Humanitær indsats afhjælper nød
Kirken fortsætter med at hjælpe de trængende over hele verden og yder humanitær nødhjælp i krisetider.
I den største humanitære nødhjælpsindsats i Kirkens historie har Latter-day Saints Charities (Kirkens humanitære arm) hjulpet mange mennesker under COVID-19-pandemien og bidraget med midler og nødhjælp til forebyggelse og behandling af sygdommen. Indsatsen har også bestået af varer og uddannelse af sundhedsmedarbejdere, herunder vejledning om, hvordan man tilbyder fysisk, mental og følelsesmæssig støtte.
Kirkens konservesfabrikker og fødevarefabrikker har tilpasset sig for at møde det stigende behov, fremstille produkter og varer til kirkeledere, samfundsgrupper, skolemadsprogrammer, fødevarebanker og andre organisationer, der har samarbejdet med Kirken, herunder nationale styrelser, internationale ngo’er og andre humanitære grupper. Til dato har Latter-day Saint Charities støttet over 1.050 COVID-19 nødhjælpsprojekter i 152 lande.
Siden sidste generalkonference har Latter-day Saint Charities sammen med regionale og lokale ledere i Kirken:
-
Organiseret Hjælpende hænder-frivillige og nødhjælpsindsats, efter tre orkaner ramte Golfkysten i USA fra det sydøstlige Texas til det nordvestlige Florida.
-
Samarbejdet med partnere og koordineret med lokale kirkeledere for at sørge for nødhjælp, efter tyfoner ramte Filippinerne. Fyrre af Kirkens bygninger blev brugt som evakueringscentre
-
Hjulpet ofre for skovbrande i 23 stave i Californien, Idaho, Oregon og Washington i USA.
-
Samarbejdet med en partner for at bidrage med 180 tons mad til hjælp for mennesker i nød i Wyoming, Maryland, Michigan, Nebraska, South Carolina, Colorado, Massachusetts og North Carolina i USA.
-
Skænket 1 million US$ til Frelsens Hær til at støtte maddistribution 150 steder over hele USA.
-
Skænket mad til 200 lokale folkekøkkener i New York i USA.
-
Leveret 17 tons tøj og 78 tons madvarer til Honduras og samarbejdet med offentlige og lokale ledere for at yde hjælp til overlevende efter to orkaner.
-
Bidraget til at finansiere programmer, der vil levere 30 millioner måltider til skoler i ni lande i Afrika.
-
Sponsoreret 200 bloddonorkampagner i 14 stater i Kirkens område i Det Centrale Nordamerika.
-
Skænket for mere end 200.000 US$ til personligt udstyr og beskyttelse af sundhedspersonale og masker til skolebørn i Botswana. Elleve lokale kirkemenigheder har tilsammen syet 8.000 masker som bidrag til indsatsen.
-
Forpligtet sig til at skænke 20 millioner US$ til støtte for UNICEF’s globale vaccinationsindsats i 196 lande.
-
Leveret næsten 359 tons mad; 17.000 kasser med vand; madrasser og anden hjælp til nødlidende i Texas og Oklahoma efter alvorlige vinterstorme.