Brødre og søstre i Herren

Ældste Gerrit W. Gong

De Tolv Apostles Kvorum

»Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn« – og han gav os hinanden.

Kristus oprejser enken fra Nains søn — Kristus oprejser en enkes søn i byen Nain.

Vor Frelser rejste fra Kapernaum til en by kaldet Nain. Nær byporten så han et sørgetog. En enkes eneste barns alt for tidlige død havde efterladt hende nødlidende og alene.

»Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: ›Græd ikke!‹

Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: ›Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!‹«

Da den unge mand satte sig op og begyndte at tale, »gav [Jesus] ham til hans mor« (se Luk 7:11-15, fremhævelse tilføjet).

I løbet af sin tjenestegerning, uanset om det var til ene eller til de 99,¹ var vor Frelser et fuldkomment eksempel på barmhjertighed, tro, håb, næstekærlighed, kærlighed, tilgivelse, barmhjertighed og tjeneste.² Han opfordrer os alle: »Kom så og følg mig« (Luk 18:22) og bliv »ligesom jeg er« (3 Ne 27:27).³

»Ligesom jeg er«

For at følge vor Frelsers fuldkomne eksempel og blive som han er, tager vi imod hans opfordring til at vandre med ham på hans pagtssti (se Moses 6:34). Vi finder sommetider frem til pagtsstien gennem frelsens og ophøjelsens ordinancer, som den er markeret med – dåb og bekræftelse for at modtage Helligåndsgaven og blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; Ordination i Det Melkisedekske Præstedømme (for brødre); begavelse i Herrens hus (for hver af os som enkeltpersoner); og tempelbesegling.

En ordinance, der er nødvendig for frelse og ophøjelse, er en hellig handling udført ved bemyndiget præstedømmemyndighed, der lærer os den pagt, som ordinancen er forbundet med. Vi kan på nogle måder tænke på frelsens og ophøjelsens ordinancer som ydre handlinger, der bringer et bindende forhold til Gud og hans hellige Søn ind i vores liv ved pagt.

Vi indgår hver især som Guds elskede søn eller datter vores egne hellige pagter med ham. Det gør vi personligt, i vores eget navn, en efter en. Denne pagtsforbindelse med Gud giver os hver især kraft, håb og løfter. Disse pagter kan ændre selve vores natur, helliggøre vores ønsker og handlinger og hjælpe os til at aflægge det naturlige menneske, når vi giver efter for Helligåndens tilskyndelser. Ved pagt, gennem Herren Kristi forsoning kan vi hver især blive som Guds barn – »underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed« (Mosi 3:19).

Tjen sammen ved pagt

»Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn« (Joh 3:16) – og han gav os hinanden. Pagtsbånd – at være forbundet med Gud og med hinanden ved pagt – indbyder os til at opfylde vores guddommelige identitet og formål ved at kommunikere med himlen og ved at skabe forbindelse til og danne et samfund af hellige, idet vi elsker og tjener hinanden og dem omkring os. Da Gud giver mulighed for pagtsforpligtelse og pagtsbånd, gør han ikke forskel på nogen. Han opfordrer os alle, kvinder og mænd, gifte eller ugifte, uanset hvad vores baggrund og omstændigheder er, at komme til ham og hinanden ved pagt.

Når vi ved pagt tilhører Herren, hører vi også ved pagt sammen med hinanden. Bemærkelsesværdige ting sker, når vi elsker Herren og samarbejder, rådfører os med hinanden og tjener hinanden. Pagtstjeneste styrker vores bånd til Herren og til hinanden. Dette omfatter vores personlige forhold til vor himmelske Fader, vores familie, vores menighed i Kirken, samfundet og familiegenerationer. Når vi efterlever vores pagter, mister vi vores selvcentrerede jeg og finder vores bedste kristuscentrerede jeg.

Guds guddommelige plan for lykke

I Guds guddommelige plan for lykke, har præsident Russell M. Nelson sagt, er »himlene … lige så åbne for kvinder, der er blevet begavet med Guds kraft, som tilflyder fra deres præstedømmepagter, som de er for mænd, der bærer præstedømmet.«⁴

Præsident Camille N. Johnson, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har bemærket: »Vi har retten til at få adgang til præstedømmets kraft i kraft af personlig værdighed.«⁵ Og hun citerede præsident Nelson, der har sagt: »Vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får adgang til den kraft, som Gud gør tilgængelig for dem, der holder pagterne.«⁶ Dem der holder pagter, der søger og lever med tro, ydmyghed og flid, kan, har præsident Johnson sagt, modtage vejledning, inspiration, Åndens gaver, åbenbaring og »hjælp og styrke til at blive mere som Jesus Kristus og vor himmelske Fader.«⁷ Når vi hver især tilbyder vores unikke gaver i partnerskab med Herren og hinanden, skaber vi »ét legeme« (1 Kor 12:13).

