2020
Steven J. Lund
maj 2020


Steven J. Lund

Unge Mænds hovedpræsident

Som Unge Mænds nye hovedpræsident har Steven J. Lund taget imod et helligt kald om at vejlede hundredtusindvis af unge mænd i alderen for Det Aronske Præstedømme i en verdensomspændende kirke.

Hvis det var muligt at møde hver eneste af dem enkeltvis, ved han præcis, hvad han ville sige: »At være et succesfuldt medlem af Guds rige er ikke kompliceret. Vor himmelske Fader elsker jer. I skal bare også elske ham. Og hvis vi gør det, vil vi være i sikkerhed og være lykkelige … Vores liv kommer til at betyde noget.«

At tage Kirken alvorligt sker ikke kun om søndagen. Det er en mulighed hver dag, ifølge advokaten, der blev virksomhedsleder.

»At læse skrifterne, gå i kirke, omvende os så snart vi er på afveje, åbne vores mund og være et eksempel på evangeliet, det er vor himmelske Faders plan,« siger han.

Bror Lund blev født den 30. oktober 1953 som søn af Jay og Toy Ellen Lund og voksede op i både det nordlige Californien (Santa Rosa) og det sydlige Californien (Long Beach) i USA. Hans tjeneste i militæret førte ham tilbage til Europa, et kontinent han var kommet til at holde af under sin tjeneste i Amsterdam-missionen i Holland.

Efter sin tid i militæret begyndte han på Brigham Young University, hvor han genoptog kontakten med Kalleen Kirk, en ung kvinde han havde lært at kende, mens han var udstationeret i Tyskland. Steven og Kalleen blev viet i templet i Salt Lake City den 8. august 1980. De har fire børn.

Efter at være blevet jurist fra BYU arbejdede bror Lund som advokat, før han blev administrerende direktør for Nu Skin Enterprises. Han er for tiden formand for virksomhedens bestyrelse. Han er også medlem af staten Utahs nævn for videregående uddannelser.

Bror Lund har virket som præsident for Atlanta-missionen i Georgia og som koordinator for indvielseskomiteen for templet i Provo City Center. Han har også tjent som medlem af Unge Mænds hovedbestyrelse og som områdehalvfjerdser.