Glæden ved at leve et liv, der er centreret om Kristus
Ældste Richard J. Maynes
De Halvfjerds’ Præsidium
Vores tilværelse må være centreret om Kristus med nøjagtighed, hvis vi skal finde sand lykke og fred i dette liv.
Den verden, som vi lever i, lægger stort pres på gode mennesker overalt for at sænke eller endog helt at opgive deres standarder for retskaffen levevis. Vi kan og vil dog på trods af de onder og fristelser, der omgiver os dagligt, finde sand glæde i dag ved at leve et liv, der er centreret om Kristus.
Når vi centrerer vores liv om Jesus Kristus og hans evangelium, vil vi have stabilitet og lykke, som de følgende eksempler illustrerer.
Ældste Taiichi Aoba fra De Halvfjerds, der bor i en lille landsby i bjergene i Shikoku i Japan, blev bedt om at undervise en klasse ved en ungdomskonference. Det tema, der var valgt til konferencen, var »Stå I derfor på hellige steder«. Efter at ældste Aoba havde overvejet temaet og hvad han skulle sige, besluttede han at bruge sit arbejde som et undervisningsredskab. Han arbejder som pottemager.
Ældste Aoba fortæller, at hans klasse fuld af unge blev meget begejstrede, da de så, hvordan han var i stand til på næsten magisk vis at transformere leret i sine hænder til tallerkner, skåle og kopper. Efter sin demonstration spurgte han, om nogen af dem havde lyst til at prøve. De rakte alle hånden op.
Ældste Aoba bad adskillige af de unge om at komme op og afprøve deres nye hobby. Efter at have set ham gik de ud fra, at det ville være ret nemt. Ingen af dem var dog i stand til at lave så meget som en simpel skål. De udbrød: »Jeg kan ikke gøre det her!« »Hvorfor er det så svært?« »Det er virkelig vanskeligt.« Disse kommentarer faldt, mens der fløj ler rundt om ørerne på dem.
Han spurgte de unge, hvorfor de havde sådanne vanskeligheder med at forme leret. De kom med forskellige svar: »Jeg har ingen erfaring«, »Jeg har ikke fået nogen oplæring« eller »Jeg har ikke talent for det«. Ud fra deres resultat havde de alle sammen ret, men den vigtigste årsag til deres fejlslagne forsøg var, at leret ikke var centreret på hjulet. De unge troede, at de havde placeret leret i midten, men set med en fagmands øjne, så var det ikke centreret præcist. Han sagde så til dem: »Lad os prøve det her en gang til.«
Denne gang centrerede ældste Aoba leret lige i midten af hjulet og begyndte at dreje hjulet, idet han lavede et hul i midten af leret. Adskillige af de unge prøvede igen. Denne gang begyndte alle at klappe, da de sagde: »Wow, det ryster ikke«, »Jeg kan finde ud af det« og »Jeg gjorde det!« Naturligvis var de ikke perfekte, men resultatet var helt anderledes end deres første forsøg. Grunden til deres succes var, at leret var perfekt centreret på hjulet.
Den verden, som vi lever i, er ligesom pottemagerens snurrende hjul, og hjulet drejer hurtigere og hurtigere rundt. Ligesom leret på pottemagerens hjul må vi også være centrerede. Vores midte, vores livs center skal være Jesus Kristus og hans evangelium. Et kristuscentreret liv betyder, at vi må lære om Jesus Kristus og hans evangelium og følge hans eksempel og holde hans befalinger med nøjagtighed.
Profeten Esajas har sagt: »Men, Herre, du er jo vor fader; vi er ler, og du har formet os, vi er alle sammen dine hænders værk.«1
Hvis vores liv er centreret om Jesus Kristus, så kan han med succes forme os til det, vi må være, for at vende tilbage til hans og vor himmelske Faders nærhed i det celestiale rige. Den glæde, som vi oplever i dette liv, vil være direkte proportional med, hvor nøje vores tilværelse er centreret om Jesu Kristi lærdomme, eksempel og sonoffer.
Brødre og søstre, jeg er født ind i en sidste dages hellig-familie, der har været medlem i mange generationer, så velsignelserne og glæden ved at have Jesu Kristi evangelium som fundament for vores familiekultur er en fast bestanddel af vores hverdag. Det var ikke før min fuldtidsmission som ung mand, at jeg indså den utrolig positive påvirkning, som fylden af Jesu Kristi evangelium har på dem, der aldrig før har oplevet dets velsignelser. Dette vers i Matthæus afspejler den proces, som mennesker, der er omvendt til Jesu Kristi evangelium, oplever: »Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.«2
Lad mig fortælle om et eksempel fra Mormons Bog, der illustrerer, hvad en nyomvendt var villig til at betale for at modtage den glæde, der er forbundet med at finde den skat, som Jesus talte om i lignelsen om skatten.
Husk på Almas Bog kapitel 20, hvor Ammon og Lamoni rejser til Middonis land for at finde og udfri Ammons bror Aron fra fængslet. På deres rejse mødte de Lamonis far, der var konge over alle lamanitterne i landet.
