En fylde af glæde
Det er svært at beskrive den fantastiske glæde, der fyldte min sjæl, da jeg forlod klinikken den dag.
Mens jeg sad i venteværelset på en lægeklinik, bemærkede jeg en mor med hendes datter. Barnet bar en ansigtsmaske og hostede hele tiden. Hendes øjne var indsunkne, og hendes ansigt var blegt. Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af hende. Hendes mor så udkørt ud.
Venteværelset var lille, så jeg kunne høre alt, hvad hun sagde. Efter at hun havde betalt egenbetalingen for deres besøg, mindede receptionisten hende om en forfalden faktura, der var mere end det dobbelte af, hvad hendes aktuelle besøg kostede.
Kvinden havde svært ved at kontrollere sine følelser, mens hun forklarede, at hun ikke havde nogen penge til overs før den følgende måned. Hun sagde, at hun næsten ikke havde nok til at betale sin husleje. Receptionisten sagde, at hun skulle prøve at betale sin regning så hurtigt som muligt. Kvinden og hendes barn blev derefter ført ind til deres aftale.
Da jeg sad der, kunne jeg ikke holde op med at tænke på kvinden og hendes situation. Jeg er på ingen måde velhavende, men da jeg tænkte på, hvor god Herren har været mod min familie og mig, følte jeg et overvældende ønske om at hjælpe denne kvinde og hendes datter.
Jeg henvendte mig til receptionisten, idet jeg spekulerede på, om det, jeg ville gøre, overhovedet var muligt. Jeg forklarede, at jeg havde overhørt kvindens svære situation og ville betale hendes resterende saldo. Receptionisten var overrasket, men imødekom med glæde min anmodning.
Jeg bad hende fortælle kvinden, at gælden var blevet betalt, og at hun ikke længere skulle bekymre sig om det. Jeg bad også receptionisten om ikke at sige, hvem der havde betalt. Så betalte jeg gælden og fortsatte med min aftale. Jeg så ikke kvinden eller hendes datter igen, men jeg bad for, at det snart ville gå bedre for dem.
Det er svært at beskrive den fantastiske glæde, der fyldte min sjæl, da jeg forlod klinikken den dag. Det er ikke underligt, at Frelseren taler om at have en fylde af glæde (se L&P 11:13). Mere end nogensinde før vidste jeg, at jeg ville være mere som min Frelser, så jeg oftere kunne opleve den glæde, der følger af at tjene ham.