2020
COVID-19: Budskaber om vejledning, helbredelse og håb.
maj 2020


COVID-19: Budskaber om vejledning, helbredelse og håb.

Medlemmer bærer vidnesbyrd om at se Herrens hånd, selv i denne tid med forandring, angst og tab.

Han var med mig før, han er med mig nu

Mens jeg sad derhjemme og forsøgte at berolige min angst for det, der skete i verden, åbnede jeg min dagbog tilfældigt og læste følgende: »Der er så meget frygt forbundet med at stå op hver dag i denne verden, men med tro og evangeliets lærdomme kan vi sætte en fod foran den anden … Troen vil altid vinde over frygten.«

Jeg vidste, at jeg lige havde fået en kraftfuld personlig åbenbaring, og at vor himmelske Fader gav mig den gennem mit eget indlæg i min dagbog fra år tilbage. Jeg blev velsignet med et øjebliks fred og kundskaben om, at vor himmelske Fader var med mig dengang og han er med mig lige her nu.

Danette Gray fra Utah i USA

Helligånden kan virke online

Jeg følte mig inspireret til at begynde at have seminarklasser gennem gruppevideochat. To dage inden vores by blev sat i karantæne, havde klassen vores første onlinelektion.

Nogle af forældrene deltog også i vores i vores klasse, heriblandt nogle, der ikke er medlem. Jeg holdt mine tårer tilbage, mens vi studerede Mosija kapitel 2 sammen. Vi følte alle Ånden, da vi lærte, at når vi tjener hinanden, tjener vi også Gud. Jeg lærte meget om at modtage og genkende personlig åbenbaring. Helligånden vil tilkendegive sandheden om evangeliet på mange forskellige formater. På trods af det, der sker i verden, kan intet stoppe vor himmelske Faders værk med at frelse sine børn fra at gå fremad.

Marites Pineda fra Mindanao i Filippinerne

Vi er ikke gået glip af en eneste dag i seminar

Selv med alt, der sker med coronavirus, er jeg glad for, at vi ikke er gået glip af en eneste dag i seminar! Det udgør nogle udfordringer at undervise mine klasser over videochat, men jeg elsker at se forældre og yngre søskende lytte med på vores samtaler. Jeg elsker, at det giver en form for konsekvens og rutine for familierne, og jeg elsker især, at vi fortsat kan bære vidnesbyrd for hinanden om Jesus Kristus og hans kærlighed til os.

Mandi Crandell fra Yigo i Guam

Tjener dem på begge sider af sløret

Jeg tjente som seniormissionær i Independence-missionen i Missouri, da kirkemøder blev aflyst, og vi begyndte selvisolation i vores lejlighed. Vi brugte vores telefoner og computere til at holde kontakt med medlemmer og række ud til dem, vi arbejdede med, der ikke kom regelmæssigt i Kirken.

For at holde os i gang besluttede jeg at lave slægtsforskning, selvom det i temmelig lang tid har været svært for mig at finde nye navne. Da jeg loggede på FamilySearch, så jeg en notifikation om en optegnelse, der ventede på at blive tilføjet. Den ene optegnelse førte mig til at finde omkring 70 personer i min slægt. Fem dage senere ophørte strømmen af navne. Senere den dag fandt vi ud af, at vi alle blev afløst og sendt hjem. Jeg var ked af at skulle tage af sted, men følte mig velsignet over, at jeg kunne tjene familier på begge sider af sløret i denne svære tid.

Kim Nielson fra Oregon i USA

Vi gør vores del for at holde Herrens værk gående

Da missionærer i vores område blev rådet til at blive i vores lejlighed, forsøgte vi at gøre vores del med at invitere en ven til at lære om Kirken. Missionærerne underviser i deres lektion til vores ven over telefonen. Vi føler en styrke fra Ånden i vores hjem takket være den teknologi, vi har i dag. Det har været fantastisk at se Herrens værk gå fremad, selv med alle udfordringerne i verden.

Elaina Reich er fra Washington i USA

Frelseren hører os synge

Jeg tjener som kirketjenestemissionær med PathwayConnect-programmet i Kiev Stav i Ukraine. Lederne for programmet besluttede sig for at oplære os, der leder samlinger, hvor vi mødes fysisk, så vi kan udføre dem virtuelt. Den næste dag bekendtgjorde regeringen karantæne-tiltag i Kiev.

