Jesus Kristus som midtpunktet i vores liv
Sjælens dybe spørgsmål, de, der dukker op i vores mørkeste timer og største prøvelser, bliver besvaret gennem Jesu Kristi urokkelige kærlighed.
På vores rejse gennem jordelivet, bliver vi til tider ramt af prøvelser: Den tunge smerte ved tabet af vores kære, den besværlige kamp mod sygdom, uretfærdighedens sviende brod, oprivende erfaringer med chikane eller misbrug, arbejdsløshedens dunkelhed, trængsler i familien, ensomhedens stille gråd eller de hjerteskærende konsekvenser af bevæbnede konflikter.1 I sådanne stunder længes vores sjæl efter et tilflugtssted.2 Vi søger oprigtigt efter at vide, hvor vi kan finde fredens balsam.3 Hvem kan vi sætte vores lid til, som kan hjælpe os med tillid og styrke til at overvinde disse udfordringer?4 Hvem besidder den tålmodighed, den altomfattende kærlighed og den almægtige hånd til at opløfte og opretholde os?
Sjælens dybe spørgsmål, de, der dukker op i vores mørkeste timer og største prøvelser, bliver besvaret gennem Jesu Kristi urokkelige kærlighed.5 I ham og gennem hans gengivne evangeliums lovede velsignelser,6 finder vi de svar, vi søger. Det er gennem hans uendelige forsoning, at vi tilbydes en uforlignelig gave – en gave af håb, helbredelse og forvisning om hans konstante og varige tilstedeværelse i vores liv.7 Denne gave er tilgængelig for alle, der rækker ud i tro og favner den fred og forløsning, som han så frit tilbyder.
Herren rækker sin hånd ud til os alle, en gestus, der er selve kernen i hans guddommelige kærlighed og venlighed. Hans opfordring til os overgår et enkelt kald; den er et guddommeligt løfte, som forstærkes af hans nådes vedvarende kraft. I skriften forsikrer han os kærligt:
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
For mit åg er godt, og min byrde er let.«8
Den enkle tydelighed i hans opfordring »Kom til mig« og »Tag mit åg« bekræfter, hvor storslået hans løfte egentligt er – et løfte så stort og fuldstændigt, at det indbefatter hans kærlighed og giver os en højtidelig garanti: »I skal finde hvile.«
Når vi flittigt søger åndelig vejledning,9 påbegynder vi en dybt forandrende odyssé, der styrker vores vidnesbyrd. Når vi forstår, hvor altomfattende vor himmelske Faders og Jesu Kristi fuldkomne kærlighed er,10 fyldes vores hjerte med taknemmelighed, ydmyghed11 og et fornyet ønske om at følge disciplens sti.12
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham.«13
Alma talte til sin søn Helaman og sagde: »Og se, o min søn Helaman, se, du er i din ungdom, og derfor bønfalder jeg dig om, at du vil høre mine ord og lære af mig, for jeg ved, at hver den, der sætter sin lid til Gud, bliver støttet under sine prøvelser og sine besværligheder og sine trængsler og bliver ophøjet på den yderste dag.«14
Helaman talte til sine sønner og underviste om dette evige princip om at gøre Frelseren til midtpunktet i vores liv: »Husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold.«15
I Matthæus 14 lærer vi, at Jesus, efter at have hørt om Johannes Døbers død, søgte at være alene. Men en stor skare fulgte ham. Bevæget af medfølelse og kærlighed og uden at lade sin sorg distrahere ham fra sin mission, tog Jesus imod dem og helbredte de syge blandt dem. Da aftenen nærmede sig, stod disciplene over for en overvældende udfordring: En stor folkeskare med en sparsom mængde mad til rådighed. De foreslog, at Jesus skulle sende skaren væk for at skaffe mad, men med stor kærlighed og høje forventninger bad Jesus i stedet disciplene om at bespise dem.
Mens disciplene var optaget af den umiddelbare udfordring, viste Jesus sin tillid og kærlighed til sin Fader tillige med en urokkelig kærlighed til folket. Han bad folkemængden om at sætte sig i græsset, og med bare fem brød og to fisk valgte han at takke sin Fader og anerkende, at hans myndighed og magt kom fra Gud.
