»Kunne jeg blive en af Guds udvalgte?«, Liahona, okt. 2023.
Unge voksne
Kunne jeg blive en af Guds udvalgte?
Da jeg voksede op, troede jeg, at Gud havde en liste over sine yndlingsbørn, og jeg troede ikke, at jeg var med på den liste.
Modelfoto
Er du udvalgt?
Da jeg voksede op, var jeg ikke så religiøs. Jeg vidste det grundlæggende om kristendommen, men jeg havde altid flere spørgsmål, end jeg havde tro, og jeg var egentlig ikke så interesseret. Men jeg havde altid hørt min fromme, religiøse tante gentage Matthæus 22:14:
»Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«
»Udvalgt til hvad?« tænkte jeg.
Jeg forstod aldrig, hvad dette vers virkelig betød, og jeg gad aldrig at spørge hende. Jeg begyndte at antage, at dette skriftsted betød, at Gud måtte have en liste over sine yndlingsbørn, der ville fylde himlens pladser – hans udvalgte få.
Jeg troede ikke, at jeg var et af disse yndlingsbørn.
Jo ældre jeg blev, og jo mere jeg så, hvordan andre levede, jo mere virkede det som om, at uanset hvad jeg gjorde i mit liv, hvad enten det var gode eller dårlige ting, ville jeg være ubetydelig, hvis jeg ikke var en af hans »udvalgte«.
Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle nå den status!
Derfor begyndte jeg at tro, at jeg aldrig ville blive til noget særligt i Guds øjne. Jeg ville ikke arve hans velsignelser eller løfter, for jeg blev ikke født som et yndlingsbarn.
Regnet som en af hans udvalgte
Disse tanker fyldte mig ofte med uro. Jeg ønskede desperat at lære mere om, hvad det ville sige at blive en af Guds udvalgte, og hvad det krævede at modtage hans velsignelser.
En dag, da jeg surfede rundt på sociale medier, stødte jeg på en reklame for Kom og følg mig. Da jeg klikkede på reklamen, fandt jeg en metode til at komme i kontakt med missionærerne fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Min villighed til at finde svar og håb i mit liv førte til, at jeg indvilligede i at mødes med dem.
Gennem deres lektioner og mange bønner lærte jeg så meget om Jesu Kristi evangelium, mit formål med livet og, vigtigst af alt, den fuldkomne kærlighed, som vor himmelske Fader har til mig – sit guddommelige barn.
Jeg blev døbt og følte så stor glæde og forståelse fylde mit liv. Men jeg følte stadigvæk ikke helt den beroligelse, jeg længtes efter. De ængstelige tanker jeg havde, inden jeg sluttede mig til Kirken, var blevet mindre, men jeg vidste stadig ikke, om jeg var en af Guds udvalgte få, der ville arve alt, hvad han har. Jeg var ikke sikker på, hvad mere jeg kunne gøre for at blive et af disse særlige mennesker.
Det ændrede sig alt sammen nogle få måneder senere, da jeg så på generalkonferencen. Jeg håbede på, at jeg ville finde svar på spørgsmål, der stadig føltes uafklarede, da ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum begyndte at tale. Jeg blev chokeret, da jeg hørte ham nævne det selv samme vers, der havde forvirret mig hele mit liv.
Jeg fik pludselig et stort håb.
Ældste Bednar forklarede, at »[vor himmelske Fader] begrænser ikke ›de udvalgte‹ til nogle ganske få. I stedet afgør vores hjerte, vores ønsker, vores overholdelse af hellige evangeliske pagter og ordinancer, vores lydighed mod buddene og vigtigst af alt Frelserens forløsende nåde, om vi regnes for en af Guds udvalgte«.1
Og i det øjeblik vidste jeg det – jeg er udvalgt.
Ældste Bednars ord gav mig en dyb følelse af taknemlighed, der overvældede mig. Jeg følte mig mere velsignet end nogensinde før over at have fundet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Vælg også ham
Gud har ikke yndlingsbørn – han elsker alle sine børn med fuldkommen kærlighed – men at være udvalgt betyder, at vi også vælger ham.
Vi er udvalgte, fordi vi vælger at lade ham råde i vores liv frem for alt andet.
Ældste Bednar inspirerede mig til trofast at blive på pagtsstien, mens jeg holder ud til enden. Jeg følte mig også inspireret af præsident Russell M. Nelsons budskab om at prioritere mit forhold til vor himmelske Fader og stræbe efter at forsage og overvinde verden2, så jeg kan vende tilbage til ham!
Jeg vidner om, at uanset, hvad jeres baggrund, jeres synder, jeres utilstrækkeligheder eller tvivl på jer selv består af, så kan vi alle blive Guds »udvalgte« på grund af Jesus Kristus. Vi kan bo sammen med vor himmelske Fader igen og arve »alt det, som [han] har« (L&P 84:38). Hvis vi kommer til Kristus, indgår og holder pagter, accepterer hans evangeliums fylde og stræber efter at blive som ham, bliver vi virkelig en af hans udvalgte. Det er sådan en smuk gave fra vor kærlige himmelske Fader.