Til vi ses igen
Guds kraft
Fra en tale ved præstedømmemødet ved aprilkonferencen 1982 med titlen »Præstedømmets lære«, Den danske Stjerne, okt. 1982, s. 64-68.
Tro er kraft, og kraft er præstedømme.
Forvandlingen af Zions stad, af Del Parson
Gud er Gud, fordi han er legemliggørelsen af al tro og al kraft og al præstedømme. Det liv, han lever, benævnes som evigt liv.
Og i hvilken udstrækning vi bliver som ham, afhænger af i hvilken udstrækning vi opnår tro som ham, opnår hans kraft og udøver hans præstedømme. Og når vi bliver som ham i den sande og egentlige betydning, vil vi også få evigt liv.
Tro og præstedømme går hånd i hånd. Tro er kraft, og kraft er præstedømme. Efter vi kommer til tro, modtager vi præstedømmet. Og gennem præstedømmet vokser vi i tro, indtil vi opnår al kraft og bliver som vor Herre.
Vores tid her på jorden er afsat som en tid til at blive prøvet. Det er vores privilegium at fuldkommengøre vores tro, mens vi er her, og at vokse i præstedømmekraft …
Det hellige præstedømme gjorde mere for at fuldkommengøre mænd på Enoks tid end på noget andet tidspunkt. Det, der dengang var kendt som Enoks orden (se L&P 76:57), var den kraft, ved hvilken han og hans folk blev optaget. Og de blev optaget, fordi de havde tro og udøvede præstedømmets kraft.
Det var med Enok, at Herren indgik en evig pagt om, at alle, som modtog præstedømmet ved tro, skulle få kraft til at regere og udøve kontrol over alle ting på jorden, til at overvinde nationernes hære og stå i herlighed og ophøjelse for Herren.
Melkisedek var en mand med lignende tro, »og hans folk øvede retfærdighed og opnåede himlen og tragtede efter Enoks by« (JSO 1 Mos 14:34) …
Hvad er præstedømmes lære så? Og hvordan skal vi leve som Herrens tjenere?
Denne lære er, at Gud vor Fader er et herliggjort, et fuldkomment og et ophøjet væsen, der har al magt, al kraft, og alt herredømme, som kender alle ting og som er uendelig i alle sine egenskaber, og han lever i en familieenhed.
Den er, at vor evige Fader nyder denne høje grad af herlighed og fuldkommenhed og magt, fordi hans tro er fuldkommen og hans præstedømme uden ende.
Den er, at præstedømmet er selve navnet på Guds kraft, og hvis vi skal blive som ham, må vi modtage og udøve hans præstedømme eller kraft, som han udøver den …
Den er, at vi har kraft ved tro til at styre og kontrollere alle ting, både timelige og åndelige, til at udvirke mirakler og fuldkommengøre liv, til at stå i Guds nærhed og blive som ham, fordi vi har opnået tro som ham, fuldkommenhed som ham og kraft som ham eller med andre ord en fylde af hans præstedømme.
Dette er så præstedømmets lære, og der hverken er eller kan være noget større. Dette er den kraft, vi kan opnå ved tro og retfærdighed …
Der er i sandhed kraft i præstedømmet – en kraft, som vi søger at opnå for at bruge den, en kraft, som vi hengivent beder om, må hvile på os og på vores efterkommere for evigt.