Sådan velsigner præstedømmet de unge
Vi har fået muligheden for at betjene som engle, at forkynde evangeliet på alle jordens kontinenter og hjælpe sjæle med at komme til Kristus.
Brødre og søstre, jeg er utrolig taknemmelig for at tale til jer på denne historiske aften om den gave, præstedømmet er, og den forunderlige kraft det har til at velsigne de unge i denne uddeling. Jeg beder til, at Ånden vil hjælpe mig til at undervise i sandhed på trods af min ufuldkommenhed.
Det Første Præsidentskab har mindet bærere af Det Aronske Præstedømme om, at »[I] lever i en tid med store muligheder og udfordringer – en tid, hvor præstedømmet er blevet gengivet. [I] har myndigheden til at udføre ordinancerne i Det Aronske Præstedømme. Når [I] bønsomt og værdigt udøver den myndighed, vil [I] være til stor velsignelse for dem omkring [jer].« 1 Som unge mænd i Kirken bliver vi også mindet om, at vi er »Guds elskede [sønner], og han har et værk, som [vi] skal udføre«, 2 og vi hjælper til i hans værk for at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).
Præstedømmet er myndigheden til at forrette Frelserens evangeliums ordinancer og pagter til dem, som er værdige til at modtage dem. Gennem disse præstedømmeordinancer og hellige pagter kommer alle velsignelserne ved Frelserens forsoning, som hjælper os med at nå vores guddommelige skæbne.
Joseph Smith var en ung mand, som blev kaldet af Gud til at gengive Jesu Kristi evangelium, og som til dette formål blev overdraget præstedømmet, som han brugte til at velsigne hele menneskeheden med. Lære og Pagter 135 nævner mange af de velsignelser, som Joseph har givet de unge i denne uddeling. Vi læser: »Joseph Smith … har gjort mere, Jesus alene undtaget, for menneskenes frelse i denne verden end nogen anden, der nogen sinde har levet i den … Han [frembragte] Mormons Bog … har sendt det evigtvarende evangeliums fylde … til jordens fire hjørner; har frembragt de åbenbaringer og befalinger, som udgør … Lære og Pagter … indsamlet mange tusinde af de sidste dages hellige … og efterladt sig et ry og et navn, som ikke kan udslettes« (L&P 135:3).
For at kunne tjene effektivt, som Joseph gjorde, må vi først værdigt kvalificere os til at kunne bruge Herrens præstedømmes kraft. Under oversættelsen af Mormons Bog ønskede Joseph og Oliver at blive døbt, men havde ikke den rette myndighed. Den 15. maj 1829 knælede de i bøn og fik besøg af Johannes Døber, som overdrog dem det Aronske Præstedømmes nøgler og myndighed og sagde: »Til jer, mine medtjenere, overdrager jeg i Messias’ navn Arons præstedømme, som besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse« (L&P 13:1).
Vi har fået muligheden for at betjene som engle, at forkynde evangeliet på alle jordens kontinenter og hjælpe sjæle med at komme til Kristus. I denne tjeneste arbejder vi sammen med Johannes Døber, Moroni, Joseph Smith, præsident Russell M. Nelson og andre af Herrens flittige tjenere.
Vores tjeneste i og med hans præstedømme bringer os sammen med dem, som er dedikerede til nøjagtigt at følge og efterleve Herrens lære, som jeg personligt ved kan være svært, når vi møder de udfordringer, der kommer i ungdommen. Men ved at forene os med disse Herrens medtjenere om at udføre hans værk vil vi blive styrket mod modstanderens fristelser og bedrag. I kan være et lys, der skinner for alle dem, der er usikre på sig selv. Lyset i jeres indre vil skinne så klart, at alle, I omgås, vil blive velsignet bare ved at være sammen med jer. Det kan til tider være svært at erkende vores åndelige ledsageres tilstedeværelse, men jeg er taknemmelig for at vide, at jeg er medlem af et trofast præstedømmekvorum, som jeg kan arbejde sammen med om at komme Kristus nærmere.
Sammen med vores venner og familie er Helligånden en af vores mest loyale og pålidelige partnere. Men for at indbyde til hans konstante ledsagelse må vi placere os selv i situationer og på steder, hvor han ønsker, at vi skal være. Dette kan begynde i vores eget hjem, når vi arbejder på at gøre det til et helligt sted ved at deltage i dagligt skriftstudium og bøn som familie, og, endnu vigtigere, ved personligt at studere skriften og bede selv.
Tidligere på året fik jeg en spændende, men ydmyg mulighed for at hjælpe min lillesøster, Oceane, med at forsætte på pagtens sti ved at indvilge i at blive døbt og fuldføre et af de foreskrevne krav til at komme i det celestiale rige. Hun udsatte sin dåb en måned, indtil jeg blev ordineret til præst, for at give mig det privilegium at udføre denne ordinance, mens vores andre søstre også var privilegerede til under præstedømmets opgave at kunne være vidner. Da vi stod på begge sider af dåbsbassinet og forberedte os på at gå ned i vandet, lagde jeg mærke til hendes begejstring, som var lige så stor som min. Jeg følte mig fuldstændig forenet med hende, da jeg så, at hun traf den rigtige beslutning. Denne mulighed for at udøve præstedømmet krævede, at jeg var mere omhyggelig og mindre overfladisk i min efterlevelse af evangeliet. For at forberede mig tog jeg til templet hver dag den uge sammen med min mor, bedstemor og søster for at udføre dåb for de døde.
Denne oplevelse lærte mig meget om præstedømmet, og hvordan jeg kan udøve det værdigt. Jeg ved, at alle præstedømmebærere kan føle det samme, som jeg gjorde, når vi følger Nefis eksempel ved at »tage af sted og gøre« (se 1 Ne 3:7). Vi kan ikke sidde tilbagelænede og forvente, at Herren bruger os i sit store værk. Vi skal ikke vente på, at de, som har brug for hjælp, kommer og spørger os; det er vores pligt som bærere af præstedømmet at være et eksempel og stå som Guds vidner. Hvis vi træffer valg, der holder os tilbage fra vores evige udvikling, må vi ændre os nu. Satan prøver sit bedste på at fastholde os i en kødelig tilstand, hvor vi søger enkle glæder. Men jeg ved, at hvis vi gør en indsats, finder dem, som vil støtte os, og omvender os hver dag, vil de resulterende velsignelser være utrolige, og vores liv vil være forandret for evigt, idet vi trænger os frem på pagtens sti.
Jeg ved, at dette er Jesu Kristi sande kirke, han er vores Frelser og har uddelegeret præstedømmets nøgler til hans apostle, som bruger dem til at vejlede os, især i disse prøvende dage, og til at forberede verden på, at han vender tilbage.
Jeg ved, at Joseph Smith var genoprettelsens profet, og at præsident Nelson er vores levende profet i dag. Jeg opfordrer os alle til at studere disse store præstedømmebæreres liv og søge dagligt at forbedre os, så vi kan være klar til at møde vores Skaber. I Jesu Kristi navn. Amen.