Forslag til familieaften
Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger to eksempler.
»De så ham,« side 58: Hvad vil det sige at være et vidne om Kristus? Når I har læst artiklen sammen, kan I drøfte, hvordan I kan være vidner om Kristus uden at se ham rent fysisk. I kan tænke på forslag til, hvordan I kommer Frelseren nærmere, det kan være at finde mulighed for at hjælpe flygtninge i jeres område, lære om Frelserens liv ved studium af skriften, passe børn for et par, der kan komme i templet eller række ud mod en ven i nød. I kan også se videoen på mormon.org/easter og tænke over, hvad Kristus og hans forsoning betyder for vores liv.
»Forbered jer til templet hver dag«, side 69: Søster Joy D. Jones minder os om, hvor vigtigt det er at gøre templet til en prioritet i vores liv og slægtshistorie hjælper os til at blive klar til at træde ind i templet. I kan overveje at lave en »slægtshistorie- og tempelaften« ud af en familieaften. I kan lære, hvordan man indekserer navne og søger i familieoptegnelser, eller drøfte, hvor vigtige tempelordinancerne er og se på billeder af templerne rundt om i verden. Hvis I bor tæt på et tempel, kan I tage hen på tempelområdet og tale om, hvordan templet gør, at vi kommer vor himmelske Fader nærmere og hjælper os til at føle hans kærlighed.