Overvindelse af forskelle og etablering af Zion

Ældste Michael Cziesla, Tyskland

Områdehalvfjerdser

Jeg bliver altid rørt over beretningen i Mormons Bog om Frelseren, der viser sig for befolkningen i Amerika efter sin opstandelse på den østlige halvkugle. Han underviste dem i forsoningens betydning i Guds plan, om velsignelserne ved buddene og om betydningen af pagter og ordinancer. Han betjente dem åndeligt, den ene efter den anden.¹

Herren var kun hos dem i nogle få dage, men virkningen af hans besøg var mærkbar i mere end to århundreder. »… og der var ingen stridigheder og mundhuggerier blandt dem, og enhver handlede retfærdigt, den ene med den anden. Og de havde alt til fælles blandt sig, derfor var der ikke fattige og rige, trælle og frie, men de blev alle gjort frie og delagtige i den himmelske gave … og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd. Der fandtes ingen røvere eller mordere, ej heller var der lamanitter eller nogen form for -itter; men de var alle ét, Kristi børn og arvinger til Guds rige. Og hvor velsignede var de ikke! For Herren velsignede dem i alle deres gerninger.«²

Hvad kunne have forårsaget denne ændring og have så langvarige virkninger? Svaret er enkelt og alligevel dybsindigt. Herrens lære og hans evangelium trængte dybt ind i deres hjerte, de aflagde det naturlige menneske og blev Jesu Kristi disciple. De havde Herrens navn skrevet i deres hjerte³ og udviklede en ånd som et Zions folk, ligesom i Enoks dage.

Desværre lever vi i en verden, der hylder individualisme, hvor skænderier og at være påståelig anses som et udtryk for livlighed. Selv som medlemmer af Kirken er vi ikke altid immune over for denne udvikling. Især pandemien har stillet vores menigheder og familier over for særlige udfordringer. I nogle tilfælde er vi begyndt at definere os selv ud fra vores forskelligheder, ligesom folkene i Mormons Bog, og vi har skabt vores egne -itter. Jesu Kristi evangelium og Zions ånd hjælper os med at overvinde disse forskelle.

»Zion er Zion på grund af indbyggernes karakter, egenskaber og trofasthed. Husk, at ›Herren kaldte sit folk Zion, fordi de var af ét hjerte og ét sind og levede i retfærdighed; og der var ingen fattige blandt dem.‹⁴ Hvis vi ønsker at etablere Zion i vores hjem, menigheder og stave, må vi hæve os til denne standard … Vi kan ikke vente på Zions komme og at disse ting skal ske – Zion kommer først, når de sker.«⁵

Så hvad betyder det for mig rent praktisk? Hvor skal jeg begynde, hvis jeg ønsker at overvinde forskelle og fremme sammenhold?

I 1872 gav profeten Brigham Young de hellige en vigtig påmindelse, som nok er mere relevant i dag end nogensinde. Han sagde: »Stop! Vent! Når I står op om morgenen, og før I tillader jer at spise én mundfuld mad … bøj jer for Herren, bed ham om at tilgive jeres synder og beskytte jer gennem dagen, at bevare jer fra fristelse og alt ondt og lede jeres skridt på rette vej, så at I kan gøre noget den dag, som vil gavne Guds rige på jorden. Har I tid til at gøre dette?«⁶

Positive forandringer begynder med hver enkelt af os og vores ønske om at bidrage personligt, at være af ét hjerte og ét sind, at leve i retfærdighed og bevidst at tage sig af de fattige og trængende. Nøglen er at gøre Herren til vores allierede i alt dette, idet vi bygger på tro, håb og næstekærlighed. »Zion er grundfæstet og trives, fordi dets indbyggere lever og arbejder under inspiration fra Gud. Zion gives ikke som en gave, men fordi mennesker, der er dydige og har indgået pagt, tiltrækkes og opbygger det.«⁷