De så ham
Disse personer så rent faktisk den opstandne Frelser, men I kan også være vidner om Kristus på jeres egen måde.
Han er opstået, af Greg K. Olsen, må ikke kopieres
Hvordan tror I, at det må have været at se den opstandne Frelser? Hundredvis af mennesker på Jesu tid var ikke nødt til at forestille sig det – de oplevede det. Skrifterne rummer mindst et dusin fortællinger i Det Nye Testamente og adskillige andre i Mormons Bog, hvor den opstandne Herre gav sig til syne for folket. Disse personer bevidnede et af de største mirakler i verdens historie: Jesus Kristus sejrede over døden og gjorde det muligt for hver enkelt af os at leve igen. Det er ret utroligt, ikke?
Så hvad vil det egentlig sige at være et vidne om Kristus? Lad os se på nogle få af disse øjeblikke i skriften og tænke over, hvordan vi, selv uden at se ham fysisk, også kan være vidner om Kristus.
Maria Magdalene
Maria Magdalene var det første vidne. Søndag morgen efter korsfæstelsen kom hun til graven sammen med nogle få andre kvinder for at salve Herrens legeme. Da Maria så, at graven var tom, græd hun. Der var en, der henvendte sig til hende og spurgte: »Kvinde, hvorfor græder du?« Forestil jer, hvor overrasket hun blev, da hun opdagede, det var Jesus, der var oprejst fra de døde. (Se Joh 20:1-18).
To disciple på vejen mod Emmaus
Vejen til Emmaus, af Jon McNaughton
Kleofas og andre disciple gik på vejen mod Emmaus, da en fremmed sluttede sig til dem. De genkendte ikke deres nye rejsefælle, men da de skulle spise sammen om aftenen, tog den fremmede brødet og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de indså, at de hele tiden havde rejst med Frelseren. »Brændte vore hjerter ikke i os?«, spurgte de hinanden, da de tænkte over det, de havde følt, mens han var sammen med dem. (Se Luk 24:13-34).
De ti apostle
Se mine hænder og fødder, af Harry Anderson
De to apostle, der havde været på vej mod Emmaus med Kristus, vendte tilbage til Jerusalem og fortalte ti af apostlene om deres oplevelse. Mens de talte, viste Frelseren sig for dem og sagde: »Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« (Se Luk 24:36-41, 44-49).
Apostlen Thomas
Maleri af Thomas: Brian Call
Apostlen Thomas var ikke til stede, da Frelseren første gang viste sig for de andre apostle, så han troede ikke på, at Kristus var opstået. En uge senere gav Kristus sig igen til syne for apostlene. Denne gang var Thomas til stede, og fordi han så Kristus, troede han på, at han var opstået. Frelseren advarede Thomas mod først at tro efter at have set: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.« (Se Joh 20:24-29).
De elleve apostle ved Tiberias Sø
Den opstandne Kristus viser sig ved Tiberias Sø, af David Lindsley
Ikke så lang tid efter opstandelsen tog flere af apostlene ud for at fiske på Tiberias Sø, men de havde ikke meget held med det. Om morgenen viste Frelseren sig og sagde, at de skulle kaste nettet ud på højre side af båden. Da de gjorde det, fangede de så mange fisk, at de havde svært ved at trække dem ind! Da de havde spist sammen, belærte Frelseren dem om vigtigheden af at tjene andre ved at sige: »Vogt mine får.« Det brugte apostlene resten af deres liv på at gøre – de underviste folk om Kristus – og i nogle tilfælde ofrede de deres liv for sagen. (Se Joh 21:1-22).
Nefitterne i Amerika
En hyrde, af Howard Lyon
Under korsfæstelsen blev Amerika plaget af jordskælv, brande og andre naturkatastrofer, og det blev fulgt af tre dages mørke for at markere Frelserens død. Senere steg Kristus ned fra himlen og besøgte en folkemængde på 2.500, som havde samlet sig ved templet i Overflod. Han opfordrede folket til at komme frem og røre mærkerne i hans hænder, fødder og side, han prædikede for dem og velsignede nefitternes børn en for en. Der kom endnu flere mennesker næste dag, og Frelseren besøgte og underviste dem. Disciplene dannede senere Kristi kirke, og nefitterne modtog så stærkt et vidnesbyrd, at de og også lamanitterne blev omvendt til Herren. (Se 3 Ne 11-18; se også 3 Ne 8-10; 4 Ne 1).
Vidner dengang og nu
Kristus viste sig også for mange andre, deriblandt adskillige kvinder, der var kommet til graven for at hjælpe Maria Magdalene med at salve Kristi legeme, en gruppe på flere end 500 mænd og Jakob og Paulus. (Se Matt 28:9; ApG 9:4-19; 1 Kor 15:6-7; se også 3 Ne 19; 26:13).
Vi har måske ikke haft mulighed for at se Frelseren, som disse vidner gjorde, men I kan stadig vidne om Kristus. I kan søge Frelseren personligt, som Maria gjorde, da hun gik til graven for at lære mere om ham. Eller I kan udøve jeres tro på ham ved at holde buddene og følge profeternes råd. I kan også anerkende Frelserens velsignelser i jeres liv, som de to disciple på vejen mod Emmaus gjorde. I denne påsketid kan I tænke over, hvad det vil sige at være et vidne om Kristus. Disse mennesker blev bogstavelige vidner, som så den opstandne Kristus – men det er ikke den eneste måde, man kan vidne om ham på.