Kvinder i genoprettelsens første dage

Eliza talte med autoritet

Jennifer Reeder

Kirkens historiske afdeling

Ligesom Eliza R. Snow kan vi konfrontere vores frygt og modigt sige vores mening.

Den 18. april 1884 rejste en aldrende kvinde med et furet ansigt sig for at tale til sine søstre i Hjælpeforeningen i Utah. Det var Hjælpeforeningens præsident Eliza R. Snow, og en avis rapporterede, at selv om hun var 80 år gammel, »talte hun med stor kraft og alvor, og hendes stemme virkede stærk og fyldte den store bygning.«¹

Da Eliza blev døbt, lovede hun Gud, at hun »altid ville prise hans navn i de helliges menighed.«² Hun forblev tro mod dette løfte og holdt mere end tusind taler i sin levetid. Alligevel ville de, der havde det privilegium at høre hende, nok blive overrasket over at få at vide, at det at tale offentligt gjorde hende meget nervøs. Selv når hun underviste i skolen i Nauvoo og tog notater fra Hjælpeforeningens møder der, tøvede hun med at sige sin mening.

En lejlighed til at konfrontere sin frygt bød sig i 1868, da præsident Brigham Young bad Eliza om at hjælpe med at organisere Hjælpeforeninger i hele Utah. »Jeg vil have dig til at vejlede søstrene,« sagde han. Idéen var så skræmmende, at Elizas hjerte sprang et slag over.³ Men hun fandt modet til at gøre sit bedste, og med tiden lærte hun, at det at acceptere udfordrende opfordringer fyldte hende med en styrke, der var større end hendes egen.

Eliza fortalte en gruppe, at Kirkens præsident havde kaldet hende til at tage på en mission, og hun vidnede om, at det var »nemmest uden tøven at gøre, hvad der kræves af os.«⁴ Over for en anden gruppe indrømmede Eliza, at hun ikke følte sig kompetent til at tale. Men med jeres tro og bønner og Herrens Ånd kan jeg muligvis sige noget, der vil trøste og velsigne jer.«⁵ Hun lærte af erfaring at søge Ånden, så det blev muligt for hende at tale med kraft.

Eliza opfordrede kvinder til at finde modet til at stå frem og dele deres vidnesbyrd: Ved at udtrykke jeres bedste tanker i ord, vil de blive forøget og styrket.«⁶ Hun lærte ikke blot selv at tale med autoritet, hun lærte også andre at konfrontere deres frygt og sige deres mening.