2020
Ældste Jorge T. Becerra
maj 2020


Ældste Jorge T. Becerra

Generalautoritet og halvfjerdser

Jorge T. Becerra var genert og stille, da han voksede op, men hans missionspræsident gav ham muligheder for at lede. Jorge vendte hjem fra Arcadia-missionen i Californien i USA med et ønske om at tage del i Herrens værk resten af sit liv.

Flere muligheder for at lede dukkede op tidligere end forventet. Som 27-årig blev han kaldet til et biskopråd. Som 32-årig blev han kaldet som biskop. Til at begynde med følte han sig utilstrækkelig, når folk henvendte sig til ham med deres udfordringer.

»Jeg aner ikke, hvad jeg laver,« fortalte han sin far.

Hans fars svar lærte ham noget vigtigt, mindede ham om hans missionspræsidents tro på ham og hjalp ham til at forberede sig til fremtidige lederkaldelser, herunder hans kaldelse som stavspræsident i en alder af 37 år.

»Min far sagde: ›Min søn, hvor gammel er Helligånden?‹« mindes ældste Becerra. »Det var et meget lærerigt øjeblik for mig, fordi jeg vidste, at jeg kunne gøre, hvad som helst Herren bad mig om.«

Det, ældste Becerra lærte dér, bevarede han gennem mange års hengiven tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Jorge Eduardo Torres Becerra blev født den 18. december 1962 som søn af Juan C. Becerra og Celia T. Becerra i Salt Lake City i Utah i USA, hvor han voksede op.

Efter sin fuldtidsmission blev ældste Becerra viet til Debbie Ilene Schneberger den 10. august i 1984 i templet i Salt Lake City i Utah. De har fire børn.

Ældste Becerra læste almene studier på University of Utah og fik en eksamen i regnskab fra Salt Lake Community College. Han læste også virksomhedsledelse på University of Phoenix. I 1998 blev han partner i Allegis Advisor Group, et økonomisk rådgivningsfirma. Da han blev kaldet som generalautoritet og halvfjerdser, arbejdede han som investeringsrådgiver for Intermountain Financial Partners.

Ældste Becerra har tjent som Unge Mænds præsident i menigheden, rådgiver i et missionspræsidentskab, rådgiver i et grenspræsidentskab, seminarlærer, rådgiver i et biskopråd, biskop, stavspræsident og præsident for Arcadia-missionen i Californien. Da han blev kaldet, tjente han som områdehalvfjerdser.