Handlefrihed og inspiration

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985)

De Tolv Apostles Kvorum

Bruce R. McConkie blev født i Michigan i USA den 29. juli 1915. Han blev opretholdt til De Halvfjerds’ Første Råd i 1946 og ordineret til apostel i 1972. Han døde den 19. april 1985. Denne tale blev holdt den 27. februar 1973 på Brigham Young University.

Det forventes af os, at vi gør alt, hvad der står i vores magt, og derpå søger svar fra Herren, nemlig et bekræftende segl på, at vi er nået til den rette konklusion.

Da vi boede hos Gud, vor himmelske Fader, var vi begavet med handlefrihed. Dette gav os muligheden for og privilegiet af at vælge, hvad vi ville gøre – at foretage et frit, uhæmmet valg … Det forventes af os, at vi bruger de gaver og talenter og evner, vores fornuft, dømmekraft og handlefrihed, som vi er blevet begavet med.

Dog er vi blevet befalet at søge Herren, at ønske hans Ånd, at få åbenbarelsens ånd og inspiration i vores liv. Vi træder ind i Kirken og en bemyndiget administrator placerer sine hænder på vores hoved og siger: »Modtag Helligånden.« Dette giver os Helligåndsgaven, der afhængigt af trofasthed, er retten til konstant selskab af dét medlem af Guddommen.

Vi står derfor over for to principper. Det ene er, at vi bør være ledt af inspirationens og åbenbaringens ånd. Det andet er, at vi er her og har til opgave at bruge vores handlefrihed til selv at beslutte, hvad vi bør gøre, og det er vigtigt, at vi finder den gyldne middelvej mellem de to …

Jeg vil gerne have lov til at fremsætte tre eksempler, hvorfra vi kan uddrage nogle meget realistiske og fornuftige konklusioner på, hvad vi bør gøre i vores liv. Disse eksempler tager jeg ud fra de åbenbaringer, Herren har givet os.

»Se, du har ikke forstået det«

Eksempel nr. 1: Der var en mand ved navn Oliver Cowdery … Han skrev de ord, profeten dikterede, mens Ånden hvilede over ham under oversættelsesprocessen (de var i færd med at oversætte Mormons Bog). Broder Cowdery var på det tidspunkt ikke særlig åndeligt moden, og han søgte at gøre noget, der lå uden for hans åndelige evner på det tidspunkt. Han ville selv oversætte. Så han [spurgte] profeten, profeten gik til Herren med sagen, og de modtog en åbenbaring. Herren sagde: »Oliver Cowdery, sandelig, sandelig siger jeg dig, at så vist som Herren, der er din Gud og din forløser, lever, lige så vist skal du få kundskab om, hvad end du beder om i tro med et ærligt hjerte, overbevist om at du skal få.« Og dét, han så måtte få, defineredes som »kundskab angående indgraveringerne på gamle optegnelser, som er ældgamle, og som indeholder de dele af mine skrifter, om hvilke der er blevet talt ved min Ånds tilkendegivelse.«

Efter således at have håndteret dette specifikke problem, åbenbarede Herren et princip, der gør sig gældende i denne og andre lignende situationer: »Ja, se, jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte. Se nu, dette er åbenbarelsens ånd« (L&P 8:2-3) …

Så han spurgte. Og som I ved, fejlede han, han var fuldstændigt ude af stand til at oversætte … Sagen blev henvist til Herren, hvis løfte de havde forsøgt at indordne sig under, og svaret kom, årsagen til, hvorfor han ikke kunne oversætte, kom: »Se, du har ikke forstået det; du er gået ud fra, at jeg ville give dig det, uden at du gjorde dig nogen tanke ud over at spørge mig« (L&P 9:7).

Tilsyneladende var det alt, hvad han blev bedt om, at bede i tro, men implicit, i det at bede om noget i tro, ligger der et krav om først at gøre alt i vores magt for at opnå vores ønskede mål. Vi bruger den handlefrihed, vi er blevet skænket. Vi bruger enhver evne og færdighed, som vi besidder, for at fremkalde den mulighed, det kunne indebærer. Det er oversættelsen af Mormons Bog, det er at vælge sig en hustru, det er et karrierevalg, det er at gøre en hvilken som helst af de 10.000 vigtige ting, der opstår i vores liv …

»Hvorfor spørger du mig?«

Eksempel nr. 2: … [Jereditterne] nåede de vande, de skulle krydse, og Herren sagde til [Jereds bror]: »Byg nogle fartøjer« …