Kongen var meget vred over, at hans søn Lamoni rejste sammen med Ammon, en nefitisk missionær, som han betragtede som en fjende. Han syntes, at hans søn skulle være kommet til den store fest, som han havde holdt for sine sønner og sit folk. Den lamanitiske konge var så vred, at han befalede sin søn Lamoni at slå Ammon ihjel med sit sværd. Da Lamoni nægtede, trak kongen sit eget sværd for at slå sin søn ihjel for hans ulydighed, men Ammon blandede sig for at redde Lamonis liv. I sidste ende overmandede han kongen og kunne have dræbt ham.
Dette er, hvad kongen sagde til Ammon, da han var i denne livstruende situation: »Hvis du vil skåne mig, vil jeg skænke dig alt, hvad du end beder om, endog indtil det halve af riget.«3
Så kongen var villig til at betale sit halve rige for at redde sit liv. Kongen må være blevet noget forbavset, da Ammon blot bad om, at han løslod Aron og hans venner fra fængslet, og at hans søn Lamoni beholdt sit rige.
Ammons bror Aron blev senere løsladt fra fængslet i Middoni på grund af dette møde. Efter sin løsladelse blev han inspireret til at rejse dertil, hvor den lamanitiske konge herskede over landet. Aron blev præsenteret for kongen og havde det privilegium at undervise ham i Jesu Kristi evangeliums principper, herunder den store forløsningsplan. Arons lærdomme inspirerede kongen meget.
Kongens reaktion på Arons undervisning kan ses i vers 15 i Alma kapitel 22: »Og det skete, at efter at Aron havde udlagt dette for ham, sagde kongen: Hvad skal jeg gøre, for at jeg kan få dette evige liv, som du har talt om? Ja, hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive født af Gud og få denne ugudelige ånd rykket ud af mit bryst og modtage hans Ånd, så jeg kan blive fyldt af glæde, så jeg ikke bliver forstødt på den yderste dag? Se, sagde han, jeg vil give afkald på alt, hvad jeg besidder, ja, jeg vil frasige mig mit rige, for at jeg kan få denne store glæde.«
Så i modsætning til at ville opgive det halve af sit rige for at redde livet, så var den lamanitiske konge nu utroligt nok villig til at opgive hele sit rige, for at han kunne få den glæde, der kommer af at forstå, acceptere og efterleve Jesu Kristi evangelium.
Min hustru, Nancy, er også omvendt til Kirken. Hun har mange gange i årenes løb omtalt den glæde, som hun har følt i sit liv, efter hun fandt, tog imod og begyndte at efterleve Jesu Kristi evangelium. Hvad der følger her, er søster Maynes tanker om sin oplevelse:
»Som ung voksen først i 20’erne var jeg et sted i mit liv, hvor jeg vidste, at jeg måtte ændre noget for at blive lykkeligere. Jeg følte, at jeg drev af sted uden mål og med, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle finde det. Jeg har altid vidst, at vor himmelske Fader eksisterede, og til tider har jeg bedt og følt, at han lyttede.
Da jeg begyndte min søgen, besøgte jeg flere forskellige kirker, men endte altid med den samme følelse af modløshed. Jeg føler mig meget velsignet, fordi min bøn om vejledning og et mål med livet til sidst blev besvaret, og Jesu Kristi evangelium kom ind i mit liv. For første gang følte jeg, at der var et formål med livet, og lyksalighedens plan har givet mig ægte lykke.«
En anden oplevelse fra Mormons Bog viser klart, hvordan det kan fylde os med stor lykke at leve et liv, der er centreret om Kristus, selv når vi er omgivet af utrolige udfordringer.
Efter profeten Lehi og hans familie forlod Jerusalem i 600 f.Kr., gik de cirka otte år i ørkenen, inden de endelig ankom til det land, de kaldte Overflod, som lå nær ved havets bred. Nefi beskriver deres liv med prøvelser i ørkenen på denne måde: »Vi havde lidt mange trængsler … ja, endog så mange, at vi ikke kan nedskrive dem alle.«4
Mens de levede i landet Overflod, gav Herren Nefi ansvar for at bygge et skib, der kunne føre dem over havet til det forjættede land. Da de var ankommet til det forjættede land, begyndte der at opstå konflikter mellem det folk, der centrerede deres liv om Kristus, og dem, der ikke troede og fulgte Laman og Lemuels eksempel. Til sidst blev risikoen for voldshandlinger mellem de to grupper så stor, at Nefi, og de, der fulgte Herrens lære, skilte sig ud fra dem og flygtede ud i ødemarken for at være i sikkerhed. På det tidspunkt, omkring 30 år efter at Lehi og hans familie havde forladt Jerusalem, kommer Nefi med en veldokumenteret og forholdsvis overraskende udtalelse, især efter han i skrifterne havde nedskrevet de mange trængsler og prøvelser, som de havde stået med i så lang tid. Disse er hans ord: »Og det skete, at vi levede på lykkelig vis.«5 På trods af deres genvordigheder var de i stand til at leve på lykkelig vis, fordi deres liv var centreret om Kristus og hans evangelium.
Brødre og søstre, ligesom det gælder for leret på pottemagerens hjul, må vores tilværelse være centreret om Kristus med nøjagtighed, hvis vi skal finde sand lykke og fred i dette liv. Det eksempel, som den lamanitiske konge, min hustru, Nancy, og det nefitiske folk viste, understøtter dette sande princip.
Jeg bærer mit vidnesbyrd i dag om, at vi også kan finde denne fred, denne lykke og denne sande glæde, hvis vi vælger at leve et kristuscentreret liv. I Jesu Kristi navn. Amen.