Hvor er jeg?
Sådan finder og udvikler du dine åndelige gaver og talenter
Ældste Mervyn B. Arnold
De Halvfjerds
Vor himmelske Fader har givet dig gaver og talenter og ved, hvem du er i stand til at blive.
I skrifterne finder vi mange spørgsmål, som får os til at reflektere over vores liv. Et af de første spørgsmål, der stilles i Bibelen, blev rettet til Adam, efter han havde spist af den forbudne frugt. Jeg beder jer tænke over, hvorvidt dette spørgsmål kan gælde jer:
»Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.
Gud Herren kaldte på Adam: ›Hvor er du?‹« (1 Mos 3: 8-9, fremhævelse tilføjet).
Herren er alvidende, så vi kan være helt sikre på, at han godt vidste, hvor Adam og Eva gemte sig. Men hvis han vidste, hvor de var, hvorfor spurgte han så?
Hensigten med det spørgsmål var mest sandsynligt at få Adam og Eva til at tænke over, hvad der var ved at ske i deres liv. Vi kan stille os selv lignende spørgsmål. For eksempel: Hvor er vi på vores rejse langs den sti af pagter, der fører til evigt liv? Hvilke gaver og talenter har vor himmelske Fader givet os i forudtilværelsen, der skal hjælpe os ad den sti? Hvilke andre gaver og talenter skal vi søge at få i vores bestræbelse efter at blive det, Herren ønsker af os?
Præsident Joseph F. Smith sagde: »Som ånd blev mennesket avlet og født af himmelske forældre og opfostret til modenhed i Faderens evige boliger, før det kom til jorden i et jordisk legeme for at opnå erfaring på denne jord.«1 I hæftet Evangeliske principper læser vi, »at vor himmelske Fader ved, hvem vi er, og hvad vi gjorde, før vi kom her. Han har valgt tidspunktet og stedet for hver af os til at blive født, så vi kan lære det, vi personligt har brug for og bedst kan udnytte vore individuelle talenter og personligheder.«2
Vor himmelske Fader har sat jer på den plads, hvor I bedst kan bruge jeres åndelige gaver og udvikle jeres talenter. Hvor I end bor, eller hvilke forhold livet har budt jer, kan I træffe et valg om at stå det igennem og udvikle jer, uanset hvilke udfordringer I møder. Giv aldrig op. Fortsæt fremad. Hop ikke fra. Husk, at det er det, man gør med det, man har, der gør en til den, man er.
Adam og Evas eksempel indgyder os håb. Da de havde forbrudt sig mod befalingen om ikke at spise af den forbudne frugt, blev de kastet ud af en smuk have. Jorden blev forbandet og fyldt med torne og tidsler, og de var nødt til at arbejde og opdyrke jorden for at kunne brødføde sig. Men de gav ikke op. De tog fat på det arbejde, som Herren havde befalet dem at gøre (se Moses 5:1). Deres søn, Kain, traf et dårligt valg, men de fortsatte med at leve retskaffent og undervise deres børn.
Onkel Bens opdagelse
Jeg havde en onkel, som blev ved med at prøve at forbedre og forøge de gaver og talenter, han havde fået af vor himmelske Fader. Lad mig berette en historie om ham, som har hjulpet mig til at se, hvordan åndelige gaver og talenter kan udvikles og højnes.
En dag, hvor min onkel Ben arbejdede i en kobbermine, så han, at der lå et stykke gammelt, bøjet metal ved siden af jernbanesporet. Han spurgte sin chef, om han måtte tage det. Chefen sagde: »Ben, det er noget gammelt, ubrugeligt metalskrot. Det er spild af tid bare at samle det op.«
Onkel Ben smilede og sagde: »Jeg ser meget mere end gammelt, ubrugeligt metalskrot.«
Så med chefens tilladelse tog han det med hjem. I sit værksted varmede han metallet op, til det blev gloende rødt. Da han kunne, begyndte han med så stor møje og flid at forme og strække det, til det blev lige.
Da det var kølet ned, tegnede han et stort mønster af en kniv på det. Og med en gasbrænder skar han metallet til en kniv. Så begyndte onkel Ben at slå de ru kanter af, og han arbejdede i timevis med at skære, slibe, polere og forfine det gamle metalstykke.
Dag efter dag arbejdede han med det, chefen havde kaldt et ubrugeligt stykke metal. Stille og roligt begyndte bladet at tage form og blev et smukt, skinnende mesterværk.