[Fartøjerne] skulle bruges under særlige og svære forhold, og [Jereds bror] havde brug for noget mere til dem, end det han nu havde: Han havde brug for luft. Og dette problem var mere, end han kunne klare. Så han forelagde Herren sagen, og fordi det lå helt uden for hans formåen at løse, løste Herren det for ham og sagde: »Gør det og det og så får du luft.«

Men Jereds bror – der nu fattede mod ved at tale med og modtage svar fra Herren – stillede endnu et spørgsmål: …»Hvad skal vi gøre for, at vi kan have lys i fartøjerne?«

Herren talte lidt med ham om det og sagde så: »Hvad vil I, at jeg skal gøre, for at I kan have lys i jeres fartøjer?« (Eter 2:23). Med andre ord: »… Jeg har givet dig din handlefrihed, og du er begavet med evner. Gå ud og løs problemet.«

Jereds bror forstod budskabet. Han gik op til et bjerg, de kaldte Shelem, og skriften fortæller, at han »smeltede seksten små sten ud af en klippe; og de var hvide og klare ligesom gennemsigtigt glas« Eter 3:1) …

Herren gjorde så, hvad Jereds bror bad om, og det er her, han så Herrens finger, og han modtog åbenbaring, der overgik alt, hvad en profet hidtil havde modtaget. Herren åbenbarede mere for ham om sin natur og person, end der hidtil var blevet åbenbaret, og alt dette skete, fordi han havde gjort alt, hvad der stod i hans magt, og fordi han rådførte sig med Herren.

Der er en fin grænse mellem handlefrihed og inspiration. Det forventes af os, at vi gør alt, hvad der står i vores magt og så søger svar fra Herren, en bekræftelse fra Gud på, at vi er nået frem til den rette konklusion, og somme tider sker det glædelige, at vi modtager yderligere sandhed og kundskab, som vi slet ikke havde forventet.

»De skal rådføre sig med hinanden og med mig«

Eksempel nr. 3: I Kirkens tidlige historie befalede Herren de hellige at samle sig et bestemt sted i Missouri … læg nu mærke til, hvad der skete. Herren taler:

»Og se, som jeg sagde angående min tjener Edward Partridge, dette land er det land, hvor han og de, som han har udpeget som sine rådgivere, skal bo; og også det land, hvor han, som jeg har udpeget til at føre tilsyn med mit forrådshus, skal bo;

lad dem derfor bringe deres familier til dette land, (og her er pointen) sådan som de når frem til ved at rådføre sig med hinanden og med mig« (L&P 58:24-25; fremhævelse tilføjet) …

Ser I, Herren sagde »saml« jer i Zion. Detaljerne og planlægningen, såsom hvordan og hvornår og under hvilke forhold blev dog overladt til de indsamledes handlefrihed, men de skulle rådføre sig med Herren …

Efter Herren havde sagt dette til Kirkens Præsiderende Biskopråd, gav han dem det princip, der skulle gøre sig gældende for denne situation og alle andre situationer. Og dette er en af vore vidunderlige åbenbarede sandheder. Han sagde:

»For se, det er ikke passende, at jeg giver befaling i alt; for den, som skal tvinges i alle situationer, han er en lad og ikke en klog tjener; derfor får han ingen belønning.

Sandelig siger jeg: Menneskene bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed« (L&P 58:26, 27; fremhævelse tilføjet) …

Nuvel, disse var de tre eksempler; lad os komme med den åbenbarede konklusion …

Hvis I lærer at bruge handlefriheden, Gud har givet jer, og hvis I forsøger at træffe egne beslutninger, der medfører fornuftige og rette konklusioner, og derpå rådfører jer med Herren og modtager hans stadfæstende segl på jeres konklusioner, da har I for det første modtaget åbenbaring, og for det andet vil I modtage det evige livs belønning, at blive løftet op på den yderste dag …

Må Gud skænke os visdom i disse ting. Må Gud skænke os modet og evnen til at stå på egne ben og bruge de evner, vi besidder, og lad os da være tilstrækkeligt ydmyge og lytte til Ånden, for at vores vilje kan bøje sig for hans vilje, så vi kan modtage hans bekræftende segl og på den måde få åbenbarelsens ånd ind i vores tilværelse. Hvis vi gør dette, er der ingen tvivl om resultatet: Det er fred i dette liv, og det er herlighed, ære og værdighed i det tilkommende liv.