Hold befalingerne

Præsident Thomas S. Monson

Han, som skabte os, og som elsker os fuldkomment, ved præcis, hvordan vi skal leve for at opnå den størst mulige lykke.

Mine elskede brødre, hvor er det dejligt igen at være sammen med jer. Vi er blevet inspireret i aften af de ord, vi har hørt. Jeg beder til, at jeg også bliver vejledt i det, jeg siger.

Mit budskab til jer er ligetil. Det er dette: Hold befalingerne.

Guds befalinger er ikke givet for at frustrere os eller for at være hindringer for vores lykke. Faktisk tværtimod. Han, som skabte os, og som elsker os fuldkomment, ved præcis, hvordan vi skal leve for at opnå den størst mulige lykke. Han har udstyret os med retningslinjer, der, hvis vi følger dem, vil føre os sikkert gennem denne ofte forræderiske jordiske rejse. Vi husker ordene fra den velkendte salme: »Hold Guds befalinger, thi det giver tryghed, thi det giver fred.«¹

Vor himmelske Fader elsker os nok til at sige: Du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du må ikke bryde et ægteskab, du skal elske din næste som dig selv og så videre.² Vi kender befalingerne. Han forstår, at når vi holder befalingerne, bliver vores liv lykkeligere, mere tilfredsstillende og mindre kompliceret. Vore udfordringer og problemer bliver lettere at bære, og vi vil modtage hans lovede velsignelser. Men selvom han giver os love og befalinger, tillader han os også at vælge, om vi vil acceptere eller afvise dem. Vore beslutninger herom vil afgøre vores skæbne.

Jeg er overbevist om, at alle som sit ultimative mål har et evigtvarende liv i vor himmelske Faders og hans Søns Jesu Kristi nærhed. Det er derfor afgørende for os at træffe valg hele livet, der vil lede os til dette store mål. Vi ved imidlertid, at modstanderen er fast besluttet på, at det skal mislykkes for os. Han og hans hærskare er utrættelige i deres bestræbelser på at forpurre vore retskafne ønsker. De udgør en alvorlig og konstant trussel mod vores evige frelse, medmindre vi også er utrættelige i vores beslutsomhed og bestræbelser på at opnå vores mål. Apostlen Peter advarer os: »Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.«³

Selv om der ikke er noget tidspunkt i vores liv, hvor vi er undtaget fra fristelse, så er I unge mænd i en alder, hvor I kan være særligt sårbare. Teenageårene er ofte år præget af usikkerhed, følelser af ikke at slå til, prøve at finde sin plads blandt jævnaldrende og at prøve at passe ind. I kan blive fristet til at sænke jeres standarder og til at følge mængden for at blive accepteret af dem, I ønsker at være venner med. Vær stærke og vær på vagt over for alt, der kan berøve jer evighedens velsignelser. De valg, I træffer her og nu, har evig betydning.

Vi læser i Første Korinterbrev: »Der er … så mange slags sprog i verden.«⁴ Vi er omgivet af overbevisende stemmer, bedrageriske stemmer, nedgørende stemmer, sofistikerede stemmer og forvirrende stemmer. Jeg kan tilføje, at disse er højrøstede stemmer. Jeg råder jer til at skrue ned for lyden og i stedet blive påvirket af den stille, sagte røst, der vil lede jer til sikkerhed. Husk, at en person med myndighed lagde sine hænder på jeres hoved, efter I blev døbt, og bekræftede jer som medlem af Kirken og sagde: »Modtag Helligånden.«⁵ Åbn jeres hjerte, ja, hele jeres sjæl, for lyden af den særlige stemme, som vidner om sandheden. Som profeten Esajas har lovet: »Med egne ører skal du høre et ord … ›Her er vejen, den skal I følge!‹«⁶ Må vi altid være i harmoni med Ånden, så vi kan høre denne trøstende og vejledende stemme, som vil sørge for, at vi er i sikkerhed.

Tilsidesættelse af befalingerne har åbnet vejen for det, jeg betragter som vor tids plager. Plagerne omfatter eftergivenhed, pornografi, narkotika, umoralitet og abort for blot at nævne nogle få. Skrifterne fortæller os, at modstanderen er »grundlæggeren af alt dette«.⁷ Vi ved, at han blev »faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker«.⁸

Jeg bønfalder jer om at undgå alt, der vil berøve jer jeres lykke her i livet på jorden og evigt liv i den kommende verden. Modstanderen vil med sine bedrag og løgne lede jer ned ad en glat skrænt til jeres tilintetgørelse, hvis I lader ham gøre det. I kommer sikkert på den glatte skrænt, før I overhovedet opdager det, og det ikke er muligt at standse. I har hørt budskaberne fra modstanderen. Han råber snedigt: Det er bare en gang, det betyder ikke noget, alle gør det, vær ikke gammeldags, tiderne har ændret sig, det skader ikke nogen, det er dit liv. Modstanderen kender os, og han kender de fristelser, der vil være svære for os at ignorere. Det er livsvigtigt, at vi udviser konstant årvågenhed for at undgå at give efter for sådanne løgne og fristelser.

