Lys holder sig til lys
Når vi intensiverer vores tro på Kristus, får vi lys i et forstærket mål, indtil det fordriver al mørke.
Mine kære brødre og søstre, jeg glæder mig med jer denne velsignede påskesøndag ved at tænke på det herlige lys, der kom til jorden med vor Herre og Frelser, Jesu Kristi opstandelse.
Jesus erklærede under sin jordiske tjenestegerning: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«1 Kristi ånd »er i alting, og … giver liv til alting«.2 Den sejrer over mørket, der ellers ville omgive os.
For flere år siden i en søgen på eventyr ledsagede mine to sønner og jeg en gruppe unge mænd til Moaning Cavern (den klagende grotte), der er opkaldt efter den lyd, der en gang genlød fra dens åbning. Grotten er en skorstensgrotte, der åbner sig i et 55 meter dybt lodret kammer, det største enkelte grottekammer i Californien.
Der er kun to veje ned: Den sikre runde trappe eller ved at rappelle til grottens bund; mine sønner og jeg valgte at rappelle. Min ældste søn startede, mens min yngre søn og jeg med vilje gik sidst, så vi kunne gøre det sammen.
Da vores guide havde instrueret og sikret os med seletøj og ringboltudstyr til et stærkt reb, krøb vi baglæns, indtil vi stod på en lille afsats og samlede mod, da dette var det sidste punkt, vi kunne vende om, og det sidste sted, hvor vi kunne se sollys fra grottens åbning.
Vores næste skridt bagud kastede os ud i en domkirkehule så høj og bred, at den ville kunne opsluge Frihedsgudinden. Der dinglede vi, mens vi langsomt roterede, idet vores øjne tilpassede sig til det relative mørke. Da vi fortsatte vores nedstigning, oplyste gløden af elektriske lys en fantastisk væg af glitrende stalagmitter og stalaktitter.
Uden advarsel gik lyset pludselig helt ud. Fastspændt over afgrunden blev vi opslugt af et mørke så omfattende, at vi ikke en gang kunne se vores hænder på rebet foran os. En stemme råbte straks: »Far, far, er du der?«
»Jeg er her, søn, jeg er lige her,« svarede jeg.
Det uventede tab af lys var beregnet til at vise, at uden elektricitet var mørket i grotten uigennemtrængeligt. Det lykkedes, vi »følte« mørket. Da lyset vendte tilbage, gav mørket øjeblikkeligt efter, som mørket altid må give efter, selv for den mindste smule lys. Min søn og jeg er efterladt med et minde om et mørke, vi aldrig havde oplevet før, en større påskønnelse for lys, vi aldrig vil glemme, og en forvisning om, at vi aldrig er alene i mørket.
Vores nedstigning ind i den grotte er på nogle måder parallel til vores rejse gennem livet på jorden. Vi forlod himlens herlige lys og nedsteg gennem et glemslens slør til en formørket verden. Vor himmelske Fader efterlod os ikke i mørket, men lovede os lys på vores rejse gennem sin elskede Søn, Jesus Kristus.
Vi ved, at sollys er altafgørende for liv på jorden. Lige så altafgørende for vores åndelige liv er det lys, der udstråler fra vor Frelser. Gud giver i sin fuldkomne kærlighed Kristi lys til alle, »der kommer til verden,«3 så de må »kende godt fra ondt«4 og blive tilskyndet »til bestandig at gøre godt«.5 Det lys åbenbarer sig selv gennem det, vi ofte kalder for vores samvittighed, og drager os til at handle og være bedre, at være den bedste udgave af os selv.
Når vi intensiverer vores tro på Kristus, får vi lys i et forstærket mål, indtil det fordriver al mørke, der måtte samle sig om os. »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag.«6
Kristi lys forbereder os på at modtage Helligåndens betjenende indflydelse, der er »Guds overbevisende kraft … af evangeliets sandhed.«7 Det tredje medlem af Guddommen, Helligånden, er »en person af ånd.«8 Den største kilde til det lys, vor himmelske Fader bringer jer i livet på jorden kommer gennem Helligånden, hvis indflydelse »skal oplyse dit sind, og som skal fylde din sjæl med glæde.«9
I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bliver man gennem gengivet præstedømmemyndighed døbt ved nedsænkning til syndernes forladelse. Derpå lægges hænder på jeres hoved og denne vidunderlige, »ubeskrivelige gave,«10 som Helligånden er, overdrages jer.
Når jeres ønsker og handlinger er centreret på pagtsstien, vil Helligånden derefter forblive som et lys i jer, åbenbare og vidne om sandhed,11 advare om fare, trøste12 og rense13 og give jeres sjæl fred.14
Fordi »lys holder sig til lys,«15 vil Helligåndens stadige ledsagelse føre jer til at træffe valg, der har tendens til at holde jer i lyset, omvendt vil valg, der træffes uden Helligåndens indflydelse, have tendens til at lede jer ind i mørke. Ældste Robert D. Hales sagde: »Når der er lys, overvindes mørket, og det må vige … Når Helligåndens åndelige lys er til stede, viger Satans mørke.«16
Må jeg foreslå, at det måske er tid til at spørge sig selv: Har jeg det lys i mit liv? Hvis ikke, hvornår var så sidste gang jeg havde det?
Ligesom sollys dagligt bader jorden for at forny og opretholde liv, kan I dagligt øge lyset i jer, når I vælger at følge ham – Jesus Kristus.
