Mindeværdige stunder fra konferencen
Som præsident Russell M. Nelson lovede, blev denne generalkonference uforglemmelig på mange måder.1 Her følger nogle få mindeværdige konferencestunder.
Nyt logo
Præsident Nelson bekendtgjorde et nyt logo for Kirken (se s. 73). Logoet indeholder Kirkens navn indrammet i et rektangel, som repræsenterer en hjørnesten. Ovenpå den står en statue af Kristus under en bue, hvilket minder os om Frelseren og hans tomme grav.
En tohundredeårs proklamation
Præsident Nelson læste »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårs proklamation til verden«, som inviterer mennesker overalt til at lære, at Jesu Kristi evangelium, som omtales i Det Nye Testamente, er på jorden igen i dag. Den officielle oversættelse kan findes på indersiden af forsiden i dette nummer på 12 sprog. Medlemmer, der stadig venter på den officielle oversættelse, kan finde en foreløbig oversættelse af proklamationen i præsident Nelsons tale (se s. 91).
Højtidelig forsamling
En »højtidelig forsamling« blev afholdt søndag formiddag som en del af Kirkens tohundredeårige fejring af det første syn. Under dette hellige møde ledte præsident Nelson de hellige i hosianna-råbet, et forenet udtryk for lovprisning, som anvendes ved særlige begivenheder som fx tempelindvielser (se s. 92).
Den anden verdensomspændende faste
For anden gang på ni dage opfordrede præsident Nelson verden til at faste og bede for, »at den nuværende pandemi må komme under kontrol, at sundhedspersonale må blive beskyttet, økonomien styrket og livet igen blive normalt« (s. 74). Denne anden verdensomspændende faste fandt sted langfredag den 10. april 2020.
Nye templer
Præsident Nelson bekendtgjorde planer om at opføre otte nye templer over hele verden (se s. 115). Der er for tiden 167 templer i funktion på verdensplan.
Unge talere
Ved mødet lørdag aften holdt to teenagere tale, Laudy Ruth Kaouk og Enzo Serge Petelo, som talte om, hvordan præstedømmet velsigner unge (se s. 56 og 58). Det er over 20 år siden, unge talere har været en del af generalkonferencen.
Musik med kraft
Musikindslagene ved konferencen var optaget på forhånd. Hellige rundt om i verden afsluttede konferencen ved at synge »Hav tak for profeten, du sendte« med kor i Ghana, New Zealand, Mexico City, Sydkorea, Tyskland og Brasilien (se s. 2).