2021
Hvem var David Whitmer?
Februar 2021


Kom og følg mig

Hvem var David Whitmer?

Lære og Pagter 14-17

15.-21. februar

PDF

Herren valgte tre vidner til at se guldpladerne med Mormons Bog, så de kunne »vidne om sandheden af bogen og det, der er i den« (2 Ne 27:12). En af disse vidner var David Whitmer.

En hjælpende hånd

David hørte om guldpladerne, da han besøgte Oliver Cowdery, der var skriver for Joseph Smith, når han oversatte. Oliver skrev senere til David og spurgte, om han og Joseph kunne bo hos ham og afslutte oversættelsen.

David rejste 480 kilometer til Pennsylvania for at bringe Joseph og Oliver til sine forældres hjem i New York. Davids interesse voksede, da han så Joseph oversætte Mormons Bog.

Altid et vidne

David, Oliver Cowdery og Martin Harris fik vist pladerne af en engel og hørte Guds stemme befale dem at vidne om, hvad de havde set.

Desværre forlod David kirken et par år senere og kom aldrig tilbage, men han fornægtede aldrig sit vidnesbyrd. Mod slutningen af sit liv skrev David: »Jeg har aldrig på noget tidspunkt som et af de tre vidner fornægtet det vidnesbyrd eller dele deraf, som for så længe siden blev offentliggjort med [Mormons Bog]. De, der kender mig bedst, ved, at jeg altid har holdt fast ved det vidnesbyrd. Og for at intet menneske må blive vildledt eller tvivle på min nuværende holdning til det, så bekræfter jeg igen sandheden af alle de udtalelser, som jeg dengang kom med, og som er blevet udgivet« (An Address to All Believers in Christ, 1887, s. 8-9).

1829

New York

Pennsylvania

Fayette

Harmony