Jeg elsker muligheden for at samles om PathwayConnect. Jeg elsker muligheden for at samles for at tilbede og synge sammen derhjemme om søndagen. Jeg er taknemmelig for visheden om, at der, hvor to eller tre mødes i hans navn, er han der. Ingen ved, hvor længe vi skal være i karantæne i Kiev, men vi ved, at Frelseren vil høre os synge.

Katerina Serdjuk fra Kiev i Ukraine

»Det er tid til at tage din familie tilbage«

Da nyhederne angående COVID-19 tog til, følte jeg, at det blev voldsomt overopreklameret. Da dagene gik, begyndte jeg at blive urolig og blev endda grebet af panik for verdens fremtid. 

En morgen kunne jeg ikke falde i søvn igen og sad og tænkte over, hvad alt dette skulle til for. Så kom freden. Ånden lærte mig, at Herren har givet mig en gave. »Det er tid til at tage din familie tilbage,« sagde han.

Livet bliver så travlt. Denne pandemi har givet vores familie mulighed for at fokusere på det, der betyder noget: Jesu Kristi evangelium. Jeg kan overdøve nogle af verdens giftige påvirkninger og fokusere på at lære mine børn at se hen til Kristus. Vor Fader i himlen er altid opmærksom på os. Det føler jeg nu mere end nogensinde før. 

Mary Ostler fra Nebraska i USA

Herren har forberedt os på dette

Da jeg først fik at vide, at Kirkens forsamlinger blev midlertidigt indstillet, blev jeg lidt ulykkelig. Men nu kan jeg se, hvordan Herren har forberedt os på dette gennem sine profeter. Hjemmebaseret evangelisk studium kan få os igennem svære tider. Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig kan nyde nadveren.om søndagen og have adgang til profeternes ord. Det er trøstende at vide, at indtil vi igen kan samles, kan vi føle den samme Ånd.

Emma van As fra Gauteng i Sydafrika

Vi har lært, hvordan vi skal tilbede

Da min mand og jeg deltog i nadverordinancen i vores hjem for første gang, følte jeg Ånden så stærkt, at jeg havde svært ved at synge salmen, vi havde valgt. I de mere end 70 år jeg har deltaget i vores gudstjenester, kan jeg ikke mindes at have værdsat de velsignelser vi modtager gennem vores medlemskab og deltagelse i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i så høj grad.

Vi har lært, hvordan vi skal tilbede, og hvem vi tilbeder. Ja, vi savner forbindelsen med vores medhellige og vil være glade for at vende tilbage til det »normale« så snart som muligt, men jeg er taknemmelig for den lektie, vi lærer i mellemtiden, når vi følger profetens råd i vores »hjemmebaserede, kirkestøttede« tilbedelse.

Susan Preator fra Montana i USA

Find fred og sammenhold

Min søn og jeg ser hver uge frem til at have hjemmeaften. Vi plejer ofte at få besøg af medlemmer, venner og missionærer. Så ændrede tingene sig drastisk på grund af pandemien. Nu har vi hjemmeaften med vores venner over telefonen. Gennem denne tid sammen har vi kunne gøre meget, der har bragt os tættere.

Jeg er meget taknemmelig for vores kære profet, der inviterede os alle til at faste. Mange af os kunne føle kraften af sammenhold og fred gennem den oplevelse. I tider som disse kommer den fred, vi har brug for, fra Frelseren, Jesus Kristus.

Roshene McKenzie fra Kingston i Jamaica

Gud står ved roret

Jeg begyndte min mission for bare to en halv måned siden. Jeg blev kaldet til at tjene i Hermosillo i Mexico. Hver dag havde jeg mulighed for at møde vidunderlige mennesker, der var forberedt på at tage imod det gengivne evangelium. Jeg følte, at jeg lige var begyndt at opnå mit formål, da COVID-19 afbrød min mission.

Det gjorde ondt at forlade de mennesker, jeg elsker så højt, men jeg følte stor fred og tryghed, fordi jeg ved, at Gud stadig står ved roret. Jeg er taknemmelig for, at vi har en profet og apostle til at lede os i vore dage. Ligesom mange missionærer i verden er jeg sikker på, at dette ikke vil være slutningen på min mission. Snart kan jeg igen være med til at få Herrens værk til at gå fremad og fortsætte med at være et redskab i hans hænder for at bringe flere sjæle til omvendelse.

Carolina Roman fra Puerto Rico