I Guds plan er mødre og fædre makkere og hjælpere. Vi hjælper hinanden som jævnbyrdige partnere i kærlighed og retskaffenhed til at nære og sørge for hinanden og vores familie. Renhed i tanke og adfærd er en forudsætning for den åbenbaring og inspiration, som kvinder og mænd har brug for. Fædre og ægtemænd skal i deres hjem præsidere med mildhed, sagtmodighed og oprigtig kærlighed – retfærdige egenskaber, som mænd og kvinder har brug for i alle vores forhold.⁸

Himlen græder, når der i nogen form for forhold er misbrug eller tvang af nogen mand eller kvinde. Overtalelse, langmodighed, venlighed og ren kundskab er kristuslignende egenskaber, vi hver især søger – hvad enten vi er gifte, enlige, enke, enkemand eller skilt (se L&P 121:41-42). Det skyldes, at vores status hos Herren og i hans kirke afgøres af vores personlige karakter og retskaffenhed i at holde pagter.

Rådføre sig i råd

I samme ånd rådfører vi os i Herrens kirke i råd, når vi tjener sammen. I vores råd søger ledere indsigt og ideer fra alle. Jeg er taknemlig for alle de ekstraordinære kvinder og mænd, som jeg har privilegiet af at tjene side om side med i Kirkens udøvende råd. Disse ædle søstre og brødre er med til at indsamle Israel gennem missionering, og de forbereder os på at møde Gud gennem præstedømmetjeneste og familietjeneste, de forener familier for evigheden gennem tempeltjeneste og slægtshistorie, og drager omsorg for de nødlidende gennem velfærds- og selvhjulpenhedstjeneste.

I alle tilfælde træffer vi bedre beslutninger og opnår større succes i Herrens tjeneste, når vi værdsætter hinandens bidrag og arbejder sammen, brødre og søstre, i hans værk.

Jeg er ligeledes taknemlig for, at brødre og søstre som ledere og medlemmer i vores stave og menigheder er forenede i arbejdet med frelse og ophøjelse. Rundt om i Kirken omfatter missionsledelsesråd, under ledelse af dedikerede missionsledere, oplæringsledere for ældster og søstre som leder vores missionærer, hvis arbejde og ansvar hver især er værdsat og betydningsfuldt. I USA’s militær velsigner sidste dages hellige feltpræster, mandlige og kvindelige ledere, der er godkendt af Kirken, dem, der tjener på tværs af de forskellige tjenestegrene.⁹ I omsorgsindsatsen har vores unge mænd og unge kvinder mulighed og behov for at tjene. I vores tjeneste står vi alle sammen.

En måde, hvorpå vi står som Guds vidner, er at tjene som vidner ved gengivne evangeliske ordinancer. Søstre og brødre står som vidner ved dåb, både for levende og afdøde. Brødre og søstre står som vidner ved yderligere ordinancer i Herrens hus. Der udfører søstre under tempelpræsidentens nøgler hellige ordinancer for søstre og brødre, der udfører hellige ordinancer for brødre.

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt, at i Guds guddommelige plan for lykke »velsigner [præstedømmets kraft] os alle. Præstedømmets nøgler henvender sig til såvel kvinder som mænd, og præstedømmets ordinancer og præstedømmets myndighed angår kvinder såvel som mænd … Enhver, der fungerer i et embede eller en kaldelse, som de får af en, der har præstedømmets nøgler, udøver præstedømmets myndighed ved at udføre sine pligter«.¹⁰

Hæv jer over verden

Når vi stræber efter at »være ét«, ligesom Jesus Kristus er ét med Faderen (Joh 17:21), må vi iklæde os Herren Jesus Kristus (se Rom 13:14).

Vi kan blive helliggjort, når vi, nåde ved nåde, lærer og gør Jesu Kristi egenskaber til vores egne – elsker mere fuldt ud, tilgiver lettere, ikke dømmer så hurtigt, tjener og ofrer mere villigt, er et eksempel på medfølelse mere inderligt og oftere.

Lad os stole på Kristi lære og eksempel, og fryde os ved sandhed og blive hans ydmyge tilhængere (se 2 Ne 28:14) – hver især som enkeltpersoner og som brødre og søstre i Herren.¹¹