Det Nye Testamente i kontekst
Kristne i Korinth
De kulturelle forhold i Korinth hjælper os til at forstå nogle af Paulus’ råd, der kan virke udfordrende for nutidige læsere.1
Korinth i det første århundrede var en blomstrende økonomiske og politiske hovedstad i den romerske provins Akaja. Udover romerske borgere tiltrak den grækere, aramæere og jøder. Græske filosofier fra de platoniske, stoiske og kyniske skoler synes at have påvirket visse uddannede korinthere – deriblandt visse kristne – med hensyn til åndelige, fysiske og sociale anliggender.
Paulus’ forkyndelse tiltrak mindst nogle få velhavende og indflydelsesrige korinthere såvel som mange nyomvendte med mindre uddannelse eller kulturelt engagement. Disse forskelle er en del af det, der førte til splittelse og strid i kirken i Korinth.
Særlig visdom?
De veluddannede samfundsklasser i Korinth trak på flere filosofiske traditioner for at konkludere, at de havde en særlig visdom eller kundskab. De troede på, at deres særlige kundskab tilvejebragte en ny åndelig tilværelse i dette liv. Denne tanke fik dem til at benægte legemets betydning og rationalisere, at de var hævet over loven og frie til at handle, som de ville. Nogle kristne anvendte disse ideer på deres omvendelse til kristendommen og tilskyndede til forsætligt oprør og moralsk uredelighed.
Paulus modstod deres fejlagtige påstand om, at »alt er tilladt« (1 Kor 6:12) og argumenterede for, at kristne skulle udøve disciplin og renhed: »Ær derfor Gud med jeres legeme!« (se 1 Kor 6:12-20).
Personlig soignering
Jøder, grækere og romere i Korinth havde forskellige skikke for mænds og kvinders hårlængde og for at dække hovedet, især under tilbedelse. Den generelle forventning i alle kulturer var, at gifte kvinder tildækkede deres hoved. På den anden side havde jødiske, græske og romerske mænd forskellige forventninger til sig selv om at tildække hovedet, især mens de bad.
Disse kulturelle forventninger var helt klart en faktor i Paulus’ råd i 1 Korinther 11. Men der kan have været et andet problem: Den kristne elites opførsel, der hånede sociale skikke, både hedenske og kristne. I en atmosfære, hvor nogle kristne i Korinth synes at have været i modstrid med traditionelle standarder på grund af stolthed, rådede Paulus til sømmelighed og indretning efter korinthernes kulturelle forventninger.
Ægteskab og cølibat
Paulus’ råd om ægteskab og cølibat indeholder nogle tilsyneladende udfordrende skriftsteder for os i dag. Men de giver mere mening i sammenhæng med et verdenssyn, der bagatelliserer legemets betydning.
I Korinth troede nogle, at kun ekstrem selvfornægtelse ville behage Gud. Deres negative syn på ægteskab førte blandt andet til, at Paulus talte om ægteskab (se 1 Kor 7:1-7) og gav råd til de ugifte, enkerne, dem, der overvejer skilsmisse, og dem, der er gift med ikke-troende (se 1 Kor 7:8-9, 39-40, 10-16). Disse råd kan sammenfattes som: »Vær kyske uden for ægteskabet og passende intime i ægteskabet.«
Paulus råder dem, der er gift, til at forblive gift, selv hvis der er vanskeligheder. Han råder kristne, der er gift med ikke-troende, til at forblive gift, »for en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved [ægtemanden]« (1 Kor 7:14).
Paulus’ råd til dem, der endnu ikke er gift, gives ud fra hans egen mening, ikke som en lære (se 1 Kor 7:7-9, 39-40). Han ønsker, at alle mennesker var ligesom ham selv og rådede »de ugifte og enkerne« til at »være som jeg«. Selvom dette sandsynligvis indebar, at man var passende intim i ægteskabet og kysk uden for,2 var dette råd måske kun gældende for dem, der havde mistet sin ægtefælle ved dødsfald, uanset om det var en mand eller en kvinde.3
Uanset hvad er hans råd det samme: »Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær« (1 Kor 7:9). Joseph Smith gav denne version: »Men hvis de ikke kan blive ved [med at være som Paulus], så lad dem gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at begå synd« (JSO, 1 Kor 7:9).
Enighed i Jesus Kristus
De kulturelle og historiske forhold i Korinth hjælper os til bedre at forstå Paulus’ råd om påklædning, soignering, ægteskab og cølibat. Han opmuntrede til mådehold og til at undgå ekstremer i adfærd eller fremtoning. Da menighedens medlemmer hævdede, at deres særlige visdom tillod oprørske handlinger, sagde Paulus tydeligt, at »jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft« (1 Kor 2:5). I dag må vores tro ligeledes være centreret om Jesus Kristus, ikke de særlige påstande om kundskab eller visdom i vores nuværende kulturer. Så kan vi blive ét.