»Vores egen vej til Emmaus«, Liahona, juli 2023.
Kom og følg mig
Vores egen vej til Emmaus
Fem enkle aktiviteter kan hjælpe os til at vide, at Frelseren altid er nær.
På vejen til Emmaus [On the Road to Emmaus], af Wendy B. Keller, med tilladelse fra Havenlight
Min far døde af kræft, da jeg var 4 år gammel. Jeg voksede op og undrede mig over, hvorfor han skulle dø. Jeg betvivlede Gud og spurgte, hvorfor livet var så uretfærdigt. Ti år senere, da jeg var 14, mødte jeg missionærerne. Da de underviste os, følte min mor, at de underviste i sandheden, og at vi skulle lytte. Da vi tilsluttede os Kirken, blev Jesu Kristi evangelium og en forståelse af frelsesplanen en del af mit liv på et tidspunkt, hvor jeg virkelig havde brug for det.
Da jeg senere blev beseglet til mine forældre i templet, hviskede min mor til mig: »Jeg kan mærke din fars nærhed.« Da jeg tænkte på velsignelserne ved at blive beseglet, vidste jeg, at Herren var opmærksom på vores familie, og at han ofte havde været med os, selv når vi ikke var klar over det.
Har I nogensinde spekuleret på, om Frelseren stadig er opmærksom på jer? Kender han til jeres kampe og bekymringer? Hvad ville han sige til jer, hvis I kunne være sammen med og tale med ham?
Han gik sammen med dem
Tre dage efter Jesu Kristi død gik to af hans disciple ad vejen til landsbyen Emmaus, som ligger omkring 12 km fra Jerusalem. De var opslugt af deres egne tanker og bekymringer, da en fremmed sluttede sig til dem.
Den fremmede spurgte: »›Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?‹ De standsede og så bedrøvede ud.«
Disciplene talte om de nylige begivenheder »med Jesus fra Nazaret«. De troede, at Jesus var kommet for at forløse Israel, men han var blevet uretfærdigt dømt og korsfæstet. De sagde også, at de, der kendte Kristus bedst, sagde, at han var opstået fra de døde.
Den fremmede fortalte dem, at de var »tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt.« Han gennemgik det, der stod i skrifterne, og hvordan Kristus havde opfyldt profeti. Denne samtale fyldte disciplene med glæde.
Da de ankom til Emmaus, bad disciplene den fremmede: »Bliv hos os!« Ved aftenmåltidet velsignede den fremmede brødet og brød det. Pludselig indså disciplene, at den fremmede overhovedet ikke var fremmed, men selveste Frelseren! (Se Luk 24:13-32).
Han bliver hos os
Vi undrer os måske over, hvorfor de to disciple ikke vidste, at Frelseren gik med dem. Og hvor ofte forstår vi ikke, at han går med os? Ofte er vi så fokuserede på hverdagens udfordringer og endda glæder, at vi ikke kan se, at Frelseren er ved vores side.
Vi ser måske ikke, hvordan han bliver hos os, stræber med os, arbejder med os og græder med os. Selv i vores sørgeligste stunder kan vi, hvis vi lægger mærke til det, føle ham med os og høre hans ord: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11, fremhævelse tilføjet, se også L&P 101:16).
Vores personlige vej
Vi har hver især en destination at nå i dette liv. Til tider på vores rejse kan vi stå over for sygdom, eller vi kan kæmpe med vores egen svaghed. Vi kan have pengeproblemer eller udfordringer, der kommer af succes, velstand og stolthed.
På vores personlige rejse til Emmaus, behøver vi aldrig at gå alene. Vi kan bede Frelseren om at være med os. Her er fem enkle aktiviteter, der vil hjælpe os til at komme ham nærmere.
