Hvor vil mine valg fører mig hen?
Kunne Karina ændre kurs ved at ændre sine valg?
Karinas smil falmede. Hun begyndte at svede – og ikke kun fordi det var usædvanligt varmt den uge. Hun så sig omkring efter hjælp. Men trods de mange mennesker til det åbne hus så ingen ud til at bemærke, at hun var alene med journalisten og alle hendes spørgsmål.
Op til dette øjeblik havde den 17-årige Karina nydt at være frivillig ved åbenthus-arrangementet for templet i Kiev i Ukraine. Nu, hvor nyhedsjournalist ventede forventningsfuldt, synes hendes tunge at sidde fast.
Karina var bange for, at Gud på grund af tidligere fejltrin, som hun nu prøvede at overvinde, ikke ville hjælpe hende.
Hvad fører gruppepres til?
Karina havde drømt om et tempelægteskab, da hun voksede op i Kirken. Men som mange teenagere ønskede hun at blive accepteret.
Hun ville så gerne være smuk og populær som sin storesøster. Hun drømte om ikke at blive overset og blive beundret, men hun var bange for at skille sig ud og blive hånet. Det at ville følge i sin fars fodspor og gå på politiskolen øgede kun presset. Ud af 2.000 elever var der kun 70 kvinder. Hun både nød og frygtede opmærksomheden.
I sin stræben efter at passe ind traf hun nogle dårlige valg. »Verden trak meget i mig,« siger Karina. »Folk omkring mig drak og røg. De pressede mig, og jeg gav efter. Jeg nød at være del af en gruppe, der var ubekymret.«
Hun vidste, at det, hun gjorde, var forkert, men hun tænkte ikke over, hvor hendes valg ville føre hende hen, når hun fulgte mængden væk fra Gud (se Matt 7:13-14).
Valget om at ændre sig betyder at ændre sine valg
En dag fortalte en ung mand hende, at han respekterede hendes kirkes overbevisninger.
Skamfuld over, at hun ikke efterlevede de overbevisninger bedre, overvejede Karina den sti, hun befandt sig på (se Hagg 1:5-7). Hun indså, at hendes valg førte hende væk fra Gud, fra Helligåndens følgeskab og fra hendes drøm om en evig familie.
Den eneste måde, hun kunne ændre kurs på, var ved at ændre på de valg, hun traf hver dag.1 Men hun tænkte på, om hun allerede var gået for langt ned ad den forkerte sti. Var det for sent at ændre sig?
Karina besluttede sig for at ændre sig ved at bede og læse i skriften dagligt. Hun begyndte at skrive i sin dagbog, og det hjalp hende til hver eneste dag at se vor himmelske Faders hjælp. Hun skiftede emne, hvis samtalerne blev negative eller dårlige.
Hendes allersværeste valg var at vælge ingen venner for en tid frem for at vælge venner med en dårlig indflydelse. Hun begyndte at søge venner med højere standarder.
Vigtigheden af håb
De følgende måneder overvældede modstanderen hende med tvivl og frygt i forbindelse med hver eneste beslutning. Somme tider tænkte hun på, om det var anstrengelserne værd at følge Frelseren. Den, hun gerne ville være, synes uden for rækkevidde.
Men når hun så på, hvordan hendes forældre og andre med stærke vidnesbyrd levede, lærte hun, at der findes noget, der er stærkere end tvivl og frygt – hun lærte, at der takket være omvendelse er håb.
»Jeg så, at det var muligt at leve på den rette måde,« siger hun. »Vi bliver ikke dømt for vore fejltagelser. Vor himmelske Fader har skænket os muligheden for at omvende os og ændre kurs.«
Ved at vende sig bort fra sine tidligere valg og stræbe efter at følge Frelseren hver dag har hun lært, at vor himmelske Fader er tålmodig. »Han har givet mig den ene chance efter den anden for at ændre mig og blive en bedre person« siger hun. »Han har hjulpet igennem svære tider.«
Hjælpen findes, hvis vi blot vælger at følge
Karina rettede sig op og vendte sig mod journalisten. Hendes smil lyste op. Vor himmelske Fader havde allerede gjort så meget for hende, at hun vidste, han også ville hjælpe hende nu.
Da journalisten var færdig med at stille spørgsmål, smilede Karina og vinkede. Journalisten smilede igen og gik sin vej. Karina kunne ikke huske ret meget af, hvad hun havde sagt, men hun vil i lang tid kunne huske, hvad hun følte ved at vide, at vor himmelske Fader altid er inden for rækkevidde for dem, der vælger at følge ham.
Foto: Adam C. Olson