Grundlæggende om evangeliet
Gud har sagt, at vi skal døbes
Jesus Kristus satte et eksempel ved at blive døbt af en person med myndighed fra Gud.
Selvom vi ikke har mange detaljer om Jesu Kristi personlige liv, ved vi, at han blev døbt, da han var omkring 30 år gammel (se Luk. 3:23). Her er nogle af de ting, vi kan lære om dåb fra hans eksempel.
Gælder ethvert menneske
Når vi er gamle nok og modne nok til at kende forskel på rigtigt og forkert, ønsker vor himmelske Fader, at vi bliver døbt (se L&P 18:42). Jesus var fuldkommen, men han valgte alligevel at blive døbt for at følge Guds bud (se Matt 3:13-17; 2 Ne 31:7). Selv de, der er døde, kan tage imod dåb. Vi tilbyder dem den ved at blive døbt på deres vegne i templerne. (Se L&P 128:15-18).
Udført med myndighed
Jesus blev ikke døbt af hvem som helst. Han gik specifikt til sin fætter Johannes, der havde præstedømmemyndighed fra Gud. Efter Jesus døde og hans disciple blev dræbt, gik denne præstedømmemyndighed tabt på jorden. Men så, i 1829, viste Johannes Døberen sig for Joseph Smith og gav ham myndighed til at døbe i Guds navn. På grund af denne gengivelse har vi mulighed for at blive døbt med myndighed i dag.
En gensidigt løfte
Dåben indeholder et gensidigt løfte, eller pagt, mellem os og Gud. Vi lover:
-
At påtage os Jesu Kristi navn.
-
Altid at erindre ham.
-
At holde hans bud.
Til gengæld lover Gud, at hans Ånd altid vil være med os. Nadverbønnernes ord minder os om denne pagt hver uge. (Se L&P 20:77, 79).
Helligånden er en vigtig del af dåben
Skriften fortæller os, at efter at Jesus blev døbt, viste Helligånden sig i form af en due (se 2 Ne 31:8). I dag er det sådan, at når nogle bliver døbt, bliver de bekræftet. Det betyder, at de får en særlig velsignelse, hvor de opfordres til at modtage Helligåndsgaven og dens åndelige, rensende kraft (se 2 Ne 31:17). Helligånden kan advare os om fare, trøste os, lede os til at tage gode beslutninger og hjælpe os med at føle Guds kærlighed (se L&P 39:6).
Vi kan altid omvende os
Gud vidste, at vi ville begå fejl hver dag. På trods af vores bedste bestræbelser synder vi og er ikke i stand til at overholde vores dåbsløfter. Så han giver os alle mulighed for at omvende os. (Se L&P 18:13). Hver dag kan vi gøre vores bedste for at undskylde og rette vores fejl. Vi kan bede Gud om tilgivelse. Når vi derefter tager nadveren med et ydmygt hjerte, kan vi have Helligånden med os (se 3 Ne 18:11).
Hvad siger skrifterne om dåb?
Forældre bør hjælpe deres børn med at forberede sig til dåb (se L&P 68:25).
Børn under otte år behøver ikke at blive døbt (se Moro 8).
Når vi bliver døbt, lover vi at »sørge med dem, der sørger … trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9).