Nu manglede den bare et skæfte. Så onkel Ben tog i skoven og fandt et elggevir. Vel tilbage på sit værksted rensede, skar og polerede han geviret. Da han var færdig, var det glat og smukt. Så satte han forsigtigt skæftet fast på kniven. Det, der engang var et gammelt, rustent, stykke metal, blev en smuk kniv, som vandt flere priser.
Vi er at sammenligne med det gamle metalstykke. Vi har også brug for at blive formet, forfinet og poleret for at nå vores fulde potentiale. En del af den proces består i at opdage, styrke og forøge vore talenter og gaver.
Onkel Ben forstod, at meget af vores potentiale ikke er synligt for det blotte øje, og at det må udforskes og udvikles. Herren har sagt: »Stræb da oprigtigt efter de bedste gaver« og »enhver kan forøge sine talenter, for at enhver kan tilegne sig andre talenter, ja, endog hundrede fold« (L&P 82:18). Og hvorfor må vi gøre det? Vi kan bruge vore talenter og gaver til at tjene andre, som det forklares i det næste vers: »Idet enhver stræber efter at tilgodese sin næste og gøre alt alene med Guds ære for øje« (L&P 82:19). Tjeneste former os og gør vores liv mere kristuslignende.
Udforskning af vore talenter
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt noget om, hvordan prøvelser kan forme os: »Bedst som alt synes at gå godt, bliver man til tider ramt af flere prøvelser på én gang. Når disse prøvelser ikke skyldes ulydighed, er det et tegn på, at Herren mener, at man er parat til at udvikle sig lidt mere (se Ordsp 3:11-12). Derfor giver han én oplevelser, som fremmer ens vækst, forståelse og medfølelse [to meget vigtige gaver], hvilket vil være os til evig gavn. At få flyttet sig derfra, hvor man er nu, og derhen, hvor Herren ønsker det, kræver en stor indsats, og det medfører ofte ubehag og smerte«3
Forædling af vore talenter
Det kræver arbejde at forøge sine talenter. Det er ikke så længe siden, at ældste Scott henvendt til min hustru sagde: »Devonna, du burde male.«
Hun havde aldrig nogensinde prøvet at male. Så hun knoklede for det. Hun fik noget undervisning, og hun malede dag efter dag, og efter en del tid og en stor indsats har hun lært at male smukt. Jeg har et af hendes skønne skilderier af en flod hængende på mit kontor.
Ja, det kræver arbejde at få et talent, men hvor stor vil ikke vores glæde være, når Herren siger: »Godt gjort. Dine gaver og talenter skal blive mange på grund af din flid« (se Matt 25:14-30).
Jeres åndelige gaver
Min hustru opdagede et talent for at male. Hvad er jeres gaver og talenter? Jeg ved, at vor himmelske Fader har givet jer nogle. Hvordan ved jeg det? »For der er mange gaver, og til enhver er der blevet givet en gave ved Guds Ånd« (L&P 46:11). Guds gaver og kræfter er tilgængelige for os alle. Det er vores ret og ansvar at acceptere vore åndelige gaver, forøge vore talenter og dele dem med andre.
Skriften nævner nogle få gaver, vi kan søge (se fx L&P 46), men der er rent faktisk hundredvis af gaver og talenter. Gransk Mormons Bog og i særdeleshed 3 Nefi 11-26, så vil I opdage mange gaver og talenter, der er til rådighed for enhver af os. Vi læser fx i 3 Nefi 11 om et folk, som hørte vor himmelske Faders røst, men som til at begynde med ikke forstod den:
»Og igen for tredje gang hørte de røsten og åbnede deres ører for at høre den; og deres øjne var rettet mod lyden af den …
Og det skete, at de, da de forstod, igen kastede blikket op mod himlen, og se, de så en mand [Jesus Kristus] stige ned fra himlen« (v. 5, 8).
At høre tydeligt og se klart er blot to eksempler på åndelige gaver og talenter, man kan opnå, hvis man er villig til at søge efter og arbejde for dem.
Jeg opfordrer enhver af os til at gøre, som onkel Ben gjorde. Se det bedste i alt, når vi søger åndelige gaver og talenter og bruger dem til at tilgodese dem omkring os. Jeg ved, at vor himmelske Fader har mange gaver og talenter, som han ønsker at skænke os, men »vi må bede om at få del i« dem. Velsignelser kræver en indsats fra vores side (se Guide til Skrifterne, »Bøn«). Må vi opdage, arbejde for og forøge de gaver og talenter, som Gud har givet os i dåbsgave, og må vi tilegne os andre gaver, det skal være min ydmyge bøn.