»At opnå og udvise empati«, Liahona, sep. 2023.
Unge voksne
At opnå og udvise empati
Frelserens fuldkomne eksempel lærer os evnen til at udvise empati med henblik på at velsigne andre.
Hvad får man, når man kombinerer en trang flyvemaskine med en overbebyrdet mor og en pirrelig lille dreng? En meget stresset situation. Fra nogle få rækker bagved mig så jeg dramaet udfolde sig. Det forløb omtrentligt på denne måde:
Lille dreng: Jeg er sulten!
Mor: Lad os kigge i min taske og se, hvad jeg har.
Lille dreng: Nej!
Mor: Men er du ikke sulten?
Lille dreng: Giv mig den!
Mor: Hvad er det, du gerne vil have?
Lille dreng: Den deeer!
Mor: Skat, du kan ikke få min halskæde.
Lille dreng: Jeg vil have den!
I forstår sikkert, hvad jeg mener. I løbet af de næste 20 minutter brugte moren forskellige taktikker til at berolige ham: Bestikkelse, adspredelse, humor og blot en eller to mindre trusler. Intet virkede. »Det er kun en kort flyvetur,« mindede jeg mig selv om. »Hun skulle nok klare den.«
Men det kunne hun ikke. Hendes stressniveau tog til, og hun begyndte at tørre tårerne væk fra øjnene. Selvom jeg ikke kendte hende, følte jeg mig tilskyndet til at hjælpe hende. Som en refleks begyndte jeg at bede for dem begge.
Jeg var ikke den eneste passager, der blev påvirket af scenen. Akkurat som presset på hende var på sit højeste, kom en anden passager hende til undsætning. Hun var en meget ældre kvinde, der sad lige over for på den anden side af midtergangen. Med en udstråling af venlighed vendte hun sig mod den unge mor, sagde et par betryggende ord og tog hendes hånd. Det var det! Og mere skulle der ikke til.
De to kvinder holdt hinanden i hånden over midtergangen under resten af flyveturen. Selvom den lille dreng fortsatte sine voldsomme tirader, forekom hans mor rolig. Det var et mirakel.
Empati og medfølelse: To karaktertræk ved at være discipel
I vores nutidige ordforråd har dette mirakel et navn: Empati. Empati er pr. definition den følsomme handling at forstå og leve sig ind i en anden persons tanker, følelser eller oplevelser. Empati er et nutidigt udtryk; I finder det ikke noget sted i skrifterne. Men lingvister har bemærket, at empati er tæt forbundet med ordet medfølelse. Og som begreb i skriften findes der en overflod af medfølelse.
Empati er evnen til at forholde sig til en anden persons smerte, og medfølelse er den næstekærlige handling, der udspringer af den evne. Jesus Kristus udviste både empati og medfølelse, da han tjente, velsignede, helbredte og sonede. Som Kristi disciple må vi lære at opleve empati og vise medfølelse. Disse er nogle af disciplenes definerende træk.
Når empati gør sit største under, hjælper den os til at forstå og derpå reagere på en anden persons smerte, behov, frygt eller sorg. I den unge mors tilfælde kunne en ældre kvinde, der sandsynligvis havde årtiers erfaring med at tage sig af børn og børnebørn, opmuntre hende, fordi hun selv havde gennemgået lignende vanskeligheder. I kraft af sin egen erfaring var hun kvalificeret til at opmuntre hende.
Hvad kvalificerer Jesus Kristus til at opmuntre os? Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jesus ved, hvordan han skal bistå os midt i vores sorger og sygdomme, netop fordi Jesus allerede har båret vores sorger og sygdomme [se Alma 7:11-12]. Han kender dem på egen hånd; således modtages hans empati.«1
Kristus i landet Overflod, af Simon Dewey
Opnå empati og hjælp andre
Hvilke vanskeligheder har I udholdt, hvorved I har »opnået« evnen til have empati for andre og vise dem barmhjertighed? Har I oplevet virkningerne af fattigdom, misbrug, uvidenhed, sygdom, forsømmelse, synd eller kampe af nogen art? Hvis I har, er I sikkert kommet ud af jeres lidelser som et klogere, stærkere og mere følsomt menneske.
Kort sagt har I opnået empati. I er klar til at gøre en forskel for dem, der lider. Hvor skal man begynde? Jeg har to forslag:
Stræb for det første efter at blive mere indsigtsfuld omkring andres lidelser. Desværre er det muligt at være sammen med nogen med smerter og alligevel forblive uvidende om deres lidelser. Hvordan bliver vi mere indsigtsfulde? Jesu Kristi eksempel kan lære os det.
