2023
På en sikker grundvold
Oktober 2023


»På en sikker grundvold«, Liahona, okt. 2023.

Til forældre

På en sikker grundvold

daværende ældste Russell M. Nelson og andre kirkeledere ved konferencen i Madagaskar

Den daværende ældste Russell M. Nelson og andre kirkeledere ved en præstedømmelederskabskonference i Madagaskar, 2011.

Kære forældre

I denne måneds studium af Det Nye Testamente læser vi om, at Kirken »er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20). Præsident Dallin H. Oaks vidner om »den guddommelige proces, igennem hvilken Herren leder sin kirke i dag« (s. 7).

Samtaler om evangeliet

Levende profeter

Drøft som familie, hvad I har lært af generalkonferencen denne måned. Del citater fra præsident Dallin H. Oaks’ artikel om nutidige profeter og præstedømmenøgler (s. 4). Hvilke velsignelser modtager I ved at følge profeternes og apostlenes råd i dag?

Tro til at se mirakler

Bed en i familien om at læse Matthæus 9:20-22 højt, som forklarer Kristi helbredelse af kvinden »med blødninger«. Hvordan kan vi udvikle tro til at se mirakler? Hvorfor udførte Kristus mirakler? (se s. 43).

Sådan bliver man kristuslignende

Ældste Lynn G. Robbins underviser om, hvordan vi kan følge Frelserens opfordring til at blive som ham ved at indarbejde kristuslignende egenskaber i vores liv (se s. 10). I kan dele nogle af hans eksempler, såsom ildfluer eller en mor, der giver et lille barn mad, for at hjælpe jeres børn til at se, hvordan de udvikler kristuslignende egenskaber i deres daglige omgang med andre.

Kom og følg mig Familiesjov

Bevar troen

2 Timotheus 4

I slutningen af sit liv sagde apostlen Paulus til Timotheus: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen« (2 Tim 4:7). Prøv denne aktivitet for at lære om at »bevare troen«:

Inden familieaften

  1. Interview nogle ældre mennesker, der har været trofaste i evangeliet. Det kan være bedsteforældre eller medlemmer i jeres menighed eller gren.

  2. Stil dem spørgsmål, I er interesseret i, eller spørgsmål som disse: Hvilke prøvelser har du oplevet og overvundet? Har du oplevet noget, hvor det krævede mod at efterleve evangeliet? Hvad har hjulpet dig mest til at forblive trofast mod din tro på Jesus Kristus?

  3. Nedskriv eller optag deres vidnesbyrd og oplevelser.

I løbet af en familieaften

  1. Del de vidnesbyrd, I hørte, og de lektier, I har lært, med jeres familie.

  2. Hvad lærte disse mennesker jer om at overvinde vanskeligheder gennem tro?

Drøftelse: Hvordan kan I bevare troen hele livet på trods af udfordringer?