Tilgivelsens gave

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Frelseren står med åbne arme for at tilgive alle, der virkelig omvender sig fra sine synder og kommer til ham.

Varig lykke og glæde kommer gennem tro på vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Alt, der er godt og smukt, alt, der er helligt, kommer fra dem. Det omfatter tilgivelse, der genopfrisker vores sjæl og bekræfter vores forhold til dem.

I den førjordiske verden glædede vi os over muligheden for at komme til jorden, modtage et dødeligt legeme og blive mere som vor himmelske Fader (se Job 38:4-7). Vi vidste dog, at vi ville opleve skuffelse, sygdom, smerte, uretfærdighed, fristelse og synd.

Disse udfordringer var en del af Faderens forløsningsplan, og han opfordrede sin enbårne Søn til at blive vores Forløser og Frelser. Jesus Kristus skulle komme til jorden som ingen anden, og ved sin retfærdighed ville han overvinde døden. Når vi vælger at følge ham og omvende os fra vores synder, sletter han gennem sin uendelige forsoning de af vores fejl og synder, der står i livets bog.

Bøn og tro

Vores omvendelse er, efterfulgt af tilgivelse fra verdens Frelser, grundlaget for vores bønner og bestræbelser på at vende tilbage til vores himmelske hjem. For hver af os, der tror på Jesus Kristus, gælder det, at vores daglige bønner, vores bestræbelser på at følge Frelseren, vores regelmæssige deltagelse i nadveren, idet vi frivilligt påtager os hans navn, forenes med vores ønske om at lægge verdslige påvirkninger bag os og gradvist komme vor Frelser nærmere.

Som ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »Hvis vi vælger at følge … den sande discipels vej … kan [vi] bevæge os fra blot at erkende Jesus til at beundre Jesus til at elske Jesus og til sidst til at blive som Jesus. Men i vores stræben efter at blive mere som ham ved stadig forbedring, må vi have en omvendelsens ånd.«¹

Omvendelse bliver en kontinuerlig tanke, en konstant indsats. Præsident Russell M. Nelson har sagt:

»Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse.

… Oplev den styrkende kraft i daglig omvendelse – af at gøre det og blive lidt bedre hver dag.«²

I bøn gennemgår vi dagen og spørger: Hvor så jeg Herrens indflydelse i mit liv? Hvordan afspejlede mine handlinger ærlighed og uselviskhed? Hvad mere kunne jeg have gjort? Hvilke tanker og følelser har jeg brug for at håndtere? Hvordan kunne jeg have fulgt Frelserens eksempel bedre? Hvordan kunne jeg have været mere venlig, mere kærlig, mere tilgivende og mere barmhjertig over for andre? På hvilke måder var jeg mindre end min himmelske Fader ønsker, at jeg er?«

Så holder vi pause og lytter. Vores personlige bønner åbner for en mulighed for personlig åbenbaring fra vor himmelske Fader.

Med tro på Jesus Kristus erkender vi åbent vores fejl, forglemmelser og tankeløse handlinger mod andre over for vor himmelske Fader. Vi beder ydmygt om tilgivelse, lytter til Åndens stille tilskyndelser og lover vor himmelske Fader, at vi vil være mere opmærksomme på de ting, der kan forbedres. Vi bekender vores synder og vi forsager dem (se L&P 58:43). Vi gør det godt igen, hvis vi kan, over for dem, vi har såret eller fornærmet. Det kan være en undskyldning til en ægtefælle eller et barn, en meddelelse til en ven eller kollega eller en beslutning om at følge en forsømt åndelig tilskyndelse.

Vores deltagelse i nadveren og vores hyppige tjeneste i templet, når det er muligt, forøger og styrker vores tro på Jesus Kristus og vores ønske om at følge ham.

»Kom til mig«

I 3 Nefi er det forbløffende, hvor ofte den opstandne Frelser Jesus Kristus forbinder ordene »omvende jer« med ordene »kom til mig.«

»I skal omvende jer fra jeres synder og komme til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 12:19; fremhævelse tilføjet).

»Vil I nu ikke … angre jeres synder og blive omvendt …

Hvis I vil komme til mig, skal I få evigt liv. Se, min barmhjertigheds arm er strakt ud mod jer, og hver den, der vil komme, ham vil jeg tage imod; og velsignede er de, der kommer til mig« (3 Ne 9:13-14; fremhævelse tilføjet).

»Den, der derfor omvender sig og kommer til mig som et lille barn, ham vil jeg tage imod … Omvend jer derfor og kom til mig, I jordens ender, og bliv frelst« (3 Ne 9:22; fremhævelse tilføjet).

Jesus talte også om dem, der efter valg eller omstændigheder ikke længere møder op på tilbedelsesstederne. Han sagde: »For sådanne skal I fortsætte med at betjene, for I ved ikke, om de ikke vil vende tilbage og omvende sig og komme til mig med hjertets faste fortsæt, og jeg skal helbrede dem« (3 Ne 18:32; fremhævelse tilføjet).

Præsident Nelson har erklæret, at »Jesus Kristus … står med åbne arme i håb om og er villig til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os.«³

Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan. Vores anger, vores vilje til forandring og vores hjerte, sønderknuste hjerte og angergivne ånd og guddommelige sorg er altsammen vigtigt. Vi vil have et ønske om at ændre vores adfærd og gøre tingene godt igen for dem, vi har gjort uret.

painting of the Savior’s hands above a river

Tilgivelse er en gave

Vi må dog huske, at vi aldrig kan gøre os fortjent til tilgivelsens guddommelige gave. Vi kan blot modtage den. Ja, buddene må adlydes, og ordinancerne overholdes for at vi kan modtage tilgivelse, men en personlig indsats, uanset hvor stor, blegner i sammenligning med omkostningerne ved forløsningen. Der er faktisk ingen sammenligning.

Tilgivelse er en gave, og den eneste, der kan give den gave, er verdens Forløser og Frelser, Jesus Kristus (se Rom 5:1-12 og især 15-18. Se også Rom 6:23, 2 Kor 9:15 og Ef 2:8). Han tilbyder villigt sin uvurderlige gave til alle, der vender sig til ham for at modtage den (se L&P 88:33).

Som præsident Nelson har fortalt: [Frelserens] forsoning [er i stand til] at forløse enhver sjæl fra straf for personlige overtrædelser på de betingelser, som han [har] fastsat.«⁴

Lad os glæde os over rejsen! Vor himmelske Fader har givet os disse sandhedsord: »Hvis I vil omvende jer og ikke forhærde hjertet, da vil jeg have barmhjertighed med jer ved min enbårne Søn … [og I] skal have krav på barmhjertighed ved min enbårne Søn til forladelse for [jeres] synder; og [I] skal gå ind til min hvile« (Alma 12:33-34).

Som en af Herrens apostle lover jeg jer, at disse ord fra vor Fader er sande. Når I tager dem til jer, vil Frelseren for evigt forme den guddommelige skæbne, der venter jer.