Vær et eksempel og et lys
Præsident Thomas S. Monson
Når vi følger Frelserens eksempel, får vi mulighed for at være et lys for andre.
Brødre og søstre, hvor er det dejligt igen at være sammen med jer. Som I ved, er vi, siden vi var samlet i april, blevet bedrøvede over tabet af tre af vore elskede apostle: Præsident Boyd K. Packer, ældste L. Tom Perry og ældste Richard G. Scott. De er vendt tilbage til deres himmelske hjem. Vi savner dem. Vi er meget taknemlige for deres eksempel på kristuslignende kærlighed og den inspirerede undervisning, de gav os alle.
Vi byder hjertelig velkommen til vores nyeste apostle, ældste Ronald A. Rasband, ældste Gary E. Stevenson og ældste Dale G. Renlund. De er mænd, som er hengivne over for Herrens værk. De er velkvalificeret til at udfylde de vigtige stillinger, som de er kaldet til.
I forbindelse med at jeg i den seneste tid har læst og grundet over skrifterne, er især to skriftsteder forblevet i mine tanker. De er begge velkendte. Det første er fra Bjergprædiken: »Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«1 Det andet skriftsted er et, der kom til mig, mens jeg overvejede betydningen af det første. Det er fra Paulus’ brev til Timotheus: »Vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.«2
Jeg tror, at det andet skriftsted for en stor del forklarer, hvordan vi kan opnå det første. Vi bliver et eksempel for de troende ved at efterleve Jesu Kristi evangelium i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab og i renhed. Når vi gør det, vil vores lys skinne, så andre kan se det.
Vi kom alle til jorden udstyret med Kristi lys. Når vi følger Frelserens eksempel og lever, som han levede, og som han belærte om, vil det lys brænde i os og lyse vejen op for andre.
Apostlen Paulus nævner fem egenskaber hos en troende, egenskaber, der vil tillade vores lys at skinne. Lad os se på hver enkelt.
Jeg nævner de første to egenskaber sammen – at være et eksempel i tale og adfærd. De ord, vi bruger, kan opløfte og inspirere, eller de kan skade og nedgøre. I dagens verden er der en mangfoldighed af bandeord, som vi synes at være omgivet af, næsten uanset hvor vi vender os. Det er svært at undgå at høre Guddommens navne blive brugt overfladisk og tankeløst. Grove kommentarer synes at være blevet en fast ingrediens i fjernsyn, film, bøger og musik. Perfide bemærkninger og vred retorik slynges omkring. Lad os tale til hinanden med kærlighed og respekt og altid holde vores sprog rent og undgå ord eller kommentarer, der sårer eller fornærmer. Må vi følge Frelserens eksempel, som talte med tolerance og venlighed gennem hele sin tjenestegerning.
Den næste egenskab, som Paulus nævner, er kærlighed, der ofte er blevet defineret som »Kristi rene kærlighed.«3 Jeg er sikker på, at der i vore omgivelser er mennesker, vi kan påvirke, som er ensomme, som er syge, og som føler sig nedtrykt. Vi har mulighed for at hjælpe dem og at opløfte deres ånd. Frelseren bragte håb til de fortvivlede og styrke til de svage. Han helbredte de syge, fik de lamme til at gå, de blinde til at se og de døve til at høre. Han vakte endda de døde til live igen. Gennem hele sin tjenestegerning rakte han ud i kærlighed til alle i nød. Når vi efterligner hans eksempel, vil vi velsigne mange, inklusive os selv.
Dernæst skal vi være et eksempel i ånden. For mig betyder det, at vi stræber efter at være venlige, taknemlige, tilgivende og velvillige. Disse egenskaber vil give os en ånd, som vil berøre dem omkring os. Jeg har gennem årene haft mulighed for at være sammen med utallige personer, som besad en sådan ånd. Vi oplever en særlig følelse, når vi er sammen med dem, en følelse, der får os til at ønske at omgås dem og følge deres eksempel. De udstråler Kristi lys og hjælper os til at føle hans kærlighed til os.
For at illustrere, at det lys, som kommer fra en ren og kærlig ånd, også bliver genkendt af andre, vil jeg fortælle om en oplevelse for mange år siden.
På det tidspunkt mødtes Kirkens ledere med officielle repræsentanter i Jerusalem for at sammensætte en lejeaftale for den grund, hvorpå Kirkens Jerusalem-center skulle bygges. For at opnå de nødvendige tilladelser måtte Kirken gå med til, at der ingen missionering måtte foretages af vore medlemmer, som skulle opholde sig i centret. Efter aftalen var indgået, bemærkede en af de israelske repræsentanter, som var godt bekendt med Kirken og dens medlemmer, at han vidste, at Kirken ville respektere aftalen om ikke at missionere. »Men,« sagde han, idet han henviste til de studerende, som skulle gå der, »hvad gør vi med lyset i deres øjne?«4 Må dette særlige lys altid skinne i os, så det kan blive genkendt og værdsat af andre.
