Budskab fra Det Første Præsidentskab
De retfærdige skal leve ved tro
President Uchtdorf and his daughter, Antje, visited refugees in a camp near Athens, Greece.
Rabbineren svarede ikke lige med det samme, men fortsatte med at gå sammen med sæbemageren. De nærmede sig en legeplads, hvor beskidte børn legede på jorden.
»Der er noget, jeg ikke forstår,« sagde rabbineren. »Se på de børn. Vi har haft sæbe i tusinder af år, og alligevel er disse børn snavsede. Hvad gør sæbe godt for?«
Dertil svarede sæbemageren: »Men kære rabbiner, det er ikke retfærdigt at bebrejde sæben for disse snavsede børn. Sæbe må bruges for, at den tjener sit formål.«
Rabbineren smilede og sagde: »Præcis.«
The soap maker replied, “But rabbi, it isn’t fair to blame soap for these dirty children. Soap has to be used before it can accomplish its purpose.”
The rabbi smiled and said, “Exactly.”
Hvordan skal vi leve?
Apostlen Paulus citerede en profet fra Det Gamle Testamente og opsummerede, hvad det vil sige at være troende, da han skrev »Den retfærdige skal leve af tro« (Rom 1:17).
Måske kan vi i denne enkle udtalelse forstå forskellen på en religion, der er skrøbelig og virkningsløs, og en, der har kraften til at forandre liv.
Men for at forstå, hvad det vil sige at leve af tro, må vi forstå, hvad tro er.
Tro er mere end en opfattelse. Det er en komplet tiltro til Gud, der ledsages af handling.
Det er mere end at ønske.
Det er mere end blot at læne sig tilbage, nikke med hovedet og sige, at vi er enige. Når vi siger, »den retfærdige skal leve af tro« – mener vi, at vi vejledes og styres af vores tro. Vi handler på en måde, der er i overensstemmelse med vores tro – ikke ud af blind lydighed, men af en tillidsfuld og oprigtig kærlighed til vor Gud og den uvurderlige visdom, han har åbenbaret for sine børn.
Tro må ledsages af handling, ellers har den intet liv (se Jak 2:17). Det er slet ikke tro. Det har ikke kraften til at ændre et eneste menneske, og da slet ikke verden.
Troende mænd og kvinder sætter deres lid til en nådig himmelsk Fader – selv i usikre tider, selv i tider med tvivl og modgang, når de hverken har det perfekte udsyn eller den klare forståelse.
Troende mænd og kvinder går oprigtigt ad disciplens sti og stræber efter at følge deres elskede Frelsers, Jesu Kristi, eksempel. Tro motiverer og inspirerer os i sandhed til at åbne vores hjerte for himlen og aktivt række ud, opløfte og velsigne vores medmennesker.
Religion uden handling svarer til sæbe, der bliver i æsken. Den har et forunderligt potentiale, men i virkeligheden har den lidet kraft til at gøre en forskel, før den opfylder sit formål. Jesu Kristi gengivne evangelium er et handlingsevangelium. Jesu Kristi kirke underviser i den sande lære som et budskab om håb, tro og barmhjertighed, deriblandt at hjælpe vore medmennesker på åndelig og timelig vis.
For nogle få måneder siden var min hustru, Harriet, og jeg og nogle af vores børn på rejse i Middelhavsområdet. Vi besøgte nogle flygtningelejre og mødte familier fra krigshærgede lande. Disse mennesker deler ikke vores tro, men de var vores brødre og søstre og de havde akut brug for hjælp. Vi blev dybt rørt, da vi på egen hånd oplevede, hvordan den aktive tro fra medlemmer af vores kirke virkelig gav hjælp, lindring og håb til medmennesker i nød, uanset hvilken religion, nationalitet eller uddannelse de havde.
Tro, der konstant går i spænd med handlinger, fylder hjertet med venlighed, sindet med visdom og forståelse og sjælen med fred og kærlighed.
Vores tro kan velsigne og øve retfærdig indflydelse på dem omkring os og os.
Vores tro kan fylde verden med godhed og fred.
Vores tro kan forvandle had til kærlighed og fjender til venner.
De retfærdige lever ved at handle i tro, de lever ved at stole på Gud og vandre ad hans veje.
Og det er den slags tro, der kan forandre individer, familier, nationer og verden.