2023
Vi skal ikke være bange!
Juli 2023


»Vi skal ikke være bange«, Liahona, juli 2023.

Sidste dages helliges røster

Vi skal ikke være bange!

Jeg ved, at vi vil blive lykkelige, når vi deler evangeliet med så mange mennesker, vi kan.

mand med kamera

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Mange af mine venner og klassekammerater, der ikke er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har ofte spurgt mig om Kirken. Efter et stykke tid blev jeg træt af at besvare de samme spørgsmål igen og igen, så jeg fandt en løsning.

Jeg elsker at lave internetvideoer for at underholde folk. Jeg laver musikvideoer, informative videoer og parodier. En dag, hvor jeg tænkte over, hvad min næste video skulle handle om, besluttede jeg mig for at lave en video, der besvarede spørgsmål om Kirken.

Jeg greb fat i mit kamera. Så uden at skrive det ned, som jeg ville sige, men med vigtige skriftsteder i tankerne, som jeg ville nævne, lavede jeg videoen. Jeg havde ingen anelse om, hvad der ville ske. Jeg følte mig tilskyndet til at lave videoen. Jeg blev »ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre« (1 Ne 4:6).

Uden at bekymre mig om, hvordan mine venner, klassekammerater og slægtninge – medlemmer af Kirken eller ej – ville reagere, uploadede jeg videoen.

Nogle få uger efter, jeg havde uploadet videoen, begyndte jeg at få feedback på mine sociale mediekonti. Folk, jeg ikke engang kendte, begyndte at kommentere videoen og takke mig for min video. På grund af min video begyndte en person endda at tage missionærlektioner. Senere besluttede den person sig for at blive døbt.

De personer, jeg kender, der ikke er medlemmer af Kirken, kan lide mig på samme måde – måske endnu mere, efter jeg har lavet videoen. Flere af dem er endda holdt op med at kritisere Kirken. Andre er holdt op med at stille de samme spørgsmål om Kirken, fordi de nu kender svaret.

Lad os ikke være bange for at gøre det, Herren har befalet os. Han sagde: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen« (Mark 16:15).

Jeg lover, at vi ikke vil fortryde, at vi adlød ham.