JULEN holder

Biskop Gary E. Stevenson

Præsiderende biskop

Uden Frelserens fødsel og sonoffer ville vi stå uden en mellemmand, en talsmand hos Faderen og uden en formidler, som gør det muligt for os at vende tilbage til vor kærlige, himmelske Faders nærhed og leve sammen som evige familier.

Da min far var dreng, boede han i en lille by i det centrale Utah, tæt på Utah-søen. Inden pionererne kom, havde indianerne jagtet og fisket i det område. Visse steder rundt om søen blev det populært at kigge efter pilespidser.

Ved en far og søn-aktivitet, da min far var fem år gammel, tog menigheden til Utah-søen for at lede efter pilespidser. Da gruppen havde brugt dagen på at lede, spurgte min farfar min far, om han havde fundet nogle pilespidser.

»Nej, jeg fandt ikke nogen,« svarede min far. Så stak han hånden ned i lommen og sagde: »Men jeg fandt denne flotte sten, der er formet som et juletræ.«

Min far havde alligevel fundet en pilespids, men han vidste det ikke. Han havde den ægte vare i hånden, men han vidste ikke, hvad det var.

Vid, hvem vor Forløser er

For mange mennesker i dag er deres opfattelse af, hvad der er sandt og mest vigtigt, nemlig Jesus Kristus, verdens Frelser, sløret af ting, der ikke er sande eller ægte.

Jeg så for nylig et TV-program om Jesus Kristus, som satte spørgsmålstegn ved, om han virkelig var blevet født af jomfru Maria. Selv professorer fra velrenommerede uddannelsesinstitutioner spekulerede på, om det kunne være således.

Til sådanne tvivlere har præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagt: »Såkaldt lærde forsøger at overbevise os om, at Kristi guddommelige fødsel, som vi læser om i Det Nye Testamente, slet ikke var så guddommelig, og at Maria ikke var jomfru, da Jesus blev undfanget. De vil have os til at tro, at Josef, Jesu plejefar, var hans fysiske far, og at Jesus derfor bare var menneskelig i alle sine egenskaber og karaktertræk. De fremstår generøse i deres ros af ham, når de siger, at han var en stor filosof, måske endda den største. Men meningen med deres umage er at fornægte, at Jesus var gudesøn, for på den lære hviler alle kristendommens præmisser.«¹

Jeg har stået på ski på kunstig sne, og jeg har pyntet kunstige juletræer med kunstige istapper. Nogle gange kan det være svært at fatte, hvad der er ægte, især i disse virtual reality-tider. Så hvordan kan vi vide, hvad der er sandt og ægte? Hvordan kan vi få et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er virkelig, ægte og sand?

Vi får et vidnesbyrd om, hvad der er virkeligt, når vi læser Guds ord i skrifterne – gamle som nye. Vi lærer om, hvordan Frelseren vitterlig er, når vi lytter til og læser de levende profeters og apostles vidnesbyrd. Vi finder sandheden, når vi beder »af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [vi] har tro på Kristus« (Moro 10:4). Vi finder den rette vej, når vi tror på Kristus og ikke forkaster ham; »og Kristus er Israels Hellige; derfor må [vi] bøje [os] for ham og tilbede ham af al [vores] kraft, sind og styrke og af hele [vores] sjæl« (2 Ne 25:29).

Profetier om Kristi fødsel

Der er mange profetier i skriften om Kristi fødsel – den første jul. Når vi læser disse profetier i skriften, glemmer vi måske, at de netop var profetier. De indeholder mange detaljer om, hvad der skulle ske, men endnu ikke var sket.

800 år inden Kristus blev født, sagde Esajas: »For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømme skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste« (Es 9:5).

600 år inden Frelseren blev født, beskrev Nefi et syn, han havde haft om Guds Søns mor:

»Og jeg så og skuede … byen Nazaret; og i byen Nazaret så jeg en jomfru, og hun var overordentlig skøn og hvid …

Og [englen] sagde til mig: Se, jomfruen, som du ser, er Guds Søns mor på kødets vis …

Og jeg så og skuede igen jomfruen, der bar et barn i sine arme.

Og englen sagde til mig: Betragt Guds lam« (1 Ne 11:13; 18, 20-21).

