2023
Fortæller om Jesu Kristi evangelium
Juli 2023


»Fortæl om Jesu Kristi evangelium«, Liahona, juli 2023.

Grundlæggende om evangeliet

Fortæller om Jesu Kristi evangelium

en ung kvinde med skrifterne åbne på skødet

Når vi tænker på de velsignelser, vi modtager, fordi vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, ønsker vi at dele evangeliet med dem, vi elsker. Vi kan bære vores vidnesbyrd om sandheden gennem vores ord og eksempel. Vi kan bede om inspiration til at vide, hvem vi skal dele med, og hvad vi skal sige.

Jesus rækker ud til en invalid mand

Elsk andre

En vigtig del af at dele evangeliet er at elske andre. Når vi viser andre vores kærlighed gennem kristuslignende handlinger, deler vi Jesu Kristi evangelium – nogle gange uden at sige et ord. Og når andre ved, at vi oprigtigt kerer os om dem, er de måske mere åbne for at høre vores tanker om evangeliet (se Gary E. Stevenson, »Elsk, del og indbyd«, Liahona, maj 2022, 84-87).

Del på normale og naturlige måder

Vi kan fortælle, hvad vi elsker ved evangeliet. Når vi gør det som en del af vores hverdag, vil det ikke være akavet eller ubehageligt. Vi kan for eksempel tale med vores familie og venner om, hvad vi gør om søndagen. Eller vi kan fortælle dem om den glæde, vi føler, når vi tjener andre (se Dieter F. Uchtdorf, »Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 15-18).

Inviter andre til at slutte sig til os

Vi kan indbyde andre til at lære mere om evangeliet. Vi kan for eksempel invitere dem til et kirkemøde eller en aktivitet, læse Mormons Bog, se en kirkevideo eller at mødes med missionærerne. Disse oplevelser kan hjælpe dem til at føle Ånden og ønske at lære mere.

to ældre kvinder sidder og taler

Spørg om deres oplevelse

Når venner og familiemedlemmer kommer i kirke eller har fået en lektion af missionærerne, kan vi spørge dem om deres oplevelse. Nogle af evangeliets lærdomme er måske nye for dem, så vi kan besvare de spørgsmål, de måtte have. Vi kan vise vores kærlighed og støtte dem i deres bestræbelser på at komme til Kristus.

Udbyg deres tro

Vi værdsætter og respekterer andres tro, og vi prøver at øge den tro, de allerede har. For eksempel kan en ven, der har fundet trøst i Bibelen, også finde trøst i de lærdomme, vi deler fra Mormons Bog.

unge kvinder hjælper en ældre kvinde med at krydse en gade

Hjælp til nye kirkemedlemmer

Når folk tilslutter sig Kirken, kan vi være med til at styrke deres tro. Vi kan være deres ven, besvare deres spørgsmål og støtte dem, når de får en kaldelse. Vi kan opmuntre dem til at fortsætte med at følge Jesus Kristus og lære om hans evangelium.

to missionærældster, og en mand ser på en telefon sammen

Tjen som fuldtidsmissionær

Udover at fortælle om evangeliet i vores hverdag kan Kirkens medlemmer blive kaldet til at tjene som fuldtidsmissionærer. Hvis de er forberedt, kan unge mænd tjene allerede, når de er 18 år. Unge kvinder og ældre voksne kan også tjene. I kan finde flere oplysninger på ChurchofJesusChrist.org/callings/missionary.