En dråbe solskin tilføjes, hver gang I søger Gud i bøn, studerer skrifterne for at »høre ham,«17 handler på vores levende profeters vejledning og åbenbaring og adlyder og holder befalingerne for at »vandre i overensstemmelse med alle Herrens ordinancer.«18
I vil byde åndeligt sollys ind i jeres sjæl og fred i livet, hver gang I omvender jer. Når I deltager i nadveren hver uge for at påtage jer Frelserens navn, for altid at erindre ham og holde hans befalinger, vil hans lys skinne inden i jer.
Der er solskin i jeres sjæl, hver gang I deler evangeliet og bærer jeres vidnesbyrd. Hver gang I tjener hinanden, som Frelseren gjorde, føles hans varme i jeres hjerte. Vor himmelske Faders lys bor altid i hans hellige tempel og i alle, der er til stede i Herrens hus. Hans lys i jer forstærkes med jeres venlighed, tålmodighed, tilgivelse og næstekærlighed og viser sig i form af jeres glade ansigtsudtryk. På den anden side går vi i mørke, når vi er for hurtige til at blive vrede eller for langsomme til at tilgive. »Når I holder ansigtet op mod solen, kan skyggen ikke andet end at falde bag jer.«19
Når I lever sådan, at I har fortjent Helligåndens ledsagelse, vil I virkelig »øge jeres nuværende åndelige evne til at modtage personlig åbenbaring«.20
I livet forekommer der udfordringer og tilbageslag, og vi må alle modstå nogle mørke dage og storme. Hvis vi i alt »lader Gud råde,«21 vil Helligåndens lys åbenbare, at der er et formål og en mening med vores prøvelser, at de i sidste ende vil forandre os til bedre, mere fuldstændige individer med en fastere tro og et klarere håb i Kristus og vide, at Gud var der med os i vores mørkeste dage hele tiden. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Det øgede mørke, der ledsager trængsel, får Jesu Kristi lys til at skinne endnu klarere.«22
Livets årstider kan forekomme både uventet og uønsket. Hvis synd har ført jer der, så træk mørkets gardin fra og begynd nu ydmygt at nærme jer vor himmelske Fader med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og omvend jer. Han vil høre jeres oprigtige bønner. Fat mod i dag og »kom [ham] nær, så vil [han] komme nær til jer.«23 I er aldrig uden for rækkevidden af den helende kraft i Jesu Kristi forsoning.
I kommer fra agtværdige forældre og trofaste forfædre, der reagerede på Jesu Kristi lys og hans evangelium, og det velsignede deres liv og de generationer, der er kommet efter med åndelig ukuelighed. Min far talte ofte om sin far, Milo T Dyches, og fortalte, hvordan hans tro på Gud var et lys for ham dag og nat. Farfar var skovfoged og red ofte alene i bjergene, og viede uden spørgsmål sit liv til Guds vejledning og omsorg.
Sent et efterår var farfar alene højt oppe i bjergene. Vinteren var allerede begyndt at vise sig, da han sadlede en af sine yndlingsheste, Old Prince, og red til et savværk for at opmåle kævler, inden de kunne saves til brænde.
Ved skumringen blev han færdig med sit arbejde, og klatrede op i sadlen igen. På det tidspunkt var temperaturen styrtdykket, og en kraftig snestorm opslugte bjerget. Med hverken lys eller en sti til at vejlede ham, vendte han Prince i den retning, han troede ville føre dem tilbage til rangerstationen.
Da han havde rejst flere kilometer i mørket, satte Prince farten ned og stoppede derpå. Farfar forsøgte gentagne gange at få Prince fremad, men hesten nægtede. Sneen hvirvlede omkring dem og blændede dem, og farfar indså at han havde brug for Guds hjælp. Som han havde gjort hele sit liv, bad han ydmygt »i tro, uden at tvivle«.24 En stille, sagte røst svarede: »Milo, giv Prince lov til at styre.« Farfar adlød, og da han løsnede sit greb om tøjlerne, drejede Prince omkring og traskede i en anden retning. Timer senere standsede Prince igen op og sænkede sit hoved. Gennem den drivende sne så farfar, at han var ankommet sikkert ved lågen til rangerstationen.
Med morgensolen fulgte farfar Princes spor i sneen samme vej tilbage. Han trak vejret dybt ind, da han fandt det sted, hvor Prince havde fået styringen: Det var selveste kanten af en høj klippeskrænt, hvor et enkelt skridt fremad ville have kastet både hest og rytter i døden på de ujævne klipper nedenunder.
Baseret på den og mange andre oplevelser rådede farfar: »Den bedste og største partner I nogensinde vil få er jeres Fader i himlen.« Når min far genfortalte farfars historie, husker jeg, at han citerede fra skriften:
»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.
Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.«25
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er det evigtvarende lys, der »skinner i mørket«.26 Der er intet mørke, der nogensinde kan undertrykke, slukke, overmande eller besejre det lys. Vor himmelske Fader giver jer frit det lys. I er aldrig alene. Han hører og besvarer alle bønner. Han har kaldt »jer ud af mørket til sit underfulde lys.«27 Når I beder: »Fader, Fader, er du der?« Han vil altid svare: »Jeg er her, mit barn; jeg er lige her.«
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus opfyldte vor himmelske Faders plan som vor Frelser og Forløser;28 han er vores lys, vores liv og vores vej. Hans lys vil aldrig dæmpes,29 hans herlighed vil aldrig ophøre, hans kærlighed til jer er evig – i går, i dag og for evigt. I Jesu Kristi navn. Amen.