124 år inden Frelserens fødsel sagde kong Benjamin:

»For se, den tid kommer og er ikke langt borte, da Herren den Almægtige … skal komme ned fra himlen blandt menneskenes børn og skal bo i en bolig af ler og skal gå omkring blandt menneskene, idet han udfører mægtige mirakler …

Og han skal kaldes Jesus Kristus, Guds Søn, himlens og jordens Fader, skaberen af alt fra begyndelsen, og hans mor skal hedde Maria« (Mosi 3:5, 8).

38 år inden Kristus lod sig føde, sagde Alma: »Og se [Guds Søn] skal blive født af Maria ved Jerusalem, som er vore forfædres land, og hun er en jomfru, et dyrebart og udvalgt redskab« (Alma 7:10).

Og blot 6 år inden det blev jul for første gang, erklærede lamanitten Samuel:

»Og se, dette vil jeg give jer som et tegn på tidspunktet for hans komme; for se, der skal være store lys på himlen i et sådant omfang, at der om natten, før han kommer, intet mørke skal være …

Og se, der skal også stige en ny stjerne op, en sådan, som I aldrig før har set« (Hel 14:3, 5).

Det jødiske folk ventede spændt på denne store begivenhed. De vidste, at Messias ville komme. De forventede, at han kom i herlighed, udfriede dem timeligt, grundlagde et jordisk rige og regerede som deres konge.

Hvem skulle være de første til at kende til Messias’ fødsel? Skulle det ikke være sanhedrinet eller andre med magt og indflydelse?

I Bibelen læser vi, at det var for hyrderne på marken, at englen forkyndte »stor glæde« (Luk 2:10), og det var vise mænd, som kom langvejsfra, der så hans stjerne gå op og kom for at tilbede ham (se Matt 2:2). De magtfulde og indflydelsesrige, som ikke så klart for denne verdens filosofier, var der ikke med Frelseren ved hans fødsel eller i hans tjenestegerning. De havde den ægte vare lige for øjnene af sig, men enten vidste eller accepterede de det ikke.

Om at blive mere kristuslignende

Præsident Benson sagde, at en af de bedste ting ved juletiden er, at den øger vores lydhørhed over for de ting, der hører Gud til:

»Den får os til at tænke over vores forhold til Faderen, og hvilken grad af hengivenhed vi nærer for Gud.

Den tilskynder os til at være mere tolerante og givende, mere betænksomme over for andre, mere gavmilde og oprigtige, mere fyldt med håb og næstekærlighed – alle kristuslignende egenskaber. Det er intet under, at julen rører menneskers hjerte over hele verden … Øget opmærksomhed og hengivenhed rettes i det mindste for en tid mod vor Herre og Frelser, Jesus Kristus.«²

Når julestemningen trænger sig ind i vores hjerte i denne juletid, så lad os gøre noget, der udtrykker vore følelser og viser, at vi forstår, at det barn, der blev født i Betlehem, er den ægte Forløser. Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) gav nogle praktiske råd til, hvordan vi kan gøre det:

»Bilæg en strid, denne jul. Opsøg en glemt ven. Afvis mistanken og erstat den med tillid. Skriv et brev. Svar mildt. Anspor de unge. Vis din kærlighed i ord og gerning. Hold et løfte. Giv slip på dit nag. Tilgiv en fjende. Undskyld. Prøv at forstå. Gransk dine krav til andre. Tænk først på en anden. Vær venlig. Vær blid. Grin lidt mere. Vis din taknemlighed. Byd en fremmed velkommen. Glæd et barns hjerte. Fryd dig over jordens skønhed og undere. Udtryk din kærlighed og udtryk den så igen.«³

Uden Kristus ville der ikke være nogen jul. Uden Kristus kan der ikke være nogen fylde af glæde. Uden hans fødsel og sonoffer ville vi stå uden en mellemmand, en talsmand hos Faderen og uden en formidler, som gør det muligt for os at vende tilbage til vor kærlige, himmelske Faders nærhed og leve sammen som evige familier.

Vi fejrer den smukke og mirakuløse vitterlighed af Guds Søns fødsel og mission, og jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser – den lovede Messias.