til at sikre os magt og indflydelse. Derfor kan vi ikke bruge uretfærdige midler til at skabe herredømme i ægteskabet. Sand kraft kommer kun ved, at vi arbejder sammen i retfærdighed, og derved kvalificerer os til Herrens velsignelser.
At skabe et evigt ægteskab
Par, der kæmper med kontrolproblemer eller uoverensstemmelser vedrørende tid, penge, børn, svigerfamilien eller andre ting, bør overveje at revurdere de grundlæggende principper, de har valgt at følge i deres ægteskab. Kan de forbedre deres ægteskab ved at skabe et mønster, hvor de rådfører sig med hinanden i uskrømtet kærlighed?
Principperne om enighed, deltagelse og at præsidere i retfærdighed gør os i stand til at nå en enighed med vores ægtefælle og invitere Ånden ind i vores liv. Anvendelse af dyderne kærlighed og venlighed, vil blødgøre mange diskussioner, lede til dybere tilfredshed i ægteskabet og opbygge et forhold, der vil holde gennem evigheden.
Ligesom præstedømmeråd stræber efter enighed i deres afgørelser, er enighed i ægteskabet altafgørende.
I retfærdige ægteskabsråd søger begge ægtefæller – gennem respekt, venlighed og helhjertet deltagelse – at opbygge forholdet og opnå enighed.
Fotoillustrationer: Robert Casey, undtaget hvor nævnt, til højre: Fotoillustration: Craig Dimond