2023
Elsk hinanden: Familieliv i Det Nye Testamente
Oktober 2023


Det Nye Testamente i kontekst

Elsk hinanden: Familieliv i Det Nye Testamente

Forståelse af husstanden i Det Nye Testamente kan hjælpe os til at styrke »Guds husstand« i dag.

Jesus Kristus underviser

Hør ham [Hear Ye Him], af Simon Dewey

Begrebet familie dannede en vigtig baggrund for Det Nye Testamente. Den kristne tilbedelse udviklede sig inden for husstandens rammer (græsk oikos eller oikia, »hus« eller »husstand« med henvisning til både en fysisk struktur og dens indbyggere).1 Kristne brugte familiære billeder og terminologi til at beskrive sig selv – troende var »brødre« og »søstre«, og Kirken var Guds hus (oikos theou) eller Guds familie (se 1 Tim 3:15; 5:1-2).

Mange af kirkens tidlige aktiviteter og lærdomme i Det Nye Testamente var centreret om husstanden. En forståelse af, hvordan familielivet ses i Det Nye Testamente, kan hjælpe os til at styrke enkeltpersoner, par og familier og fremme rummelighed blandt alle de forskellige medlemmer af »Guds husstand« i de sidste dage.

Husstanden i Det Nye Testamente

I gamle dage bestod husstande i middelhavsområdet som regel ikke blot af forældre og børn, men også slægtninge såsom fætre, aldrende slægtninge eller forældrenes voksne søskende og deres ægtefæller. Familier i landsbyerne i Galilæa omfattede disse slægtninge, som boede og arbejdede sammen (se Mark 10:29). Over hele den romerske verden omfattede velhavende husstande andre tilknyttede personer såsom ansatte, slaver, befriede slaver og kunder.

Kristne tilpasninger af typiske husstandslove

Adskillige bøger i Det Nye Testamente giver instruktioner til medlemmer af de første kristne husstande (se Kol 3:18-4:1, 1 Pet 2:13-3:12; Ef 5:21-6:9; 1 Tim 2:8-15; 5:1-22; 6:1-10; Tit 2:1-10). Disse »husstandslove«, som lærde kalder dem, svarer til skriftsteder i græsk og hellenistisk jødisk litteratur, der fremmer social stabilitet ved at lovprise ordnede, velstyrede hjem, hvor familiemedlemmerne udfylder deres kulturelt definerede roller i behørigt forhold til hinanden.

Disse skriftsteder i Det Nye Testamente belærer om den tids traditionelle værdier, der understøtter de eksisterende sociale strukturer, som f.eks. rådet om at underordne sig herskere, undgå stridigheder og være høflig mod alle (se 1 Pet 2:17; 1 Tim 2:1-2; Tit 3:1-2).

Men husstandslovene i Det Nye Testamente indeholder også nogle vigtige ændringer. De lægger for eksempel vægt på gensidig respekt for hinanden og en nyorientering af relationer til at inkludere Gud:

  • Børn skulle adlyde deres forældre i Herren (se Ef 6:1-3; Kol 3:20).

  • Fædre skulle ikke provokere deres børn til vrede, men opdrage dem med Herrens tugt og formaning (se Ef 6:4; Kol 3:21).

  • Ægtemænd skulle ikke behandle en hustru hårdt, men være hensynsfulde over for hende, ære hende og elske hende, som Kristus elskede Kirken og gav sig selv for den (se Ef 5:25-33; Kol 3:19; 1 Pet 3:7).

  • Instruksen i Efeserne 5:22 om, at hustruer skal underordne sig deres mænd som under Herren, forekommer først efter den indledende udtalelse i Efeserne 5:21 om, at alle husstandens medlemmer – både ægtemænd og hustruer – bør »underordne [sig] under hinanden i ærefrygt for Kristus« (Ef 5:21).2 Som Paulus sagde: »Sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv« (Fil 2:3).

Vi ser endnu en kristen tilpasning af den måde, som de traditionelt underordnede medlemmer af hvert par – hustruer, børn og slaver3– først omtales som »personer i deres egen ret begavet med værdighed«, der viser, at de »også har en betydningsfuld rolle at spille«.4

Og rådet til hustruerne i 1 Peter 3:1-6 er i direkte modstrid med den gamle skik, at en hustru skulle frygte sin mand og tilbede hans guder. I stedet kan den troende kvindes tro overbevise hendes ikke-troende ægtemand.

Selvom husstande i gamle dage var patriarkalske og hierarkiske i henhold til den tids skikke, tilskyndede disse tilpasninger kristne husstande til større lighed og respekt for hvert individ og mindede dem om at »elske hinanden« (Joh 13:34), som Frelseren gjorde.

Se til Jesus Kristus

Det Nye Testamentes instruktioner til familier underviser om principper, der velsigner alle familier eller enkeltpersoner, der stræber efter at være Jesu Kristi disciple i den moderne verden. Den centrale lektie dengang og nu er at se hen til Jesus Kristus og følge hans eksempel på uselvisk, gavmild tjeneste i alle vores forhold (se Fil 2:3-11). Som ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har mindet os om: »Kærlighed er en karakteristisk egenskab hos en Kristi discipel.«5.

Noter

  1. Denne artikel er baseret på Mark D. Ellison, »Family, Marriage, and Celibacy in the New Testament«, i New Testament History, Culture, and Society: A Background to the Texts of the New Testament, redigeret af Lincoln Blumell, 2019, s. 532-554.

  2. Udsagnsordet, der er oversat som »underordne«, står ikke i vers 22, men lånes fra vers 21. Betydningen af de to vers er: »[21] I skal underordne jer under hinanden, [22] hustruer under jeres mænd« og så videre gennem husstanden, med instruktioner, der præciserer, hvordan hvert medlem kan tilkendegive den gensidige underdanighed.

  3. Slaveri var en almindelig praksis i samfundet dengang og var ikke baseret på race eller nationalitet. I det romerske rige på Det Nye Testamentes tid havde mange husstande slaver, også kristne husstande. Slaveri var ikke altid livslangt. I vores uddeling har Herren erklæret: »Derfor er det ikke rigtigt, at noget menneske skal være i trældom i forhold til et andet« (L&P 101:79).

  4. Carolyn Osiek, »Family Matters«, i Christian Origins: A People’s History of Christianity, bind 1, redigeret af Richard A. Horsley, 2005, s. 216.

  5. Dieter F. Uchtdorf, »Guds kærlighed«, Liahona, nov. 2009, s. 22, se også Joh 13:35.