Kom til Kristus – At leve som sidste dages hellige
Vi kan gøre svære ting og hjælpe andre med at gøre det samme, fordi vi ved, til hvem vi kan sætte vores lid.
Tak, ældste Soares, for dit kraftfulde og profetiske vidnesbyrd om Mormons Bog. For nylig havde jeg den unikke mulighed at holde en side fra det originale manuskript til Mormons Bog. På netop denne side stod disse frimodige ord, udtalt af Nefi, optegnet for første gang i denne uddeling: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem.«1
Idet jeg holdt denne side, blev jeg fyldt med en dyb værdsættelse af den 23-årige Joseph Smiths indsats for at oversætte Mormons Bog »ved Guds gave og kraft«.2 Jeg satte også pris på den unge Nefis ord, som var blevet bedt om at udføre den meget svære opgave at få bronzepladerne fra Laban.
Nefi vidste, at hvis han forblev fokuseret på Herren, ville han have succes med at fuldføre det, som Herren befalede ham. Han forblev fokuseret på Frelseren hele livet, selvom han blev udsat for fristelser, fysiske prøvelser og selv forræderi fra nogle i sin nærmeste familie.
Nefi vidste, til hvem han kunne sætte sin lid.3 Kort efter at have sagt: »O, jeg elendige menneske! Ja, mit hjerte sørger på grund af mit kød«4 sagde Nefi: »Min Gud har været min støtte, han har ført mig gennem mine trængsler i ørkenen; og han har bevaret mig på det store dybs vande.«5
Som Kristi følgere oplever vi også udfordringer og prøvelser i livet. Det kræves ofte af os, at vi gør svære ting, som, hvis vi prøver at gøre det alene, ville være overvældende og måske umulige. Når vi accepterer Frelserens invitation: »Kom til mig,«6 vil han give den støtte, trøst og fred, der er nødvendig, ligesom han gjorde for Nefi og Joseph. Selv i vores sværeste prøvelser kan vi mærke hans kærligheds varme omfavnelse, når vi stoler på ham og accepterer hans vilje. Vi kan opleve den glæde, der tilkommer hans trofaste disciple, for »Kristus er glæde.«7
I 2014 oplevede vores familie en uventet drejning, mens vi var på fuldtidsmission. Mens vores yngste søn kørte ned af en stejl bakke på et longboard, faldt han og fik en livstruende skade i hjernen. Idet han tilstand forværredes, bragte sundhedspersonale ham hurtigt ind til akut operation.
På en tom hospitalsstue knælede vores familie ned og udøste vores hjerte til Gud. Midt i dette forvirrende og smertefulde øjeblik blev vi fyldt med kærlighed og fred fra vor himmelske Fader.
Vi vidste ikke, hvad fremtiden ville byde på, eller om vi ville se vores søn igen i live. Vi vidste dog meget klart, at hans liv var i Guds hænder, og at resultatet ud fra et evigt perspektiv ville være til gavn for ham og os. Gennem Åndens gave var vi fuldt ud forberedte på at acceptere ethvert udfald.
Det var ikke nemt! Ulykken medførte et to måneders hospitalsophold, mens vi præsiderede over 400 fuldtidsmissionærer. Vores søn fik et betydeligt hukommelsestab. Hans genoptræning har indebåret lange og svære fysio-, tale- og ergoterapeutiske konsultationer. Udfordringer vedbliver, men som tiden er gået, har vi været vidne til et mirakel.
Vi forstår tydeligt, at ikke alle prøvelser, vi møder, ender med det resultat, vi ønsker. Men når vi forbliver fokuseret på Kristus, føler vi hans fred og ser Guds mirakler, hvad end de måtte være, til hans tid og på hans måde.
Der vil komme tidspunkter, hvor vi ikke vil kunne se, hvordan en aktuel situation vil kunne ende godt, og vi udtrykker det måske tilmed som Nefi: »Ja, mit hjerte sørger på grund af mit kød.«8 Der kan være tider, hvor det eneste håb, vi har, er i Jesus Kristus. Hvilken velsignelse det er at have det håb og den tillid til ham. Kristus er den, der altid holder sine løfter. Hans hvile er sikret alle dem, der kommer til ham.9
Vores ledere har et dybfølt ønske om, at alle skal kunne føle den fred og trøst, der kommer ved at stole på og fokusere på Frelseren Jesus Kristus.