Da Jesus havde takket, brød han brødet, og disciplene delte det ud til folkeskaren. På mirakuløs vis var der ikke blot mad nok, der var rigeligt og 12 fyldte kurve tilovers. Menneskemængden, der blev bespist, talte 5.000 mænd, samt kvinder og børn.16
Dette mirakel lærer os en vigtig lektie: Når vi konfronteres med udfordringer, er det let at blive optaget af vores vanskeligheder. Men Jesus Kristus var et eksempel på kraften i at fokusere på sin Fader, udtrykke taknemmelighed og anerkende, at løsningerne på vores prøvelser ikke altid ligger i os selv, men hos Gud.17
Når vi støder på vanskeligheder, har vi en naturlig tendens til at fokusere på de forhindringer, vi møder. Vores udfordringer er håndgribelige og kræver vores opmærksomhed, men principperne til at overvinde dem bør være vores fokus. Ved at centrere vores tanker og gerninger om Kristus tilpasser vi os hans perspektiv og styrke.18 Denne tilpasning udelukker ikke vores vanskeligheder; men denne tilpasning hjælper os til at navigere igennem dem med guddommelig vejledning.19 Derved finder vi løsninger og støtte fra en mere ophøjet visdom. Når vi tager dette kristuscentrerede perspektiv til os, styrker det os med modstandsdygtighed og indsigt til at vende vores prøvelser til sejre,20 hvilket minder os om, at med Frelseren kan det, der virker som et stort problem, blive en vej til større åndelig udvikling.
Historien om Alma den Yngre i Mormons Bog udgør en inspirerende fortælling om forløsning og den store virkning af at gøre Kristus til midtpunktet i sit liv. Til at begynde med stod Alma som modstander af Herrens kirke og førte mange på afveje og bort fra retfærdighedens sti. Men en guddommelig indgriben, der kom til udtryk i et englebesøg, åbnede hans øjne for det, han havde gjort.
I sin mørkeste stund, plaget af skyldfølelse og desperat efter at finde en vej ud af sin åndelige kval, huskede Alma sin fars belæringer om Jesus Kristus og kraften i hans forsoning. Med et hjerte, der længtes efter forløsning, omvendte han sig oprigtigt og bønfaldt inderligt om Herrens barmhjertighed. Dette afgørende øjeblik med fuldstændig overgivelse, hvor Alma fokuserede på Kristus, idet han oprigtigt søgte hans barmhjertighed, udløste en bemærkelsesværdig forandring. De tunge lænker af skyld og fortvivlelse forsvandt og blev erstattet af en overvældende følelse af glæde og fred.21
Jesus Kristus er vores håb og svaret på livets største smerter. Gennem sit offer betalte han for vores synder og påtog sig alle vores lidelser – vores smerte, uretfærdighed, sorg og frygt – og han tilgiver og helbreder os, når vi stoler på ham og forsøger at ændre vores liv til det bedre. Han er vores helbreder,22 der trøster og heler vores hjerte gennem sin kærlighed og kraft, ligesom han helbredte mange i løbet af sin tid på jorden.23 Han er det levende vand, der mætter vores sjæls dybeste behov med sin konstante kærlighed og venlighed. Det er ligesom det løfte, han gav den samaritanske kvinde ved brønden, da han tilbød »en kilde, som vælder med vand til evigt liv«.24
Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever, at han præsiderer over denne, hans hellige kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.25 Jeg vidner om, at han er verdens Frelser, Freds Fyrste,26 kongernes Konge, herrernes Herre,27 verdens Forløser. Jeg vidner med sikkerhed om, at vi altid er i hans tanker og hjerte. Som et vidnesbyrd om dette har han genoprettet sin kirke i disse sidste dage og har kaldet præsident Russell M. Nelson som sin profet og Kirkens præsident på dette tidspunkt.28 Jeg ved, at Jesus Kristus gav sit liv, for vi kan få evigt liv.
Når vi stræber efter at gøre ham til midtpunktet i vores liv, udfolder åbenbaringer sig for os, hans dybe fred omslutter os, og hans uendelige forsoning tilvejebringer os tilgivelse og heling.29 Det er i ham, at vi finder styrken til at overvinde, modet til at holde ud og freden, der overgår al forstand. Må vi hver dag stræbe efter at komme ham nærmere, ham, der er kilden til alt, hvad der er godt,30 håbets fyrtårn på vores rejse tilbage til vor himmelske Faders nærhed. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.