Grundlæggende om evangeliet

Gud har sagt, at vi skal døbes

Jesus Kristus satte et eksempel ved at blive døbt af en person med myndighed fra Gud.

baptism

Selvom vi ikke har mange detaljer om Jesu Kristi personlige liv, ved vi, at han blev døbt, da han var omkring 30 år gammel (se Luk. 3:23). Her er nogle af de ting, vi kan lære om dåb fra hans eksempel.

Gælder ethvert menneske

Når vi er gamle nok og modne nok til at kende forskel på rigtigt og forkert, ønsker vor himmelske Fader, at vi bliver døbt (se L&P 18:42). Jesus var fuldkommen, men han valgte alligevel at blive døbt for at følge Guds bud (se Matt 3:13-17; 2 Ne 31:7). Selv de, der er døde, kan tage imod dåb. Vi tilbyder dem den ved at blive døbt på deres vegne i templerne. (Se L&P 128:15-18).

confirmation

Udført med myndighed

Jesus blev ikke døbt af hvem som helst. Han gik specifikt til sin fætter Johannes, der havde præstedømmemyndighed fra Gud. Efter Jesus døde og hans disciple blev dræbt, gik denne præstedømmemyndighed tabt på jorden. Men så, i 1829, viste Johannes Døberen sig for Joseph Smith og gav ham myndighed til at døbe i Guds navn. På grund af denne gengivelse har vi mulighed for at blive døbt med myndighed i dag.

En gensidigt løfte

Dåben indeholder et gensidigt løfte, eller pagt, mellem os og Gud. Vi lover:

1. At påtage os Jesu Kristi navn.

2. Altid at erindre ham.

3. At holde hans bud.

Til gengæld lover Gud, at hans Ånd altid vil være med os. Nadverbønnernes ord minder os om denne pagt hver uge. (Se L&P 20:77, 79).

Helligånden er en vigtig del af dåben

Skriften fortæller os, at efter at Jesus blev døbt, viste Helligånden sig i form af en due (se 2 Ne 31:8). I dag er det sådan, at når nogle bliver døbt, bliver de bekræftet. Det betyder, at de får en særlig velsignelse, hvor de opfordres til at modtage Helligåndsgaven og dens åndelige, rensende kraft (se 2 Ne 31:17). Helligånden kan advare os om fare, trøste os, lede os til at tage gode beslutninger og hjælpe os med at føle Guds kærlighed (se L&P 39:6).

sacrament

Vi kan altid omvende os

Gud vidste, at vi ville begå fejl hver dag. På trods af vores bedste bestræbelser synder vi og er ikke i stand til at overholde vores dåbsløfter. Så han giver os alle mulighed for at omvende os. (Se L&P 18:13). Hver dag kan vi gøre vores bedste for at undskylde og rette vores fejl. Vi kan bede Gud om tilgivelse. Når vi derefter tager nadveren med et ydmygt hjerte, kan vi have Helligånden med os (se 3 Ne 18:11).

Hvad siger skrifterne om dåb?

Forældre bør hjælpe deres børn med at forberede sig til dåb (se L&P 68:25).

Børn under otte år behøver ikke at blive døbt (se Moro 8).

Når vi bliver døbt, lover vi at »sørge med dem, der sørger … trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9).

Hjælp til forældre

Hvis I hjælper et barn med at blive klar til at blive døbt, kan I læse artiklen på side 22.

Ord der er værd at huske på

Vi håber, I har haft glæde af at lære om dåben. Her er nogle andre evangeliske ord i dette nummer:

Omvendelse: Når vi vender os væk fra synd og vender vores hjerte mod Gud. (Se side 8 og 10).

Kaldelse: Ud fra inspiration beder kirkeledere medlemmer om at hjælpe med en løbende opgave. (Se side 25).

Tre vidner: Tre mennesker, der hørte Guds stemme og så de guldplader, som Joseph Smith oversatte til Mormons Bog. (Se side 28).

Til jer, mine medtjenere, af Michael Malm og Linda Curley Christensen