Hvad har vor Frelser gjort for os?
Jesus Kristus har gjort alt, der er vigtigt for vores rejse i jordelivet mod den skæbne, der er beskrevet i vor himmelske Faders plan.
Ved et møde lørdag aften ved en stavskonference for mange år siden, mødte jeg en kvinde, som sagde, at hendes venner havde bedt hende om at komme tilbage til Kirken efter mange års fravær, men hun kunne ikke finde nogen årsag til, at hun skulle. For at opmuntre hende sagde jeg: »Når man tager alt det, Frelseren har gjort for dig i betragtning, synes du så ikke, at der er mange grunde til at komme tilbage og tjene og tilbede ham?« Jeg blev forbavset, da hun svarede: »Hvad har han gjort for mig?«
Hvad har Jesus Kristus gjort for enhver af os? Han har gjort alt, der er vigtigt for vores rejse i jordelivet mod den skæbne, der er beskrevet i vor himmelske Faders plan. Jeg vil tale om fire vigtige dele af den plan. I hver af disse er hans enbårne Søn, Jesus Kristus, den centrale person. Motivationen bag dette er »Guds kærlighed, som spreder sig vidt omkring i menneskenes børns hjerte; derfor er den yderst ønskværdig, mere end alt andet« (1 Ne 11:22).
I.
Da det snart er påskesøndag, er det passende først at tale om Jesu Kristi opstandelse. Opstandelsen fra de døde er den trygge personlige søjle i vores tro. Den føjer mening til vores lære, motivation til vores adfærd og håb til vores fremtid.
Da vi tror på Bibelens og Mormons Bogs beskrivelser af Jesu Kristi bogstavelige opstandelse, accepterer vi også de utallige lærdomme i skriften om, at alle dødelige, der nogensinde har levet eller vil leve på denne jord, vil få en lignende opstandelse.1 Jesus sagde: »For jeg lever, og I skal leve« (Joh 14:19). Og hans apostle underviste, at »de døde skal opstå som uforgængelige« og »dette dødelige [skal iklædes] udødelighed« (1 Kor 15:52-53).
Men opstandelsen giver os mere end denne forsikring om udødelighed. Den ændrer måden vi anskuer jordelivet på.
Opstandelsen giver os perspektiv og styrke til at udholde de jordiske udfordringer, vi, og dem vi elsker, alle møder. Det giver os en ny måde at anskue de fysiske, mentale og følelsesmæssige mangler på, som vi har fra fødslen eller får i jordelivet. Det giver os styrke til at udholde sorger, fiaskoer og frustrationer. Fordi enhver af os er sikret opstandelse, ved vi, at disse jordiske skavanker og modsætninger kun er midlertidige.
Opstandelsen giver os et stærkt incitament til at holde Guds befalinger hele vores jordiske liv. Når vi opstår fra de døde og går videre til vores profeterede endelige dom, ønsker vi at være værdige til de højeste velsignelser, der er lovet opstandne væsner.2
Derudover er løftet om, at opstandelsen kan omfatte mulighed for at være sammen med vores familiemedlemmer – ægtemand, hustru og efterkommere– en vidunderlig opmuntring til at leve op til vores familieansvar i jordelivet. Det hjælper os også med at leve sammen i kærlighed i dette liv, og det trøster os, når vores kære dør. Vi ved, at disse jordiske adskillelser kun er midlertidige, og vi ser frem til glædelige fremtidige genforeninger og samvær. Opstandelsen giver os håb og styrke til at være tålmodige, mens vi venter. Det forbereder os også med mod og værdighed til at møde vores egen død – selv en død, der kan kaldes for tidlig.
Alle de virkninger af opstandelsen er en del af det første svar på spørgsmålet: »Hvad har Jesus Kristus gjort for mig?«
II.
For de fleste af os har muligheden for at blive tilgivet for vores synder den største betydning i Jesu Kristi forsoning. I tilbedelse synger vi ærbødigt:
Hans blod blev hensynsløst udøst,
sit liv han villigt gav;
og uden synd har han forløst
den brødefulde jord.3
Vor Frelser og Forløser udholdt ufattelig lidelse for at blive et offer for alle synder for dødelige, som ville omvende sig. Dette sonoffer gav mulighed for det ultimativt bedste, det rene, lydefri lam, for den ultimative sum af ondskab, hele verdens synder. Det åbnede døren for hver af os til at blive renset fra vores personlige synder, så vi kan genindtræde til Guds, vor evige Faders, nærhed. Denne åbne dør er tilgængelig for alle Guds børn. I tilbedelse synger vi:
Ja, ofte jeg tænker på sårene i hans kød,
de smerter, han led for at frelse min sjæl fra død.
