Forslag til familieaften
Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger to eksempler.
»Tapre i vores vidnesbyrd om Frelseren«, side 28: Ældste Golden taler om, hvordan vi hver især møder modgang, der bliver definerende for vores liv. I kan lave et rollespil over forskellige situationer, hvor familiens medlemmer står over for svære beslutninger. I kan for eksempel øve at sige nej til en klassekammerat, som gerne vil snyde ved at skrive af efter jeres opgaver, eller bede en ven om at tale pænt. Tal om, hvordan I kan forberede jer ved at udvikle et stærkt vidnesbyrd om Frelseren, inden I står i en svær situation.
»Vil vor himmelske Fader altid besvare mine bønner?« side 69: Hvordan kan man se, at ens bønner er blevet besvaret? I kan dele specifikke erfaringer om, hvordan Herren har besvaret jeres bønner, uanset om de blev besvaret som forventet eller ej. Overvej at opmuntre hinanden til at føre optegnelse over de måder, som Herren har besvaret jeres bønner og velsignet jer på.