Illustrationer: Lovetta Reyes-Kairo
1. Bed hver dag
Bøn bør komme først i vores daglige liv. Det kan hjælpe os med at modtage vor himmelske Faders følgeskab og vejledning. Vi kan bede om styrke til at følge hans Søn og om Åndens kraft, især i de øjeblikke, hvor vores tanker kan lede os til synd.
Unge Joseph Smith oplevede, mens han bønfaldt Gud i bøn om et svar, at modstanderen forsøgte at stoppe ham (se JS-H 1:16). Ligesom Joseph må vi vedblive i bøn og stole på, at vor himmelske Fader aldrig bliver træt af at lytte til os. Han vil hjælpe os til at forstå sin timing og sine svar.
2. Tag for jer af skrifterne
Frelseren viste os et eksempel ved at studere i skrifterne. Han citerede ofte fra dem, når han underviste. Regelmæssigt skriftstudium hjælper os til at have et klart og åbent sind, et modtageligt hjerte, der værdsætter Guds ord, og hænder, der er rede til at tjene.
Når vi studerer i skrifterne, kan Helligånden fylde os med ønsket om at gøre godt. Det vil skærpe vores vision at se det, som naturlige øjne ikke ser. Det vil hjælpe os til at høre de trængendes nødråb. Vi vil blive velsignet ved at følge Frelserens eksempel på at trøste dem, der står i behov for trøst (se Mosi 18:8-9). Når vi så står over for dagens opgaver, vil vi aldrig gå alene. Frelseren vil gå med os et skridt ad gangen.
3. Følg de levende profeter
Vi bør følge råd fra vores kære profet, præsident Russell M. Nelson, og de andre profeter, seere og åbenbarere. Så vil vi opdage, at vores vej til Emmaus vil være sikker og klar. De vil lede os sikkert og hjælpe os til at vide, at Frelseren er med os.
4. Indbyd ham til at blive
Når vi lærer om Jesus Kristus, og når vi adlyder hans befalinger, indbyder vi Frelseren til at være hos os. Vi lærer at genkende hans indflydelse i vores liv.
De to disciple på vejen til Emmaus gik med Frelseren, talte med ham og følte deres hjerte brænde i sig (se Luk 24:32). Deres bøn til ham: »Bliv hos os« (Luk 24:29) bør også være vores bøn.
Da disciplene genkendte Frelseren, forsvandt han pludselig for øjnene af dem. Disciplene vendte straks tilbage til Jerusalem og vidnede for apostlene om, at Frelseren var opstået. Mens de vidnede, »stod han midt iblandt dem« (Luk 24:36). Vi kan også føle ham, når han er iblandt os.
5. Forny pagter regelmæssigt
Jesu Kristi evangeliums ordinancer og pagter kan ændre vores natur. Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: Vores tilbedelse og anvendelse af evige principper bringer os tættere på Gud og forstørrer vores evne til at elske.«1 Dåb giver for eksempel Herren mulighed for at rense os. Og hvis vi er trofaste og lydige, forbereder tempelpagter og ordinancer os på en dag at leve i både Faderens og Sønnens nærhed.
Nadveren hjælper os til at huske på og giver os mulighed for at forny vores pagter, omvende os og prøve igen. Når vi tager nadveren, angiver vi vores villighed til at påtage os Jesu Kristi navn og forpligte os igen til at huske ham og holde hans befalinger. Vi bliver så lovet, at hans Ånd altid vil være med os. (Se L&P 20:77, 79). Vi bør altid huske de ordinancer og pagter, vi har indgået.
Frelseren vil være nær
På vores egen vej til Emmaus indbyder Frelseren os kærligt til at komme til ham og fryde os i ham. Når vi hver dag beder, tager for os af skriften, følger de levende profeter, indbyder ham til at blive hos os og fornyer og ærer vores pagter, vil han være os nær. Så vil vi, som disciplene på vejen til Emmaus erfarede, vide, at Jesus Kristus er opstået, og at han virkelig lever og elsker os.
Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Han er ivrig efter at være hos os og lede os sikkert på vores vej.