O, hvor jeg vil stræbe i alting at være god.4
Den storslåede og ufattelige virkning af Jesu Kristi forsoning er funderet på Guds kærlighed til hver af os. Det bekræfter hans erklæring om, at »sjæles værdi« – hver eneste – »er stor i Guds øjne« (L&P 18:10). I Bibelen forklarede Jesus Kristus dette med ord om vor himmelske Faders kærlighed: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16). I nutidig åbenbaring erklærede vor Forløser, Jesus Kristus, at han »elskede verden så meget, at han gav sit eget liv, for at så mange, som ville tro, kunne blive Guds sønner« (L&P 34:3).
Er det da så mærkeligt, at Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus slutter med læren om, at vi for at blive »fuldkommen« og »helliggjort i Kristus« må elske »Gud af al [vores] kraft, sind og styrke« (Moro 10:32-33). Hans plan, der er motiveret af kærlighed, skal modtages med kærlighed.
III.
Hvad har vor Frelser Jesus Kristus ellers gjort for os? Gennem sine profeters undervisning og gennem sin personlige tjenestegerning har Jesus undervist os i frelsesplanen. Denne plan omfatter skabelsen, livets formål, nødvendigheden af modsætninger og handlefrihedens gave. Han underviste også om de bud og pagter, som vi må adlyde, og de ordinancer, som vi må opleve for at tage os tilbage til vor himmelske Forældre.
I Bibelen læser vi hans lærdom: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12). Og i nutidige åbenbaringer læser vi: »Se, jeg er Jesus Kristus … et lys, som ikke kan skjules i mørket« (L&P 14:9). Hvis vi følger hans lærdomme, vil han lyse på vores vej i dette liv og sikre vores skæbne i den næste.
Fordi han elsker os, opfordrer han os også til at fokusere på ham i stedet for på denne forgængelige verdens ting. I Jesu prædiken om livets brød underviste han om, at vi ikke skulle være blandt dem, der var mest knyttet til verdens ting – ting, der kunne opretholde liv på jorden, men ikke havde nogen næring for evigt liv.5 Ligesom Jesus igen og igen bød os: »Følg mig.«6
IV.
Til sidst underviser Mormons Bog om, at Jesus Kristus, som en del af sin forsoning, »[led] smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme« (Alma 7:11).
Hvorfor led vor Frelser disse jordiske udfordringer »af enhver art«? Alma forklarede: »Og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans hjerte kan fyldes med barmhjertighed efter kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå [hvilket vil sige at give nødhjælp eller hjælpe] sit folk i forhold til] deres skrøbeligheder« (Alma 7:12).
Vor Frelser føler og kender derfor vores fristelser, vores udfordringer, vores sorg og vores lidelser, for han oplevede dem alle frivilligt som del af sin forsoning. Andre skrifter bekræfter dette. Det Nye Testamente erklærer: »For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes« (Hebr 2:18). Esajas underviser: »Frygt ikke, for jeg er med dig … Jeg styrker dig og hjælper dig« (Es 41:10). Alle, der lider nogen form for jordisk skrøbelighed, bør huske, at vor Frelser også oplevede den form for smerte, og at han gennem sin forsoning tilbyder hver af os styrken til at bære den.
Profeten Joseph Smith sammenfattede alt dette i vores tredje trosartikel: »Vi tror, at hele menneskeheden i kraft af Kristi forsoning kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer.«
»Hvad har Jesus Kristus gjort for mig?« spurgte den søster. I vor himmelske Faders plan, »skabte [han] himlene og jorden« (L&P 14:9), så hver af os kan få den nødvendige jordiske oplevelse til at søge vores guddommelige skæbne. Som del af vor himmelske Faders plan overvandt Jesus Kristus gennem sin opstandelse døden for at sikre hver af os udødelighed. Jesu Kristi sonoffer giver os alle mulighed for at omvende os fra vores synder og vende rene tilbage til vores himmelske hjem. Hans befalinger og pagter viser os vejen, og hans præstedømme giver myndighed til at udføre ordinancer, der er essentielle for at nå den skæbne. Og vor Frelser oplevede villigt al jordisk smerte og alle skrøbeligheder, så han kunne vide, hvordan han kunne styrke os i vores prøvelser.
Jesus Kristus gjorde alt dette, fordi han elsker alle Guds børn. Kærlighed er motivationen bag det hele, og sådan har det været fra begyndelsen. Gud har i nutidig åbenbaring fortalt, at »han skabte mennesket, mand og kvinde, efter sit eget billede … og gav dem befalinger om, at de skulle elske og tjene ham« (L&P 20:18-19).
Jeg vidner om alt dette og beder til, at vi alle må huske på, hvad vor Frelser har gjort for enhver af os, og at vi alle vil elske og tjene ham, i Jesu Kristi navn. Amen.