Vores levende profet, præsident Russell M. Nelson, har formidlet Herrens vision til verden og til medlemmerne i Kristi kirke: »Vores budskab til verden er enkelt og oprigtigt: Vi indbyder alle Guds børn på begge sider af sløret til at komme til deres Frelser, modtage det hellige tempels velsignelser, nyde varig glæde og opnå evigt liv.«10
Denne opfordring til at »komme til Kristus« har en særlig betydning for sidste dages hellige.11 Som medlemmer af Frelserens kirke har vi indgået pagter med ham og er blevet hans åndeligt fødte sønner og døtre.12 Vi er blevet givet muligheden for at arbejde med Herren ved at indbyde andre til at komme til ham.
Når vi arbejder med Kristus, bør vores mest målrettede indsats være i vores eget hjem. Til tider vil familiemedlemmer og nære venner have udfordringer. Verdens stemmer, og måske deres egne ønsker, kunne få dem til at sætte spørgsmålstegn ved sandhed. Vi bør gøre alt, vi kan, for at hjælpe dem med at mærke både vores egen og Kristi kærlighed. Jeg kommer til at tænke på det skriftsted, der er blevet til vores elskede salme »Elsker hverandre«, som lærer os: »Derpå skal kendes, om I vil mig følge: At I vil elske hverandre.«13
I vores kærlighed til dem, der sætter spørgsmålstegn ved sandhed, kan fjenden af al glæde prøve at få os til at tro, at vi forråder dem, vi elsker, hvis vi selv fortsætter med at efterleve evangeliet i dets fylde og underviser i dets sandheder.
Vores evne til at hjælpe andre til at komme til Kristus eller at vende tilbage til Kristus vil i høj grad blive afgjort af det eksempel, vi er gennem vores egen personlige forpligtelse til at blive på pagtens sti.
Hvis det er vores sande ønske at redde dem, vi elsker, så må vi selv stå standhaftigt med Kristus ved at favne hans kirke og hans evangeliums fylde.
For at vende tilbage til historien om Nefi, så ved vi, at Nefis lyst til at stole på Herren var præget af hans forældres tilbøjelighed til at stole på Herren og ved deres eksempel på at holde deres pagter. Dette illustreres smukt i Lehis syn om livets træ. Efter Lehi havde spist af den søde og frydefulde frugt på træet, »kastede [han] blikket omkring for måske også at få øje på [sin] familie«.14 Han så Sarija, og Sam og Nefi, »og de stod, som om de ikke vidste, hvor de skulle gå hen.«15 Lehi sagde så: »Jeg vinkede til dem, og jeg sagde også til dem med høj røst, at de skulle komme hen til mig og spise af frugten.«16 Læg mærke til, at Lehi ikke forlod livets træ. Han blev i åndelig forstand hos Herren og bød sin familie at komme hen til der, hvor han spiste af frugten.
Modstanderen ville lokke nogen til at forlade glæden ved evangeliet ved at adskille Kristi lære og hans kirke. Han vil prøve at få os til at tro, at vi selv trofast kan blive på pagtens sti gennem vores egen åndelighed og uafhængigt af hans kirke.
I disse sidste dage er Kristi kirke genoprettet for at hjælpe Kristi pagtsbørn med at blive på pagtens sti.
I Lære og Pagter læser vi: »Se, dette er min lære: Hver den, der omvender sig og kommer til mig, han er min kirke.«17
Gennem Kristi kirke bliver vi styrket ved vores oplevelser som et samfund af hellige. Vi hører hans røst gennem hans profeter, seere og åbenbarere. Vigtigst af alt, så får vi igennem Kristi kirke alle de nødvendige velsignelser ved hans forsoning, som kun kan blive realiseret gennem deltagelse i hellige ordinancer.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Kristi kirke på jorden og er genoprettet i disse sidste dage til gavn for alle Guds børn.
Jeg vidner om, at når vi kommer til Kristus og lever som sidste dages hellige, så vil vi blive velsignet med et større mål af hans kærlighed, hans glæde og hans fred. Ligesom Nefi kan vi gøre svære ting og hjælpe andre med at gøre det samme, fordi vi ved, til hvem vi kan sætte vores lid.18 Kristus er vores lys, vores liv og vores frelse.19 I Jesu Kristi navn. Amen.