Se Frelserens mirakler i vores liv

Carlos A. Godoy

De Halvfjerds

Fire lektier fra Frelserens helbredelse af de blinde.

Der er tidspunkter i vores liv, hvor vi håber på og beder om mirakler. Det kan være for en af vores kære eller for egen gavn. Vores håb er at få vores bøn besvaret, den ødelagte situation gjort god igen, den bitre sjæl blødgjort og at miraklernes Herre skaffer den løsning, vi ønsker. Når resultatet ikke er det, vi forventede, eller inden for den tidsplan, vi bad om, forstår vi det ofte ikke.

Moroni belærte: »Og jeg vil formane jer til, mine elskede brødre, at I husker, at han er den samme i går, i dag og for evigt, og at alle disse gaver, hvorom jeg har talt, og som er åndelige, aldrig, så længe verden står, bliver taget bort, kun som følge af menneskenes børns vantro« (Moro 10:19).

Er disse gaver og mirakler, der er nedskrevet i skrifterne, stadig tilgængelige i vore dage? Hvordan kan vi gøre os kvalificerede til de velsignelser? Er Frelseren klar over, hvad der sker i vores liv og er villig til at redde os fra vores udfordringer?

Jeg vil gerne bruge Frelserens mirakel med at give de blinde synet tilbage som grundlag for at besvare disse spørgsmål. (Se f.eks. Matt 9:27-31; 12:22-23; Mark 8:22-26; 10:46-52; Joh 9:1-11).

Hvad kan vi lære om Frelserens tjenestegerning af hans mirakler?

For at forstå et mirakels indflydelse på os og i vores liv, så lad os begynde med at definere, hvad et mirakel er. Mirakler »var beregnet til at være et bevis for jøderne på, at Jesus var Kristus … Mange af dem var også symbolske, belærende … guddommelige sandheder … Mirakler var og er en følgevirkning på tro og dens bedste opmuntring. De blev aldrig udvirket uden bøn, et følt behov og tro.«¹

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har helt enkelt og smukt sagt:

»Mirakler er guddommelige gerninger, manifestationer og udtryk for Guds ubegrænsede magt og en bekræftelse af, at han er ›den samme i går, i dag og for evigt‹ (Moro 10:19) …

Mirakler er udslag af Guds evige plan, mirakler er en livslinje fra himlen til jorden.«²

Derfor er det gavnligt at studere Frelserens mirakler og lære af dem for at huske, at hvert mirakel peger mod noget større end selve begivenheden og at se efter specifikke sandheder om Gud og hans værk.

Lad os tale om nogle af de sandheder, vi kan lære af Frelserens mirakler med at give de blinde synet tilbage. De kan opdeles i fire lektioner på følgende måde.

1. Gengivelse af synet var et tegn på Messias

Fordums profeter, der vidnede om Messias’ komme, talte om de mirakler, han ville udføre, herunder at gøre de blinde seende.

Til kong Benjamin sagde en hellig engel, at Frelseren ville »gå omkring blandt menneskene, idet han udfører mægtige mirakler, såsom at helbrede de syge, oprejse de døde, få de lamme til at gå, de blinde til at få deres syn« (Mosi 3:5, se også Es 35:4-5).³

Således bekræfter miraklerne ved at give de blinde deres syn igen disse profetier om Frelserens komme og hans omsorg for Guds børn.

2. Jesus Kristus er verdens lys

Denne sandhed blev tydeligt udtrykt, da Jesus mødte en mand, der havde været blind fra sin fødsel af (se Joh 9:1-11). Da disciplene spurgte, om manden var blevet født blind på grund af synd, sagde Jesus nej, »men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham« (v. 3). Derpå sagde Frelseren, før han gav manden syn: »Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys« (v. 5).

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »Inden Jesus fysisk åbnede de blindes øjne, mindede han sine tilhørere om sin tidligere udtalelse: ›Jeg er verdens lys‹, som ville han sige: ›Når I husker, at jeg åbnede de blinde øjne fysisk, så husk også, at jeg er kommet for åndeligt at bringe lys i øjnene.‹«⁴

Vi må huske, hvordan synd almindeligvis i skrifterne anses for at være en moralsk blindhed og udfrielse fra synd forudsætter at fjerne denne blindhed. Den, der er »verdens lys«, brugte denne begivenhed til at symbolisere det højere værk, som han kom til verden for at udføre.

