Liahona
En oplevelsesrig tur
Februar 2024


En oplevelsesrig tur

Farvel færge

En oplevelsesrig tur. En sommer havde vi været på ferie på Finnøy i Norge. Vi havde planlagt at tage med færgen fra Kristiansand til Hirtshals på hjemturen. Vi havde 3 små børn med og kørte med bil fra Stavanger til Kristiansand. Som vi plejede bad vi en bøn om at vi måtte komme godt afsted. Vi kunne godt se at vi var lidt sent på den. Da vi kom til færgelejet i Kristiansand, kunne vi se bagenden af færgen, da den dampede af sted.

Svar på bøn

Hvad skulle vi så gøre? Den næste færge gik den næste dag, og vi havde småt med penge til en overnatning. Mens vi sad der i bilen og funderede på dette, kom der en mand hen til bilen og bankede på vinduet. Vi åbnede og spurgte, hvad han ville. »Har I brug for en overnatning?« Det sagde vi ja til. »Følg mig,« sagde han. Han kørte foran og vi fulgte efter, indtil vi kom til et hus. Han gav os nøglen til huset og sagde, at vi gerne måtte bo der natten over. Vi gav ham en 100 kr. seddel som tak, og han kørte sin vej. Vi havde hele huset for os selv, og der var både sengtøj og alt tilbehør. Den næste dag rejste vi glade og udhvilede hjem til Danmark.