Da Jesus efter sin opstandelse besøgte nefitterne, forklarede han sin lære og underviste dem i sit evangelium. Da han holdt en pause, så han på folket og sagde: »Jeg fornemmer, at I er svage, at I ikke kan forstå alle mine ord« (3 Ne 17:2). Jesus opfordrede dem derefter til at gå hjem, hvile sig, tænke over hans lærdomme og komme tilbage næste dag, friske og klar til mere (se 3 Ne 17:3).
Og det var enden på historien, ikke sandt? Ikke helt. Jesu indsigt blev dybere, da han så nærmere på sine tilhængeres ansigter:
»Og det skete, at da Jesus havde talt således, kastede han igen blikket omkring på mængden og så, at de var rørt til tårer og så vedholdende på ham, som om de ville bede ham om at blive lidt længere hos sig.
Og han sagde til dem: Se, mit indre er fyldt af medfølelse for jer« (3 Ne 17:5-6). Da han så mere intenst på dem, så han dem mere fuldt ud. Og det udløste hans medfølende reaktion.
I en falden verden, der er fyldt med faldne mennesker, behøver vi ikke at se særlig godt efter for at se tårer i øjnene på vor himmelske Faders børn. Men vi er nødt til at se efter. Ligesom Frelseren kan vi vælge at se folk gennem deres behov. Og når vi kan se, kan vi tjene.
Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har bemærket, at »når vi bevidst stræber efter at inkorporere en medfølende indstilling i vores måde at leve på, som Frelseren var et eksempel på, vil vi blive mere opmærksomme på andre menneskers behov. Med den øgede følsomhed vil ægte interesse og kærlighed gennemstrømme vores handlinger.«2
For det andet så tilbyd den hjælp, som I er enestående kvalificerede til at yde. Da Jesus fornemmede nefitternes behov i Overflod, kaldte han dem nærmere. Han helbredte derefter deres syge og velsignede deres børn. Han gjorde ting, som kun verdens Frelser kunne gøre.
I og jeg kan ligeledes skræddersy vores erfaringer og evner til at imødekomme andres behov. Vi kan ikke løse alles problemer, men vi kan løfte byrden af dem, hvis lidelser vi kan forholde os til. Vi er måske ikke i stand til at helbrede en spedalsk, men vi kan trøste den syge. Vi er måske ikke i stand til at løfte nogen ud af fattigdom, men vi kan dele principperne om en sparsommelig levevis, spise sammen og give et mere gavmildt fasteoffer. Vi er måske ikke i stand til at tilgive synd, men vi kan tilgive dem, der har fornærmet os.
Omsæt empati til praksis
Hvad får man, når man kombinerer en trang flyvemaskine med en overbebyrdet mor og en pirrelig lille dreng? En mulighed for at udtrykke empati og medfølelse.
Vores fly landede, og den unge mor steg af, en kabinetaske i den ene arm og den lille dreng i den anden. Det viste sig, at hun havde endnu et fly at nå, som hun var ved at misse. Jeg så hende gå i panik på landingsbanen, da hendes bagage kom ud. Jeg gjorde status over hendes ejendele: klapvogn, autostol, kuffert, kabinetaske og en pusletaske. Hun havde brug for hjælp. Min empati skulle modnes til medfølelse.
Uden at stoppe op for at præsentere mig rakte jeg ud efter hendes mange ejendele og sagde: »Jeg tager de her. Du tager ham. Løb hen til jeres gate. Jeg følger efter jer.« Det accepterede hun taknemligt, og vi sprintede gennem lufthavnen. Da vi nærmede os gaten, så jeg en anden kvinde trygle piloten om at holde flyet på jorden i nogle få minutter mere. Vi nærmede os stakåndet, men triumferende. Den unge mor og denne kvinde omfavnede med glædestårer og lettelse hinanden, inden de gik om bord.
Denne lille tjenestegerninger ændrede ikke verden, men den velsignede på meningsfuld vis et af Guds børn i nød. Ligesom det hjalp min nye ven på sin vej mod sit fysiske bestemmelsessted, hjalp det mig til at udvikle mig mod mit åndelige bestemmelsessted. At vælge empati og medfølelse hjalp mig til at blive lidt mere som Jesus Kristus. Og det gjorde mig glad.
Uanset hvor vi er – på arbejdet eller i skolen, i kirken eller i et fly – kan vi være empatiske repræsentanter for Frelseren. Hvem vil Frelseren have jer til at vise medfølelse for i dag?