Vend jer til ham, så vil svarene komme

Ældste James B. Martino

De Halvfjerds

Vær lydige, husk de gange, hvor I førhen har mærket Ånden, og spørg i tro. Jeres svar vil komme.

Da jeg var ung, tilsluttede mine forældre sig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi vidste, at missionærerne havde undervist dem, men det var kun mine forældre, der var blevet undervist.

Efter denne overraskende melding begyndte mine brødre og jeg også at lytte til missionærerne, og de modtog alle budskabet om genoprettelsen med glæde. Selvom jeg var nysgerrig, gik jeg ikke helhjertet ind for at ændre mit liv. Jeg tog imidlertid imod udfordringen til at bede om, hvorvidt Mormons Bog var Guds ord, men jeg fik ikke noget svar.

I kan meget vel spørge om, hvorfor vor himmelske Fader ikke besvarede den bøn; jeg undrede mig i hvert fald. Jeg har siden lært, at Moronis løfte er præcist. Gud besvarer vore bønner omkring sandheden af evangeliet, men han besvarer dem, når vi spørger af »et oprigtigt hjerte« og i en »oprigtig hensigt«.¹ Han svarer ikke blot for at tilfredsstille vores nysgerrighed.

Måske er der noget i jeres liv, som I undrer jer over. Måske er der et problem, som I ikke helt kender svaret på. I dag ønsker jeg at komme med nogle tanker, som måske kan hjælpe jer til at få svar, eller hjælpe jer, der søger. Processen begynder med at blive omvendt til Jesu Kristi evangelium.

Modtagelse af åbenbaring afhænger af vores hjertes tilstand og hensigt

Jeg har tænkt over beretningerne om flere personer i skrifterne. Tag for eksempel Laman og Lemuel. De var som Nefi »født af agtværdige forældre« og var blevet undervist »i al [deres] fars lærdom«.² Alligevel murrede de, fordi deres far var en synsk mand. Set med deres øjne var hans beslutninger helt ulogiske, for de kendte ikke det, der hører til Gud, og derfor ville de ikke tro.³

Det er interessant at bemærke, at deres valg gav dem adgang til potentielt trosfremmende oplevelser. De forlod deres hjem og deres rigdomme. De led under deres ørkenvandring. De hjalp til sidst med at bygge båden, og de gik med til at rejse til et ukendt land.

Nefi gennemgik de samme oplevelser. Men opbyggede disse handlinger deres tro? Nefis tro blev styrket, men Laman og Lemuel blev mere kyniske og vrede. Disse brødre så og hørte tilmed en engel, men desværre vedblev de med at tvivle.⁴

Livet på jorden er ikke let for nogen af os. Vi er sat på jorden for at blive prøvet. Vores reaktion på livets oplevelser vil ofte have stor indflydelse på vores vidnesbyrd. Overvej, hvordan Laman og Lemuel reagerede: De murrede, når deres far bad dem om at gøre noget svært.⁵ De forsøgte at hente bronzepladerne, men da det ikke lykkedes, gav de op. Deres indstilling var: »Vi har prøvet, hvad mere kan vi gøre?«⁶

Der var tilmed et tidspunkt, hvor de sørgede over at have handlet forkert og bad om tilgivelse.⁷ De bad og blev tilgivet. Men skrifterne fortæller, at de senere vendte tilbage til at beklage sig, og de nægtede at bede. De kom til Nefi og sagde, at de ikke kunne forstå »de ord, [deres far havde] talt«.⁸ Nefi spurgte dem, om de havde »adspurgt Herren«.⁹ Læg mærke til deres svar: »Det har vi ikke, for Herren giver ikke noget sådant til kende for os.«¹⁰

Fortsat lydighed giver os mulighed for at modtage svar

Nefis svar til sine brødre er en nøgle, som vi kan bruge til fortsat at modtage svar på bøn:

»Hvordan kan det være, at I ikke holder Herrens befalinger? Hvordan kan det være, at I vil fortabes på grund af jeres hjertes hårdhed?

Husker I ikke, hvad Herren har sagt? Hvis I ikke forhærder hjertet og adspørger mig i tro, overbeviste om, at I skal modtage, og med flid i at holde mine befalinger, da skal dette visselig gives til kende for jer.«¹¹

Jeg kender nogle hjemvendte missionærer, hvis åndelige oplevelser har været indiskutable, men manglen på bestemte åndelige vaner synes at have fået dem til at glemme de tider, hvor Gud talte til dem. Til disse hjemvendte missionærer og til alle os, »hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?«¹² Hvis I ikke føler det sådan nu, kan I føle det igen, men overvej Nefis råd. Vær lydige, husk de gange, hvor I førhen har mærket Ånden, og spørg i tro. I vil få svar, og I vil føle Frelserens kærlighed og fred. Det kommer måske ikke så hurtigt eller helt, som I ønsker, men svaret vil komme. Giv ikke op! Giv aldrig op!

