En inderlig bøn til mine søstre
Præsident Russell M. Nelson
Præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Vi har behov for jeres styrke, jeres omvendelse, jeres overbevisning, jeres evne til at lede, jeres visdom og jeres røst.
Kære ældste Rasband, Stevenson og Renlund, som jeres brødre byder vi jer velkommen i De Tolv Apostles Kvorum. Vi takker Gud for de åbenbaringer, han giver til sin profet, præsident Thomas S. Monson.
Brødre og søstre, da vi mødtes til generalkonference for seks måneder siden, var der ingen af os, der forventede de kommende ændringer, der ville rive hele Kirken i hjertet. Ældste L. Tom Perry kom med et stærkt budskab om den uerstattelige rolle, ægteskabet og familien har i Herrens plan. Vi blev overvældet, da vi blot et par dage senere hørte om den kræft, der snart efter tog ham fra os.
Selvom præsident Boyd K. Packers helbred havde været skrantende, fortsatte han med at kæmpe for Herrens sag. Han var svag i april i år, men han var besluttet på at bære sit vidnesbyrd til sidste åndedrag. Så blot 34 dage efter ældste Perrys bortgang trådte præsident Packer gennem sløret.
Vi savnede ældste Richard G. Scott ved vores sidste generalkonference, men vi tænkte på de stærke vidnesbyrd om Frelseren, som han havde båret ved mange tidligere konferencer. Og for blot 12 dage siden blev ældste Scott kaldt hjem og blev forenet med sin elskede Jeanene.
Jeg havde det privilegium at være sammen med alle disse brødre i løbet af deres sidste dage, deriblandt at være sammen med præsident Packers og ældste Scotts nære familie lige før deres bortgang. Det har været svært for mig at fatte, at disse tre skattede venner, disse tre af Herrens mægtige tjenere, er borte. Jeg savner dem, mere end jeg kan sige.
Når jeg har tænkt over disse uventede begivenheder, så er et af de indtryk, der er blevet hos mig, det, som jeg så hos enkerne. Ætset i mit sind står billederne af søster Donna Smith Packer og søster Barbara Dayton Perry ved deres respektive mands sengeleje, begge kvinder fyldt med kærlighed, sandhed og ren tro.
Da søster Packer sad ved siden af sin mand i hans sidste timer, udstrålede hun en fred, der overgår al forstand.1 Selvom hun indså, at hendes elskede ledsager gennem næsten 70 år snart ville drage afsted, viste hun en troende kvindes ro. Hun virkede engleagtig, ligesom hun er på dette billede af dem ved indvielsen af templet i Brigham City i Utah.
Jeg så den samme slags kærlighed og tro udstråle fra søster Perry. Hendes hengivenhed for sin mand og Herren var tydelig, og det rørte mig dybt.
Gennem deres respektive ægtemands sidste timer og indtil til nu har disse gæve kvinder vist den styrke og det mod, som kvinder, der holder pagter, altid viser.2 Det er umuligt at måle den indflydelse, som sådanne kvinder har, ikke kun på familier, men også på Herrens kirke, i deres egenskab af hustru, mor og bedstemor, søster, tante, lærer, leder; og især som eksempler og som ivrige forsvarere af troen.3
Det har været sandt i enhver af evangeliets uddelinger siden Adam og Evas dage. Men alligevel adskiller kvinderne i denne uddeling sig fra kvinder i nogen anden, fordi denne uddeling adskiller sig fra enhver anden.4 Denne forskel medfører både privilegier og ansvar.
For 36 år siden i 1979 kom præsident Spencer W. Kimball med en dybsindig profeti om den indflydelse, som kvinder, der holder pagter, ville få på fremtiden for Herrens kirke. Han profeterede: »Meget af den store vækst, som kommer til Kirken i de sidste dage, kommer, fordi mange af verdens gode kvinder … bliver draget til Kirken i stort antal. Dette vil ske i det omfang, at kvinderne i Kirken afspejler retskaffenhed og klarhed i deres liv, og i det omfang kvinderne i Kirken ses som noget særskilt og anderledes – på gode måder – i forhold til kvinder af verden.«5
Mine kære søstre, I er vore vigtige samarbejdspartnere i denne afsluttende scene. Den dag, som præsident Kimball forudså, er kommet. I er de kvinder, han forudså! Jeres dyd, lys, kærlighed, kundskab, mod, karakter, tro og retskafne liv vil føre verdens gode kvinder og deres familie til Kirken i et hidtil uset antal!6
Vi, jeres brødre, har behov for jeres styrke, jeres omvendelse, jeres overbevisning, jeres evne til at lede, jeres visdom og jeres røst. Guds rige er ikke og kan ikke blive fuldstændigt uden kvinder, der indgår hellige pagter og derefter holder dem, kvinder, der kan tale med kraft og myndighed fra Gud!7
Præsident Packer erklærede:
»Vi har brug for kvinder, som er organiserede, og som kan organisere. Vi har brug for kvinder med lederevner, som kan planlægge og lede og administrere; kvinder, som kan undervise, kvinder, som forstår at tale …
Vi har brug for kvinder med evnen til at skelne, som kan se tendenserne i verden og afsløre dem, der er hule og farlige, selvom de er populære.«8
Lad mig i dag tilføje, at vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får vigtige ting til at ske ved deres tro og som er modige forsvarere af moral og familien i en syndefuld verden. Vi har brug for kvinder, der helliger sig at lede Guds børn på pagtens sti mod ophøjelse; kvinder, der ved, hvordan man modtager personlig åbenbaring, som forstår kraften i og freden ved tempelbegavelsen; kvinder, der ved, hvordan de påkalder sig himlens kræfter for at beskytte og styrke børn og familier; kvinder, der frygtløst underviser.
