Kun for unge
Accept af #TempleChallenge
Jeg blev døbt i 2012 og kom i en gren i Ipoméia Distrikt i Brasilien. Siden 2014 har jeg virkelig været engageret i slægtsforskning. Det begyndte med en opfordring fra ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum til RootsTech til at udføre dåb for mine egne familienavne. Jeg følte mig virkelig opsat på at lave slægtsforskning, da jeg vidste, at der ville blive lukket op, hvis jeg bankede på (se Matt 7:7).
Nu har jeg langt flere generationer, billeder, dokumenter og langt vigtigere historier om familien, hvilket er så dejligt. Med den information skrev jeg en bog med billeder og datoer fra min families historie. Det projekt har hjulpet mig til at kontakte familiemedlemmer, som ikke er medlemmer af Kirken, og det har givet mig mulighed for at bære mit vidnesbyrd om, at familier kan være evige.
Dette arbejde har hjulpet mig til at stå på hellige steder, være aktiv i Kirken og tage imod kaldet til at tjene Herren på en mission.
Jeg har et vidnesbyrd om, at det arbejde til frelse, der udføres i denne kirke på begge sider af sløret, er sandt og inspireret af vor himmelske Fader. Inden min mission havde jeg mulighed for at udføre dåb for mine forfædre, og som missionær har jeg nu mulighed for at døbe mennesker, der stadig lever, og som ønsker at ændre deres liv for altid.
Ældste Claudio Klaus jun., Mesa-missionen i Arizona