Sidste dages hellige røster
Spil ikke den sang
Illustreret af Bradley Clark
For nogen tid siden boede min familie og jeg i Veracruz i Mexico, hvor mine børn gik i skole. Mens jeg hjalp mine tre børn med at blive klar til skole, lyttede vi hver morgen til radioen – hvor der på den mest populære kanal var et hyggeligt program med en ung mandlig radiovært.
Vi begyndte at høre en meget iørefaldende sang. Da jeg begyndte at høre nærmere efter, hvad de sang, opdagede jeg, at selvom teksten ikke var vulgær, så var den dog vovet og grov.
Så jeg sagde beslutsomt til mine børn: »Vi lytter ikke til den slags sprog.« De havde sikkert ikke lagt mærke til sangteksten, men de havde hørt nok til at kunne nynne sangen.
De så, at jeg skruede ned for lyden og spurgte, hvad jeg lavede. »Jeg vil bede radioværten om ikke at spille den sang.« Deres forbløffelse ansporede mig til at følge op på sagen.
De kunne ikke tro det, og det kunne jeg egentligt heller ikke, men jeg greb telefonen og ringede til radiostationen. Jeg forventede ikke at få et svar, men til min overraskelse svarede den selvsamme radiovært, vi lige havde hørt i æteren, mit opkald næsten med det samme.
Jeg fortalte ham, at det generede mig at høre den sang, eftersom så mange familier hørte radio på den tid af morgenen. Han spurgte mig, hvad jeg ville foreslå, at han skulle erstatte den med, men hans opførsel var så høflig, at jeg blot bad om, at han ikke spillede den sang, mens børnene var hjemme.
Jeg fandt aldrig ud af, om mit opkald kom ud i æteren, men jeg er taknemlig for, at radioværten lyttede. Og i løbet af de følgende dage kunne jeg konstatere at min forespørgsel var blevet efterkommet.
Den oplevelse bekræftede mig i, at vi bør være modige, når vi har mulighed for at træffe beslutninger og gøre det nødvendige for at beskytte vores børn mod dårlig indflydelse. Når vi gør det, kan Helligånden fortsat være vores faste ledsager.