Opfyldelse af profeti
Der er mange profetier, der er blevet opfyldt igennem gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde.
Mine kære brødre og søstre, jeg er beæret over at kunne tale ved denne historiske generalkonference, hvor vi fejrer Joseph Smiths første syn af Gud Faderen og hans søn, Jesus Kristus, i hvad der uden tvivl er en hellig lund. Dette syn var en storslået begyndelse på evangeliets gengivelse, og alt der fulgte, fra Mormons Bog til gengivelsen af præstedømmets myndighed og nøgler, organiseringen af Herrens sande kirke og Guds templer og profeter og apostle, der leder værket i disse sidste dage.
I henhold til guddommelig planlægning profeterede Guds fordums profeter, under Helligåndens indflydelse, om genoprettelsen og det, der ville ske i vore dage, den sidste, tidernes fyldes uddeling. Værket »opildnede [de tidlige seers] sjæl«.1 Gennem alle generationer, har de forudsagt, drømt, forudset og profeteret om Guds fremtidige rige på jorden, det Esajas kaldte »et forunderligt værk og et under«.2
Der er mange profetier, der er blevet opfyldt ved gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde, heriblandt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I dag vil jeg dog fremhæve et par af mine favoritter. Disse har jeg lært af mine kære primarylærere og ved min engleagtige mors knæ.
Daniel, som afværgede løver med sin tro på Herren Jesus Kristus og ved Guds betjenende engles indgriben, var en af dem, der så vore dage i et syn. Daniel tydede en drøm for den babylonske kong Nebukadnesar og profeterede om, at Herrens kirke vil blive oprettet i de sidste dage som en lille sten, »revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd«.3 »Ikke ved menneskehånd«, hvormed menes ved guddommelig indgriben, ville Herrens kirke vokse i antal, indtil den dækkede hele jorden »som i al evighed ikke skal gå til grunde … men [skal] bestå i al evighed«4
Daniels ord bliver opfyldt ved, at medlemmer af Kirken over hele verden ser og lytter til denne konference i dag, hvilket er et vigtigt vidnesbyrd.
Den hengivne apostel Peter beskrev »[de] tider [der] kommer, da alt [skal] genoprettes … fra fordums tid«.5 Apostlen Paulus skrev, at i tidernes fylde ville Gud »sammenfatte alt i Kristus«,6 »med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«7 Jeg følte disse profetier stærkt, da jeg deltog i indvielsen af templet i Rom i Italien. Alle profeterne og apostlene bar vidnesbyrd om Jesus Kristus, verdens Forløser, ligesom Peter og Paulus gjorde. Kirken er et levende eksempel på den genoprettelse, brødre og søstre, og vores medlemmer er vidner til disse gamle guddommelige profetier.
Josef af Egypten profeterede, at der i de sidste dage ville komme »en seer, som skal være en udsøgt seer for mine lænders frugt«.8 »For han skal udføre [Herrens] værk.«9 Joseph Smith, genoprettelsens profet, var den seer.
Johannes Åbenbarer profeterede om en af den Almægtiges engle, der sammenfattede vigtige elementer af genoprettelsen med disse ord: »Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.«10 Den engel var Moroni. Han så vore dage, som det står skrevet i Mormons Bog. Han viste sig gentagne gange for at forberede Joseph Smith til hans tjenestegerning, heriblandt oversættelsen af Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Andre profeter profeterede om vore dage. Malakias talte om, at profeten Elias ville vende »fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre«.11 Profeten Elias er kommet, og som resultat har vi i dag 168 templer over hele verden. Hvert tempel betjener værdige medlemmer, der indgår hellige pagter og modtager velsignede ordinancer på egne vegne og på vegne af deres afdøde forfædre. Dette hellige værk, beskrevet af Malakias, er af »afgørende betydning i Skaberens plan for hans børns evige skæbne«.12
Vi lever i den tid, der er profeteret om; vi er dem, der har fået til opgave at forberede Jesu Kristi andet komme; vi skal indsamle Guds børn, dem, som vil høre og tage imod det evige evangeliums sandheder, pagter og løfter. Præsident Nelson kalder det »den største udfordring, den største sag og det største værk på jorden i dag«.13 Jeg vidner om det mirakel.
I februar måned fik jeg til opgave af præsident Russell M. Nelson at indvie templet i Durban i Sydafrika. Det var en dag, jeg vil huske hele mit liv. Jeg var sammen med medlemmer, som var kommet til evangeliet, som Jeremias havde profeteret for længe siden – »én fra en by, to fra en slægt«.14 Jesu Kristi lære forener os alle – rundt omkring i verden – som Guds sønner og døtre, som brødre og søstre i evangeliet. Uanset hvordan vi ser ud eller klæder os, så er vi et folk med en Fader i himlen, hvis planer fra begyndelsen gik og går ud på, at hans familie bliver genforenet ved at indgå og overholde hellige tempelpagter.
For en lille skare præstedømmebærere, på en skole i Kirtland i Ohio i 1834, profeterede profeten Joseph Smith: »Det er kun en lille håndfuld præstedømmebærere, I ser her i aften, men denne kirke kommer til at opfylde Nord- og Sydamerika – den kommer til at opfylde hele verden.«15
De seneste år har jeg rejst rundt omkring i verden for at mødes med medlemmer af Kirken. Mine brødre i De Tolvs Kvorum har haft lignende opgaver. Men hvem kan dog følge med i præsident Nelsons tempo, som i sine første to år som præsident for Kirken, har rejst for at møde hellige i 32 lande og amerikanske territorier16 for at vidne om den levende Kristus.