At være et eksempel på tro betyder, at vi stoler på Herren og hans ord. Det betyder, at vi besidder og nærer den tro, som vil lede vore tanker og vore handlinger. Vores tro på Herren Jesus Kristus og på vor himmelske Fader vil påvirke alt, hvad vi gør. Midt i al forvirringen i vor tid, samvittighedskvalerne og hverdagens uro bliver en fast tro et anker i vores liv. Husk at tro og tvivl ikke kan eksistere i samme sind på samme tid, for den ene vil drive den anden væk. Jeg gentager det, vi har fået at vide gentagne gange – for at opnå og bevare den tro, vi har brug for, er det afgørende, at vi læser, studerer og grunder over skrifterne. Kommunikation med vor himmelske Fader i bøn er afgørende. Vi har ikke råd til at forsømme disse ting, for modstanderen og hans hærskare søger utrætteligt efter svage punkter i vores rustning, små svigt i vores trofasthed. Herren siger: »Søg flittigt, bed altid, og hav tro, så skal alting virke sammen til gavn for jer.«5
Endelig må vi være rene, hvilket betyder, at vi er rene i legeme, sind og ånd. Vi ved, at vores legeme er et tempel, der skal behandles med ærbødighed og respekt. Vores sind bør være fyldt med opløftende og forædlende tanker og holdes fri for det, der vil forurene. For at have Helligånden som vores stadige ledsager, må vi være værdige. Brødre og søstre, renhed vil bringe os fred i sindet og vil gøre os i stand til at modtage Frelserens løfter. Han sagde: »Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.«6
Når vi er et eksempel for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed, bliver vi et lys for verden.
Lad mig sige til jer alle og især til de unge, at i takt med at verden bevæger sig længere og længere væk fra de principper og retningslinjer, som en kærlig himmelsk Fader har givet os, vil vi skille os ud fra mængden, fordi vi er anderledes. Vi vil skille os ud, fordi vi klæder os sømmeligt. Vi vil være anderledes, fordi vi ikke bander, og fordi vi ikke tager stoffer, der er skadelige for vores legeme. Vi vil være anderledes, fordi vi undgår sjofle vittigheder og nedværdigende kommentarer. Vi vil være anderledes, når vi vælger ikke at lade vores sind fylde af tarvelige og nedgørende medier, som vil fjerne Ånden i vores hjem og i vores liv. Vi vil afgjort skille os ud, når vi træffer valg om moral – valg, der stemmer med evangeliske principper og standarder. Det, der gør os anderledes end det meste af verden, giver os også det lys og den ånd, der vil skinne i en stadig mørkere verden.
Det er ofte vanskeligt at være anderledes og stå alene i mængden. Det er naturligt at frygte, hvad andre måtte tænke eller sige. Ordene fra salmen trøster os: »Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?«7 Når vi gør Kristus til midtpunktet i vores liv, bliver vores frygt erstattet med vore meningers mod.
Livet er ikke fuldkomment for nogen, og til tider bliver de udfordringer og vanskeligheder, vi møder, overvældende og slører vores lys. Men med hjælp fra vor himmelske Fader, og med støtte fra andre, kan vi genvinde det lys, som atter vil oplyse vores vej og give et lys, som andre måske har brug for.
Jeg vil for at illustrere dette dele nogle rørende ord fra et yndlingsdigt, som jeg læste for mange år siden:
»Jeg mødte i natten en fremmed,
hvis lampe ikke lyste mere.
Jeg gjorde holdt og lod ham tænde
sin lampe ved min.
Så kom stormen,
som rystede hele verden,
og da vinden blev stille,
var min lampe gået ud.
Mine brødre og søstre, vi er omgivet af muligheder for at lade vores lys skinne hver dag, i alle situationer. Når vi følger Frelserens eksempel, får vi mulighed for at være et lys for andre, uanset om det er nogen i vores egen familie, medlemmer og venner, vore kollegaer, bekendte eller fremmede.
Til jer hver især siger jeg, at I er vor himmelske Faders søn eller datter. I er kommet fra hans nærhed for at leve en tid på denne jord, for at afspejle Frelserens kærlighed og lære og for modigt at lade jeres lys skinne, så alle kan se det. Når jeres tid på jorden er forbi, vil det, hvis I har gjort jeres del, blive jeres herlige velsignelse at vende tilbage og bo hos ham for evigt.
Frelserens ord er meget bekræftende: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«9 Jeg vidner om ham. Han er vor Frelser, vor Forløser og vor Talsmand hos Faderen. Han er vores eksempel og vores styrke. Han er »lyset, som skinner i mørket«.10 Det er min bøn, at alle, som kan høre min røst, må love at følge ham og således blive et skinnende lys i mørket. I hans hellige navn, ja, i Herren Jesu Kristi navn. Amen.