Lad os sammenligne Laman og Lemuel med Mosijas sønner. Begge grupper af mænd voksede op i retskafne familier, alligevel kom begge grupper på afveje. Begge grupper blev kaldt til omvendelse af en engel, men hvad adskilte Mosijas sønners oplevelse fra de andres?

Prøvelser opbygger vores tro

Deres missionssucces er uforglemmelig. Tusinder blev omvendt til Herrens veje. Vi glemmer imidlertid ofte, at da de begynde deres mission, var de »nedtrykte i hjertet og skulle til at vende tilbage … da trøstede Herren [dem].« Herrens råd til dem var: »Bær jeres trængsler med tålmodighed.«¹³

Studium af skrifterne fortæller os Guds vilje

Hvorfor styrkede Mosijas sønners trængsler deres tro og ihærdighed i stedet for at få dem til at murre eller tvivle? Nøglen er, at »de havde vokset sig stærke i kundskaben om sandheden, for de var mænd med en sund forståelse, og de havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord«.¹⁴ Vi vil alle møde prøvelser og have spørgsmål, men husk på, at vi bestandigt må holde »fast ved jernstangen«.¹⁵ »Kristi ord vil fortælle [os] alt det, som [vi] skal gøre.«¹⁶ Vi må gøre skriftstudium til en daglig del af vores liv, da det vil åbne dørene for åbenbaring.

Bøn, der kombineres med faste, indbyder til åbenbaring

For Mosijas sønner var det »ikke alt; de havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de profetiens ånd og åbenbarelsens ånd«.¹⁷ Bøn og faste gør os modtagelige for åndelige tilkendegivelser. Kommunikation med vor himmelske Fader, mens vi bevidst afstår fra mad og drikke, gør det muligt for os at »løse ondskabens lænker [og] springe ågets bånd«.¹⁸ Bøn vil, kombineret med faste, muliggøre, at »Herren vil svare«, når vi kalder, og når vi råber, siger han: »Her er jeg!«¹⁹

Vend jer til ham

Disse personlige religiøse vaner – lydighed, skriftstudium, bøn og faste – styrkede Mosijas sønner. Manglen på de samme personlige, religiøse vaner var en væsentlig årsag til, at Laman og Lemuel var sårbare for fristelsen til at murre og tvivle.

Hvis I er blevet fristet til at murre, hvis I har haft tvivl, der førte til vantro, hvis prøvelserne synes større, end I kan bære, så vend jer til ham. Hvis I har vendt jer bort eller bortforklaret jeres opførsel, så vend jer til ham. Kan I huske, da han »gød fred i [jeres] sind …? Hvad større vidnesbyrd kan [I] få end et fra Gud?«²⁰ Spørg jer selv: »Lever jeg nærmere Kristus nu, end jeg gjorde før?« Vend jer nu til ham.

Tillad mig at vende tilbage til min personlige beretning. Med tiden begyndte jeg at blive oprigtig. Jeg husker, da missionæren, som underviste mig, spurgte, om jeg var klar til at blive døbt. Jeg svarede, at jeg stadig havde nogle forbehold. Den vise missionær fortalte mig, at han kunne besvare mine spørgsmål, men at jeg først skulle besvare hans spørgsmål. Han spurgte mig, om Mormons Bog var sand, og om Joseph Smith var en profet. Jeg fortalte ham, at det vidste jeg ikke, men jeg ønskede at vide det.

Mine spørgsmål ledte til større tro. For mig kom svaret ikke som en hændelse, men som en proces. Jeg mærkede, mens jeg gjorde »et forsøg med [hans] ord« og begyndte at »udøve den mindste smule tro«, at Mormons Bog blev »mig liflig«, »oplys[t]e min forstand« og »udvikle[de] min sjæl«. Til sidst oplevede jeg det, som skrifterne beskriver som en svulmen i jeres bryst.²¹ Da var det, at jeg ønskede at blive døbt og vie mit liv til Jesus Kristus.

Jeg ved virkelig, at Mormons Bog er Guds ord. Jeg ved, at Joseph Smith var en profet. Der er stadig noget, jeg ikke fatter, men mit vidnesbyrd om sandheden drager mig nærmere på Frelseren og opbygger min tro.

Brødre og søstre, husk på Nefi og Mosijas sønner, som havde åndelige oplevelser, og derefter handlede i tro, så kom svarene, og deres trofasthed voksede. Sammenlign dette med Laman og Lemuel, som tvivlede og murrede. Selv om de sommetider handlede godt, så er gerninger uden tro døde. Vi må kombinerer tro med gerninger for at modtage svar.

Jeg håber, at Ånden, mens I har lyttet denne formiddag, har talt i jeres sind og hjerte, om hvad I kan gøre for at få besvaret jeres spørgsmål eller for at finde en inspireret løsning på et problem, I står overfor. Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Vend jer til ham, og jeres bønner vil blive besvaret. I Jesu Kristi navn. Amen.