Igennem hele mit liv har jeg været velsignet med sådanne kvinder. Min afdøde hustru, Dantzel, var en sådan kvinde. Jeg vil altid være taknemlig for den skelsættende indflydelse, hun havde i mit liv på alle områder, deriblandt på min banebrydende indsats indenfor åben hjertekirurgi.
For 58 år siden blev jeg bedt om at operere en lille pige, der var alvorligt syg på grund af en medfødt hjertesygdom. Hendes storebror var allerede død af en lignende lidelse. Hendes forældre bønfaldt om hjælp. Jeg var ikke optimistisk med hensyn til udfaldet, men jeg lovede at gøre alt i min magt for at redde hendes liv. Trods mine bedste anstrengelser, døde barnet. Senere bragte de samme forældre en anden datter til mig, som på det tidspunkt kun var 16 måneder gammel, og som også var født med et misdannet hjerte. Igen opererede jeg på deres opfordring. Dette barn døde også. Dette tredje hjerteskærende tab i én familie gjorde det bogstaveligt talt af med mig.
Jeg tog sønderknust hjem. Jeg kastede mig på stuegulvet og græd hele natten. Dantzel blev ved min side og lyttede, mens jeg gentagne gange erklærede, at jeg aldrig mere ville udføre en hjerteoperation. Så omkring klokken fem om morgenen kiggede Dantzel på mig og sagde kærligt: »Er du færdig med at græde? Så tag tøj på. Tag tilbage til hospitalet. Tag på arbejde! Du har brug for at lære mere. Hvis du stopper nu, bliver andre gennem smerte nødt til at lære det, som du allerede ved.«
Åh, hvor havde jeg brug for min hustrus perspektiv, standhaftighed og kærlighed! Jeg tog på arbejde og lærte mere. Havde det ikke været for Dantzels inspirerede tilskyndelse, ville jeg ikke have dygtiggjort mig inden for åben hjertekirurgi og ville ikke have været forberedt på den operation i 1972, der reddede præsident Spencer W. Kimballs liv.9
Søstre, forstår I, hvor vidtrækkende jeres indflydelse er, når I taler om de ting, der kommer til jeres hjerte og sind som ledt af Ånden? En uovertruffen stavspræsident fortalte mig om et stavsrådsmøde, hvor de kæmpede med en svær udfordring. På et tidspunkt indså han, at stavens primarypræsident ikke havde sagt noget, så han spurgte, om hun havde nogle tanker. »Ja, det har jeg faktisk,« sagde hun og fortsatte dernæst med at fortælle om en idé, der ændrede hele mødets retning. Stavspræsidenten fortsatte: »Da hun talte, vidnede Ånden for mig om, at hun udtrykte den åbenbaring, som vi havde søgt som råd.«
Mine kære søstre, uanset hvilken kaldelse I har, uanset jeres omstændigheder, så har vi brug for jeres tanker, jeres indsigt og jeres inspiration. Vi har brug for, at I åbner munden og siger noget til menigheds- og stavsråd. Vi har brug for, at enhver gift søster taler som »en ydende og fuldgyldig partner«,10 når I går sammen med jeres mand om at lede jeres familie. Gifte eller enlige, I søstre besidder særlige egenskaber og en særlig intuition, som I har modtaget som gaver fra Gud. Vi brødre har ikke den samme enestående indflydelse.
Vi ved, at hele skabelsen kulminerede i skabelsen af kvinden!11 Vi har brug for jeres styrke!
Angrebene mod Kirken, dens lære og vores levevis kommer til at tage til. Af den grund har vi brug for kvinder, der har en grundlæggende forståelse af Kristi lære, og som vil bruge den forståelse til at undervise og opdrage en generation til at blive modstandsdygtig over for synd.12 Vi har brug for kvinder, der kan opdage bedrag i alle dets former. Vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får adgang til den kraft, som Gud gør tilgængelig for dem, der holder pagterne, og som udtrykker deres tro med overbevisning og barmhjertighed. Vi har brug for kvinder, der har mod og perspektiv som den første kvinde Eva.
Mine kære søstre, intet er vigtigere for jeres evige liv end jeres egen omvendelse. Det er omvendte kvinder, der holder pagter – kvinder som min kære hustru Wendy – hvis retskafne livsførelse, der i højere grad vil skille sig ud i en tilspidset verden, og som derfor vil blive set som anderledes og særlige på en god måde.
Så i dag beder jeg indtrængende mine søstre i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige om at træde frem! Indtag jeres retmæssige og nødvendige plads i jeres hjem, jeres lokalsamfund og i Guds rige – i højere grad end I har gjort tidligere. Jeg beder jer indtrængende om at opfylde præsident Kimballs profeti. Og jeg lover jer i Jesu Kristi navn, at når I gør det, så vil Helligånden højne jeres indflydelse på en hidtil uset måde!
Jeg bærer vidnesbyrd om vitterligheden af Jesus Kristus og hans forløsende, forsonende og helliggørende kraft. Som en af hans apostle takker jeg jer, mine kære søstre, og velsigner jer, så I må opnå jeres fulde potentiale, der er at opfylde formålet med jeres skabelse, når vi går sammen arm i arm i dette hellige værk. Sammen vil vi hjælpes ad med at forberede verden på Herrens andet komme. Dette vidner jeg om, som jeres bror, i Jesu Kristi navn. Amen.