Det Nye Testamente i kontekst
Elsk hinanden: Familieliv i Det Nye Testamente
Forståelse af husstanden i Det Nye Testamente kan hjælpe os til at styrke »Guds husstand« i dag.
Hør ham [Hear Ye Him], af Simon Dewey
Begrebet familie dannede en vigtig baggrund for Det Nye Testamente. Den kristne tilbedelse udviklede sig inden for husstandens rammer (græsk oikos eller oikia, »hus« eller »husstand« med henvisning til både en fysisk struktur og dens indbyggere).1 Kristne brugte familiære billeder og terminologi til at beskrive sig selv – troende var »brødre« og »søstre«, og Kirken var Guds hus (oikos theou) eller Guds familie (se 1 Tim 3:15; 5:1-2).
Mange af kirkens tidlige aktiviteter og lærdomme i Det Nye Testamente var centreret om husstanden. En forståelse af, hvordan familielivet ses i Det Nye Testamente, kan hjælpe os til at styrke enkeltpersoner, par og familier og fremme rummelighed blandt alle de forskellige medlemmer af »Guds husstand« i de sidste dage.
Husstanden i Det Nye Testamente
I gamle dage bestod husstande i middelhavsområdet som regel ikke blot af forældre og børn, men også slægtninge såsom fætre, aldrende slægtninge eller forældrenes voksne søskende og deres ægtefæller. Familier i landsbyerne i Galilæa omfattede disse slægtninge, som boede og arbejdede sammen (se Mark 10:29). Over hele den romerske verden omfattede velhavende husstande andre tilknyttede personer såsom ansatte, slaver, befriede slaver og kunder.
Kristne tilpasninger af typiske husstandslove
Adskillige bøger i Det Nye Testamente giver instruktioner til medlemmer af de første kristne husstande (se Kol 3:18-4:1, 1 Pet 2:13-3:12; Ef 5:21-6:9; 1 Tim 2:8-15; 5:1-22; 6:1-10; Tit 2:1-10). Disse »husstandslove«, som lærde kalder dem, svarer til skriftsteder i græsk og hellenistisk jødisk litteratur, der fremmer social stabilitet ved at lovprise ordnede, velstyrede hjem, hvor familiemedlemmerne udfylder deres kulturelt definerede roller i behørigt forhold til hinanden.
Disse skriftsteder i Det Nye Testamente belærer om den tids traditionelle værdier, der understøtter de eksisterende sociale strukturer, som f.eks. rådet om at underordne sig herskere, undgå stridigheder og være høflig mod alle (se 1 Pet 2:17; 1 Tim 2:1-2; Tit 3:1-2).
Men husstandslovene i Det Nye Testamente indeholder også nogle vigtige ændringer. De lægger for eksempel vægt på gensidig respekt for hinanden og en nyorientering af relationer til at inkludere Gud:
-
Børn skulle adlyde deres forældre i Herren (se Ef 6:1-3; Kol 3:20).
-
Fædre skulle ikke provokere deres børn til vrede, men opdrage dem med Herrens tugt og formaning (se Ef 6:4; Kol 3:21).
-
Ægtemænd skulle ikke behandle en hustru hårdt, men være hensynsfulde over for hende, ære hende og elske hende, som Kristus elskede Kirken og gav sig selv for den (se Ef 5:25-33; Kol 3:19; 1 Pet 3:7).
-
Instruksen i Efeserne 5:22 om, at hustruer skal underordne sig deres mænd som under Herren, forekommer først efter den indledende udtalelse i Efeserne 5:21 om, at alle husstandens medlemmer – både ægtemænd og hustruer – bør »underordne [sig] under hinanden i ærefrygt for Kristus« (Ef 5:21).2 Som Paulus sagde: »Sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv« (Fil 2:3).
Vi ser endnu en kristen tilpasning af den måde, som de traditionelt underordnede medlemmer af hvert par – hustruer, børn og slaver3– først omtales som »personer i deres egen ret begavet med værdighed«, der viser, at de »også har en betydningsfuld rolle at spille«.4
Og rådet til hustruerne i 1 Peter 3:1-6 er i direkte modstrid med den gamle skik, at en hustru skulle frygte sin mand og tilbede hans guder. I stedet kan den troende kvindes tro overbevise hendes ikke-troende ægtemand.
Selvom husstande i gamle dage var patriarkalske og hierarkiske i henhold til den tids skikke, tilskyndede disse tilpasninger kristne husstande til større lighed og respekt for hvert individ og mindede dem om at »elske hinanden« (Joh 13:34), som Frelseren gjorde.
Se til Jesus Kristus
Det Nye Testamentes instruktioner til familier underviser om principper, der velsigner alle familier eller enkeltpersoner, der stræber efter at være Jesu Kristi disciple i den moderne verden. Den centrale lektie dengang og nu er at se hen til Jesus Kristus og følge hans eksempel på uselvisk, gavmild tjeneste i alle vores forhold (se Fil 2:3-11). Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har mindet os om: »Kærlighed er en karakteristisk egenskab hos en Kristi discipel.«5.