2015
Ældste L. Whitney Clayton
November 2015


Ældste L. Whitney Clayton

Seniorpræsident i De Halvfjerds’ Præsidium

I en ung alder lærte ældste L. Whitney Clayton at elske arbejde og familien. Tidligt hver lørdag tog hans far, der var læge, afsted for at passe sine pligter. Før han tog afsted, ville han skrive en liste på tavlen over alle dagens pligter. Når han kom tilbage, ville han arbejde sammen med sine sønner side om side. Fra sin far lærte ældste Clayton en arbejdsetik, der har velsignet hans tilværelse.

Ældste Claytons familie vidste også, at middag betød familietid. »Vi talte om politik, hvad der skete i skolen, nabolaget, evangeliet og Kirken … Det var en vidunderlig ingrediens i min opvækst.« Samtaler ved middagsbordet er en praksis, som han og hans hustru har taget med sig med deres egne børn.

Ældste Clayton blev kaldet som seniorpræsident i De Halvfjerds den 6. oktober 2015. Han erstatter ældste Ronald A. Rasband, der blev kaldet til De Tolv Apostles Kvorum.

Ældste Clayton blev opretholdt som generalautoritet den 31. marts 2001. Han har tjent som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium siden 2008 og har ført tilsyn med områderne i Utah. Han hjalp ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum med at føre tilsyn med områderne Det Sydøstlige Afrika og Det Vestlige Afrika. Han tjener også som medlem af Kirkens informationskomité. Han har tjent som rådgiver i områdepræsidentskabet for det sydlige Sydamerika i 2002-2003 og som præsident i 2003-2006.

Han er født i Salt Lake City i USA i 1950, og han giftede sig med Kathy Ann Kipp i 1973 i templet i Salt Lake. De har syv børn og 20 børnebørn.

Ældste Clayton fik en bachelorgrad i økonomi fra University of Utah og eksamen i jura fra University of the Pacific. Han arbejdede som advokat i Californien fra 1981-2001.

Han har tjent som områdehalvfjerdser, regionalrepræsentant, rådgiver til missionspræsidenten, højrådsmedlem, biskop, stavspræsident og lærer i søndagsskolen. Han var fuldtidsmissionær i Peru i 1970-1971.