Budskab fra Det Første Præsidentskab
Sigt mod midten
Præsident Dieter F. Uchtdorf
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Fotografi © Serg Myshkovsky/Getty Images
Jeg så for nylig en gruppe mennesker, som øvede sig i bueskydningens svære kunst. Alene ved at se på det, stod det klart for mig, at hvis man virkelig ønsker at mestre bue og pil, så kræver det tid og øvelse.
Jeg tror ikke, at man kan tilegne sig et ry som dygtig bueskytte ved at skyde mod en bar væg og derefter tegne mål om pilene. Man er nødt til at lære den kunst at kunne sigte mod målet og ramme lige i midten.
Påmalede mål
At skyde først og tegne målet op bagefter kan virke lidt absurd, men sommetider afspejler vi præcis den opførsel på andre af livets områder.
Som medlemmer af Kirken har vi nogle gange en tilbøjelighed til at knytte os til evangeliske programmer, emner, ja, endog læresætninger, som virker interessante, vigtige eller fornøjelige for os. Vi fristes til at tegne mål omkring dem, og bilder os således ind, at vi sigter mod kernen i evangeliet.
Det er let at gøre.
Vi har gennem tiden modtaget fortrinlige råd og inspiration fra Guds profeter. Vi modtager også vejledning og tydeliggørelse gennem forskellige publikationer, håndbøger og hæfter i Kirken. Det er let at vælge vores eget evangeliske yndlingsemne, tegne en målcirkel omkring det og hævde, at vi har fundet frem til kernen i evangeliet.
Frelseren tydeliggør
Det er ikke et unikt problem for vore dage. I fordums tid brugte religiøse ledere meget tid på at katalogisere, rangordne og diskutere, hvilket af de hundrede bud der var det vigtigste.
En gruppe af disse religiøse lærde forsøgte en dag at lokke Frelseren i en fælde. De bad ham om at tage stilling til en sag, hvorom få var enige.
»Mester, hvad er det største bud i loven?«, spurgte de ham.
Vi ved alle, hvordan Jesus svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.
Det er det største og det første bud.
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹
På de to bud hviler hele loven og profeterne.«1
Bemærk venligst den sidste sætning: »På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Frelseren viste os ikke alene målet, men han fremhævede også midten af målet.
Ram målet
Som medlemmer af Kirken har vi indgået pagt om at påtage os Jesu Kristi navn. Implicit i den pagt ligger der en forståelse af, at det indebærer, at vi stræber efter at lære om Gud, elske ham, øge vores tro på ham, ære ham, vandre i hans fodspor og stå standhaftigt som vidne om ham.
Jo mere vi lærer om Gud og føler hans kærlighed til os, jo mere må vi erkende, at Jesu Kristi uendelige offer er Guds guddommelig gave. Og Guds kærlighed inspirerer os til at gøre brug af den sande omvendelses sti, som vil føre os til tilgivelsens mirakel. Den proces gør os i stand til at føle større kærlighed og medfølelse for vore medmennesker. Vi vil lære at se bagom facaden. Vi vil modstå fristelsen til at beskylde eller dømme andre på grund af deres synder, utilstrækkelighed, fejl, politiske ståsted, religiøse overbevisning, nationalitet eller hudfarve.
Vi vil betragte alle, vi møder som et barn af vor himmelske Fader – vores bror eller søster.
Vi vil række ud mod andre i forståelse og kærlighed – selv dem, der måske ikke er specielt lette at elske. Vi vil sørge med dem, der sørger og at trøste dem, der står i behov for trøst.2
Og vi vil indse, at der ikke er nogen grund til at plage os med, hvad der er det rette evangeliske mål.
De to store bud er målet. På de to bud hviler hele loven og profeterne.3 Når vi godtager det, falder alle andre gode ting på plads.
Dersom vores primære fokus, tanker og bestræbelser er centreret om at øge vores kærlighed til den Almægtige Gud og åbne vores hjerte for andre, så kan vi vide, at vi har fundet det rette mål og sigter mod midten af det – idet vi bliver Jesu Kristi sande disciple.