Det vil kræve stort mod fortsat at være trofaste midt i det stadigt stigende pres og lumske påvirkninger, hvormed vi er omgivet, og som forvrænger sandheden, river det gode og anstændige ned og forsøger at erstatte det med verdens menneskeskabte filosofier. Hvis befalingerne var blevet skrevet af mennesker, ville det være menneskers suveræne ret at ændre dem ved lovgivning eller på enhver anden måde. Befalingerne er imidlertid givet af Gud. Vi kan med vores handlefrihed vælge at tilsidesætte dem. Vi kan imidlertid ikke forandre dem, ligesom vi ikke kan ændre konsekvenserne ved ikke at adlyde eller ved at bryde dem.

Gid vi må erkende, at vores største lykke i livet kommer, når vi følger Guds befalinger og adlyder hans love! Jeg elsker ordene, der står i Esajas, kapitel 32, vers 17: »Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid.« En sådan fred, en sådan vished kommer kun ved retfærdighed.

Vi kan ikke tillade os selv det mindste spillerum i forbindelse med synd. Vi kan ikke tillade os at tro, at vi kan deltage »bare en lille smule« i ikke at adlyde Guds befalinger, for synd kan gribe os med en jernhånd, hvorfra det er ekstremt smertefuldt at frigøre sig. Afhængighed, der følger af narkotika, alkohol, pornografi og umoral, er meget virkelig og næsten umulig at bryde uden megen kamp og megen hjælp.

Hvis nogen er snublet på sin rejse, så lover jeg jer, at der er en vej tilbage. Den proces kaldes omvendelse. Selv om vejen er vanskelig, afhænger jeres evige frelse af den. Hvad kan være mere værd at yde en indsats for? Jeg bønfalder jer om lige her og nu at beslutte jer for at tage de nødvendige skridt til fuldt ud at omvende jer. Jo før I gør det, jo før vil I kunne opleve den fred og ro og vished, som Esajas talte om.

For kort tid siden hørte jeg et vidnesbyrd fra en kvinde, som sammen med sin mand havde forladt vejen mod sikkerhed, brudt befalingerne og samtidig næsten ødelagt deres familie. Da de begge endelig kunne se gennem den tykke tåge af afhængighed og erkende, hvor ulykkeligt deres liv var blevet, og hvor meget de sårede deres nærmeste, begyndte de at ændre sig. Omvendelsesprocessen føltes langsom og var til tider smertefuld, men med hjælp fra præstedømmeledere og med hjælp fra familien og loyale venner, kæmpede de sig tilbage.

Jeg vil gengive en del af denne søsters vidnesbyrd om omvendelsens helbredende kraft: »Hvordan kommer man fra at være et af de fortabte får og fastlåst af synd til denne fred og lykke, som vi nu oplever? Hvordan går det til? Svaret … er et fuldkomment evangelium, en fuldkommen Søn og hans offer for mig … Hvor der var mørke, er der nu lys. Hvor der var fortvivlelse og smerte, er der glæde og håb. Vi er blevet uendeligt velsignet af den forandring, som kun kan komme gennem omvendelse, der er muliggjort af Jesu Kristi forsoning.«

Vor Frelser døde for at give jer og mig denne velsignede gave. Til trods for, at vejen er vanskelig, er løftet ægte. Herren sagde til dem, der omvender sig:

»Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne.«⁹

»Jeg … husker ikke længere på deres synd.«¹⁰

Vi er nødt til hele livet at nære stærke vidnesbyrd ved at studere skrifterne, bede og grunde over sandhederne i Jesu Kristi evangelium. Når vores vidnesbyrd om evangeliet, om Frelseren og om vor himmelske Fader er solidt funderet, vil det påvirke alt det, vi gør.

Jeg vidner om, at vi alle er elskede sønner af vor Fader i Himlen, sendt til jorden i denne tid med et formål, og vi er givet Guds præstedømme, så vi kan tjene hinanden og virke i Guds værk her på jorden. Vi er blevet befalet at leve således, at vi fortsat er værdige til at have præstedømmet.

Mine brødre, må vi holde befalingerne! Der venter os vidunderlige og herlige belønninger, hvis vi gør det. Må det være vores velsignelse, det beder jeg om i vor Frelsers og Forløsers, Jesu Kristi, navn. Amen.