3. Tro går forud for mirakler

Da Jesus gik gennem Kapernaums gader, fulgte to blinde mænd ham og råbte: »Forbarm dig over os, Davids søn!« Så talte han til dem og spurgte: »Tror I, at jeg kan gøre det?« Og de svarede: »Ja, Herre!«

Beviset på deres tro på, at Herren kunne hjælpe dem, var deres vedholdenhed i at følge ham og i deres hurtige og åbne bekendelse af den tro, da de blev spurgt. Frelseren rørte ved deres øjne og sagde: »Det skal ske jer, som I tror.« Virkningen var øjeblikkelig: »Deres øjne åbnedes« (Matt 9:27-31).

Ældste McConkie sagde: »Ved ofte at åbne den blindes øjne, koblede Jesus som her sin udtalte befaling sammen med en fysisk handling. Ved denne og andre lejligheder rørte han ved de synsløse øjne.«

Hvorfor gjorde Frelseren det? »Ingen af disse usædvanlige … gerninger er afgørende for udøvelsen af helbredende kraft,« forklarede ældste McConkie. Men vi ved, at tro går forud for mirakler, og »Mesterens hensigt tilsyneladende var at styrke troen hos den blinde eller døve.«⁵

4. Mirakler kommer sommetider linje på linje

I Betsajda bragte folket en blind mand til Jesus. Da Jesus havde ført manden ud af byen, »spyttede [han] på hans øjne[ og] lagde hænderne på ham«. Mandens syn blev kun delvist gengivet på dette tidspunkt, så Frelseren »lagde … igen hænderne på hans øjne,« hvilket tilvejebragte en fuldstændig gengivelse af synet. (Se Mark 8:22-26).

Ældste McConkie påpegede sandheder, vi kan lære af denne begivenhed:

»Det ser ud som om, at de gentagne tilfælde af fysisk kontakt med Jesus gjorde, at den blinde mand fik håb, vished og tro …

Mennesker bør søge Herrens helbredende nåde af al deres styrke og tro, selvom den kun er tilstrækkeligt til en delvis helbredelse … De kan derpå få en ekstra vished om og tro til at blive helbredt og få det godt bid for bid. Mennesket helbredes ofte fra dets åndelige lidelser gradvist, trin for trin, når livet leves i harmoni med Guddommens planer og formål.«⁶

Ved at udføre dette mirakel i to særskilte trin hjalp Herren den blinde mand med at blive forberedt på at modtage den fulde velsignelse. Kan vi også se dette mønster i vores egen søgen efter mirakler – noget vi er nødt til at gøre eller ikke gøre, før vi er klar til en højere indgriben?

Tro til ikke at blive helbredt

Selvom vi kan se vigtigheden af tro til at udføre mirakler, er det vigtigt at lægge mærke til, at selv de mest trofaste hellige sommetider ikke vil få deres ønsker opfyldt og bønner besvaret.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os:

»Retfærdighed og tro kan i sandhed flytte bjerge – hvis det at flytte bjerge stemmer overens med Guds hensigt og vilje. Retfærdighed og tro kan helbrede den syge, døve eller lamme – hvis en sådan helbredelse stemmer overens med Guds hensigt og vilje. Så selv med stærk tro er der mange bjerge, der ikke bliver flyttet. Og ikke alle syge bliver helbredt. Hvis al modgang blev afkortet, al sygdom fjernet, så ville det primære formål med Faderens plan blive forpurret.

Mange af de lektier, vi skal lære i jordelivet, kan vi kun lære gennem de ting, vi oplever og til tider lider. Og Gud forventer og stoler på, at vi kan møde jordelivets prøver med hans hjælp, så vi kan lære det, vi er nødt til og i sidste ende blive til det, vi skal i evigheden.«⁷

Jeg vil gerne føje mit vidnesbyrd til fordums og nutidige profeters vidnesbyrd. Mirakler finder stadig sted blandt os. Frelseren Jesus Kristus er kilden til al kraft, lys og lindring. Jeg vidner om, at vi gennem vores tro på ham kan blive helbredt, og hvis vi ikke bliver helbredt, kan vi stadig finde fred gennem Fredsfyrsten, Verdens lys og Helbrederen over alle helbredere.