Nye velfærds- og selvhjulpenhedsmissionærer
En spændende nyhed
Bror Jonathan Berry, der er leder af Velfærds- og selvhjulpenhedstjenesten for de nordiske lande, Baltikum, Irland og Storbritannien har meddelt, at De Tolv Apostles Kvorum har kaldet ældste og søster Carmack fra Orem i Utah til at tjene som nyt fuldtidsmissionærpar til at tjene som vældfærds-og selvhjulpenhedsmissionærer i Den Svenske Mission. En del af deres opgave vil være at støtte lederne i stave og distrikter i hele regionen.
Fra ældste og søster Carmack har redaktionen modtaget følgende officielle biografi:
Nomader
Som mange af jer er vi nomader. Vi løsner alle fortøjninger til familien i Erie Kanalområdet i staten New York og har siden tjent i Alaska, Virginia og Utah i missioner og i familietjenesten og er nu på vej til Skandinavien, hvor vi skal føre tilsyn med Velfærd og Selvhjulpenhed i Danmark, Island, Finland, Sverige og Norge. Vores »hjembase« vil være i Sverige, hvor bror Carmack tjente som ung missionær i 70’erne.
Vi har 4 børn og syv børnebørn.
Normen i vores liv
Ærligt talt, så er vi ikke sikre på vores ansvar, men de fleste af jer genkender sikkert den der usikre stirrende tomhed i blikket, når kaldet kommer. Og dog – »den Herren kalder, kvalificerer Herren«. Så, som det er normen i vores liv, søger vi at rette vores fejltagelser undervejs og vil fortsætte med at gøre dette som VSH-missionærer.
Tidligere
Vi opdrog vores familie i den vestlige del af staten New York i Palmyra Stav i New York, hvor vi tiltrak og var værter for mange venner, når de kom for at besøge nogle af Kirkens historiske steder. Vi tjente i templet i Palmyra i 8 år og tjente som medarbejdere og deltagere ved »The Hill Cumorah Pageant« (et historisk festspil ved Cumorahøjen) i ca. 12 år.
Bror Carmack har arbejdet med udvikling af nye tekniske produkter i flere multi-nationale slskaber.
Fritidssysler/hobbyer
Når tiden tillod/tillader det, har søster Carmack været involveret i musik, håndarbejde og have/landsskabspleje. Når tiden tillod/tillader det, er bror Carmack oftest i gang med atletik. Sammen nyder de slægtshistorie, restaurering af familiebilleder (mere end 17.000, men de sender ikke alle på en gang), vandreture og familiebudget færdigheder i en selvdesignet, todelt workshop, som de har afholdt i 30 år.
Vi glæder os til at se dem i Danmark, hvor de forventer umiddelbart at komme på besøg hvert halve år. Hvis behovet er til stede og det passer ind i stavenes programmer, kommer de gerne hver anden måned.