Jeg kan huske, da jeg modtog mit missionskald som en ung mand. Jeg ønskede at tjene i Tyskland ligesom min far, bror og svoger. Jeg ventede ikke på, at nogen kom hjem, men skyndte mig ud til postkassen og åbnede brevet. Jeg læste, at jeg var kaldet til missionen i de østlige stater med missionskontor i New York City. Jeg blev skuffet, så jeg gik indenfor og åbnede mine skrifter for at finde trøst. Jeg begyndte at læse i Lære og Pagter: »Se, jeg har mange mennesker på dette sted, i egnene rundt omkring; og en dør til rige muligheder skal blive åbnet i egnene rundt omkring i dette østlige land.«17 Den profeti, der blev givet til profeten Joseph Smith i 1833, var en åbenbaring til mig. Jeg vidste da, at jeg var blevet kaldet til præcis den mission, som Herren ønskede, at jeg skulle tjene i. Jeg underviste om genoprettelsen og dens dramatiske begyndelse, da vor Fader i himlen talte til Joseph Smith og sagde: »Dette er min elskede Søn. Hør ham!«18
Esajas’ profeti, der blev fremsat mere end 700 år før Jesu Kristi fødsel, er af stor betydning for hele Kirken: »Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene … [og] alle folkeslag skal strømme dertil.«19
I mit sind forestiller jeg mig i dag de millioner af medlemmer og venner, der er forbundet til disse møder elektronisk via TV, internet eller ved andre midler. Vi sidder, som om vi var sammen »højt over bjergene«.20 Det var Brigham Young, der udtalte de profetiske ord: »Dette er det rette sted.«21 De hellige, af hvem nogle er mine egne pionerforfædre, arbejdede for at etablere Zion i Rocky Mountains »gennem hans vilje og behag, han som hersker over alle verdens nationer«.22
Jeg står i dag på det hellige sted, som har tiltrukket millioner af besøgende. I 2002 var Salt Lake City vært for vinter-OL. Tabernakelkoret sang til åbningsceremonien, og Kirken tilbød koncerter og aktiviteter for gæster og deltagere fra rigtigt mange lande. Jeg vil altid mindes synet af templet i baggrunden på aftennyhederne verden over.
I årenes løb har amerikanske præsidenter, konger, dommere, statsministre, ambassadører og embedsmænd fra mange lande besøgt Salt Lake City og mødtes med vores ledere. Præsident Nelson var vært for ledere af National Association for the Advancement of Colored People, en amerikansk organisation, der har til formål at sikre lige rettigheder uden racediskrimination. Jeg kan huske, at jeg stod skulder ved skulder med disse venner og ledere, da præsident Nelson sammen med dem opfordrede til større høflighed og racemæssig harmoni i verden.23
Mange andre er kommet til tempelpladsen og har siddet i møde med Kirkens ledere. Sidste år for eksempel, bare for at nævne nogle få, tog vi imod United Nations 68th Civil Society Conference, en global sammenkomst og den første af sin slags uden for New York City. Vi har mødtes med Vietnams Komité for religiøse anliggender og ambassadører fra Cuba, Filippinerne, Argentina, Rumænien, Sudan, Qatar og Saudi Arabien. Vi har også budt generalsekretæren fra Muslim World League velkommen.
Hvad jeg her beskriver er en opfyldelse af Esajas’ profeti om, at i de sidste dage vil folkeslag strømme til »Herrens tempelbjerg«.24 Det storslåede tempel i Salt Lake City står som centrum for den storhed og herlighed.
Det er ikke landskabet, som tiltrækker folk, selvom vores omgivelser er storslåede; det er den rene religions essens, som er synliggjort i den ånd, vækst, godhed og gavmildhed, der er i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og blandt dens folk, vores kærlighed, der er som Guds kærlighed, og vores engagement i en højere sag, den Joseph Smith kaldte »Kristi sag«.25
Vi ved ikke, hvornår Frelseren kommer igen, men én ting ved vi. Vi må være forberedt i hjerte og sind, værdige til at modtage ham og beærede over at være en del af alt det, som blev profeteret om for så længe siden.
Jeg vidner om, at præsident Russell M. Nelson er Herrens profet på jorden, og at ved hans side står apostle, der er kaldet af Gud og opretholdt som profeter, seere og åbenbarere. Og, mine kære brødre og søstre, genoprettelsen fortsætter.
Jeg slutter af med Joseph Smiths profeti, ord som jeg kan bevidne er sande: »Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, og bagvaskelse kan sværte, men Guds sandhed vil gå frimodigt, ædelt og uafhængigt fremad, indtil den har gennemtrængt alle kontinenter, besøgt hvert et himmelstrøg, fejet hen over alle lande og lydt i hvert et øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt«.26 Jeg vidner om, at disse profetier af og om Joseph Smiths er ved at blive opfyldt.
Jeg lover, at når I følger de inspirerede råd fra vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, hans rådgivere, apostlene og andre kirkeledere, og når I lytter til fordums profeter, som profeterede om vore dage, så vil I blive fyldt, dybt inde i jeres hjerte og sjæl, med genoprettelsens ånd og værk. Jeg lover jer, at I vil se Guds hånd i jeres liv, høre hans tilskyndelser og mærke hans kærlighed. I Jesu Kristi navn, med taknemmelighed for genoprettelsen af hans evangelium og hans kirke som bevis på hans uforlignelige kærlighed, amen.